Læserbrev
Finanslovsforslag for 2025 blev en våd klud i ansigtet på de ældre
Det ser nærmest ud, som om den ældre generation ikke længere hører til dem, der vil få gavn af regeringens øgede indsats for forbedringer i velfærdssamfundet.
|
Trods det at antallet af ældre, især +80-årige, er steget væsentligt, så er udgifterne ikke tilsvarende steget, men faldet.
Trods det at den seneste kommuneaftale mellem KL og regeringen indeholder den største stigning inden for de seneste 15 år, her især målrettet den demografiske udvikling, så vil der blive gennemført besparelser på ældreområdet i næsten samtlige kommuner. Den situation er uholdbar og vil ramme mange ældre, som har brug for hjælp i det daglige.
Til at følge udviklingen på det kommunale plan er der i samtlige kommuner nedsat et senior- og ældreråd. Disse råd rådgiver kommunalbestyrelserne om samtlige områder, der har betydning for de ældre i kommunen. Landets 98 råd er organiseret i organisationen Danske Ældreråd. Det er fuldstændig uforståeligt, at regeringen i finansloven for 2025 foreslår, at tilskuddet til Danske Ældreråd sløjfes.
Det kan undre, at det er nødvendigt at spare på ældreområdet med den stærke økonomi, vi har i Danmark.
Regeringen vil også afskaffe den årlige ældreredegørelse, hvor Folketinget drøfter centrale problemstillinger på ældreområdet, og de vil fjerne administrative opgaver fra Sundhedsstyrelsen i forhold til ældreområdet.
Det er ikke til på nuværende tidspunkt at sige noget om, hvad det betyder med et selvstændigt ældreministerium. Det er ikke klart, hvilke ressourcer der vil blive tildelt ældreministeren. Med de mange besparelser, der er lagt op til i embedsapparatet, kan man godt blive i tvivl om, at ministeriet vil få de nødvendige muskler til at iværksætte fremadrettede initiativer på ældreområdet de kommende år. I forhold til ældreloven blev der jo aftalt større frihedsgrader, mere selvbestemmelse til medarbejderne og tættere samarbejde med pårørende og civilsamfundet.
Finanslovsforslaget har desværre ikke bragt os tættere på en løsning omkring ældreområdet, derfor føles det som en våd klud i ansigtet på de ældre.
Er det i virkeligheden spørgsmålet om sundhedsreformen, der blokerer på ældreområdet? Er det diskussionen om at lægge ældreområdet sammen med sundhedsområdet, der står i vejen for en tydeliggørelse? Det må vi jo afvente at se.
Medens vi venter på at se, hvad regeringen vil på ældreområdet, så må vi gøre os klar til at se på de kommende kommunale budgetter. Regeringen har erkendt, at der ikke var penge nok i aftalen med KL, så de har afsat 3,4 milliarder kroner til at løfte den kommunale serviceramme. Det er her, hvor ældreområdet skal slås med prioriteringer med de øvrige kommunale serviceområder. Her får de lokale senior- og ældreråd en særlig opgave i at sikre, at der ikke afsættes færre midler i en tid, hvor antallet af ældre stiger.
Det kan undre, at det er nødvendigt at spare på ældreområdet med den stærke økonomi, vi har i Danmark. Fakta er, at BNP er steget fra 2019 til 2023 med 21,4 procent. Statsgælden er i samme periode faldet med 450 milliarder kroner. Samtidig er arbejdsløsheden faldet i samme periode fra 5,1 procent til 2,9 procent.
Man kan så spørge, hvem er det, der har fået gavn af den stærke økonomi, vi har oplevet de seneste fem år? Det kan desværre ikke ses på ældreområdet. Der er måske brug for, at den nye ældreminister får til opgave at målrette midlerne til ældreområdet direkte. En proces der før har været brugt.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
05. september 2024 | 06:33
