Åbent brev
Finanslovene 2020 og 2021 retrospektivt: Løft af velfærden, men den grønne omstilling halter
Finanslovene for 2020 og 2021 må anerkendes for at have taget fat på at indhente det ressourceefterslæb, som velfærden blev påført 2010 til 2019. Vedrørende den grønne omstilling må løftet i finanslovene 2020 og 2021 til gengæld betegnes som langt fra tilstrækkeligt.
|
Finanslovene for 2020 og 2021 har gennem S-regeringens finanslovsudspil og finanslovsaftalerne med RV, SF, Enhedslisten og Alternativet på den ene side givet et tiltrængt løft af velfærden. MEN på den anden side halter det i finanslovene og i de dertil knyttede aftaler til gengæld meget med den grønne omstilling.
Vedrørende velfærden må det for det første anerkendes, at med finanslovsaftalerne for 2020 og 2021 er den mangeårige udhuling af velfærden blevet stoppet, som er foregået siden 2010 og navnlig under VLAK-regeringen.
Hvor VLAK’s finanslov i 2019 kun gav en realvækst i det offentlige forbrug på 0,2 procent, var løftet i 2020 på 1,2 procent og 2021 på hele 3,5 procent. Med et umiddelbart demografisk træk på årligt i gennemsnit 0,6 procent, betød det i 2019 minusvækst på -0,4 procent, men i 2020 et løft ud over det demografiske træk på +0,6 procent og i 2021 en vækst ud over det det demografiske træk på op til +2,9 procent.
Lille løft af velfærd
Og hvor finansloven i 2020 lige balancerede med det fulde demografiske træk på +1,1 procent, har væksten i det offentlige forbrug i finansloven for 2021 været +1,8 procent højere end selv det fulde demografiske træk. Finanslovene for 2020 og 2021 har således tilsammen givet velfærden et større økonomisk løft end de demografiske træk.
Aftalen om grøn skattereform er stærkt utilstrækkelig, idet det hverken er sikret, hvornår en afgift indføres, på hvilket niveau afgiften vil ligge, eller at den omfatter alle væsentlige sektorer.
Ligeledes må finanslovene for 2020 og 2021 anerkendes for at have taget fat på at genoprette velfærden ved at tage fat på at indhente det ressourceefterslæb, som velfærden blev påført 2010 til 2019 – ikke mindst takket være de borgerlige regeringers og SRSF-regeringens skattelettelser og sparepolitik.
Efterslæbet for velfærden i forhold til det umiddelbare demografiske træk er således med finanslovene for 2020 og 2021 blevet mere end indhentet og afløst af et ”overskud” på +5½ milliard kroner.
I forhold til det fulde demografiske træk kniber det dog stadig: Efterslæbet i 2019 på godt –40 milliarder kroner er med finanslovene 2020 og 2021 nu reduceret til godt –30 milliarder kroner, men der mangler således stadig en del i, at velfærden er bragt op på niveau med den generelle velstandsudvikling.
Den grønne omstilling halter
Vedrørende den grønne omstilling må løftet i finanslovene 2020 og 2021 til gengæld betegnes som langt fra tilstrækkeligt.
Det var på den ene side dog noget, at der allerede i 2020 med finanslovsaftalen så småt blev taget hul på næste fase i den grønne omstilling med aflysning af afgiftsstigninger på el-biler og påbegyndelse af udtagning af klimabelastende landbrugsjord for 200 millioner kroner årligt de næste 10 år, som nu på finansloven i 2021 er fulgt op med afsættelsen af 660 millioner kroner 2021-2024 til udtagning af kulstofrige lavbundsjorde. Og det er altid noget, at der i 2021 er indgået en aftale om vejtransporten, der gennem omlægning af registreringsafgiften skal øge parken af el-biler med 775.000 i 2030.
MEN: Det var i forbindelse med aftalen om vejtransport på den anden side for det første et væsentligt problem, at der ifølge Klimarådet vil være behov for 1,2 millioner i el-biler i 2030, såfremt transportsektoren skal yde det nødvendige bidrag til CO2-reduktion.
OG: Det var i forbindelse med landbrugssektoren for det andet et problem, at der af Klimarådet er peget på et behov for udtagning af over 100.000 hektar kulstofrig landbrugsjord, hvis landbrugssektoren skal yde sit bidrag til CO2-reduktion. Men der er i finanslovene for 2020 og 2021 kun sikret en brøkdel heraf.
Endelig var det for det tredje et afgørende problem, at ”Aftalen om grøn skattereform” er stærkt utilstrækkelig, idet det hverken er sikret, hvornår en afgift i givet tilfælde indføres, på hvilket niveau afgiften vil ligge, eller at den omfatter alle væsentlige sektorer.
19. juni 2021 | 06:42
