Læserbrev
Fattigdom skal bekæmpes – også for voksne
Der mangler en debat om fattige voksne. Fattigdom rammer ikke kun børn. Det er en grundlæggende udfordring, ikke mindst for de tusindvis af voksne uden arbejde der hver eneste dag må kæmpe for at få enderne til at hænge sammen, skriver Signe Færch i denne blog.
|
Debatten om børnefattigdom popper jævnligt op i medierne – og med rette. Vi ved, at fattigdom blandt børn har vidtrækkende konsekvenser – ikke blot for barnet selv, men for hele samfundet. Alligevel lever omkring 50.000 børn fortsat i fattigdom i Danmark, og derfor skal vi fortsætte presset for politisk handling.
Samtidig kan jeg som socialrådgiver ikke undgå at bide mærke i fraværet af debat om fattige voksne. Fattigdom rammer ikke kun børn. Det er en grundlæggende udfordring, ikke mindst for de tusindvis af voksne uden arbejde der hver eneste dag må kæmpe for at få enderne til at hænge sammen.
Med kontanthjælpsaftalen sidste år forenklede politikerne systemet og gjorde blandt andet op med kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Det er ubetinget godt.
Meget lave ydelser
Desværre er kontanthjælpen fortsat meget lav for rigtig mange mennesker – og med aftalen blev tusindvis af unge samt mennesker med udenlandsk baggrund sat kraftigt ned i ydelse.
Fattigdom er ødelæggende for både den enkelte og samfundet – og det er ikke svært at gøre noget ved den i et rigt samfund som vores.
Et nyt kontanthjælpssystem var ellers en gylden mulighed for at gøre op med fattigdommen, men politikerne forspildte den. Det er uforståeligt, for vi ved, at fattigdom er ødelæggende for både den enkelte og samfundet – og det er ikke svært at gøre noget ved den i et rigt samfund som vores.
Teorien om, at fattigdom skubber folk i arbejde, er for længst afkræftet. For eksempel viste den daværende regerings egne beregninger, at kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen stort set ikke fik nogen i arbejde.
Rockwool Fonden har påvist, at starthjælpen fra 2002, der skar halvdelen af ydelsen til nyankomne flygtninge, ikke havde nogen langvarig effekt på beskæftigelsen – derimod kostede den lave ydelse samfundet mere end 100.000 kroner per familie, 15 år efter den blev indført.
Drop symbolpolitikken
Det skyldes især, at færre børn i fattige familier gennemfører folkeskolen, tager en uddannelse og kommer i arbejde. Når forældrene, som i mange af de berørte familier kæmper med både sociale og psykiske udfordringer, herunder dybe traumer, også udsættes for økonomisk stress, påvirker det deres trivsel og evne til at tage sig ordentligt af ikke kun deres børn, men også sig selv.
Derfor rammer fattigdom også voksne – både med og uden børn. Og det er på tide, at politikerne dropper symbolpolitikken for i stedet at gøre det, der er bedst for såvel det enkelte menneske som samfundet som helhed. Det første skridt er at sikre folk ramt af arbejdsløshed en indkomst, de kan leve af.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
24. oktober 2024 | 07:13
