Fælles sag – på tværs af fag
Kampen for ordentlige løn- og arbejdsvilkår er en fælles sag, som viser sig på både det private og offentlige arbejdsmarked. Vi ser det ved Nemlig.com, på byggepladser og hospitaler, og vi skal huske på, at alt det, der virkelig betyder noget, er opnået gennem kamp.Det gløder og ulmer i arbejdskampe på de danske arbejdspladser. Mange steder i det private og i det offentlige breder debatten sig om kravet for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Det knager og brager hos chaufførerne hos Nemlig.com. På byggepladserne kæmpes der mod social dumping – og i landbruget og i luftfarten – og hos sygeplejerskerne, socialpædagogerne, lærerne, sosu’erne og andre faggrupper i sundhedssektoren kommer utilfredsheden til udtryk mange steder og på mange måder.
Alt det, der virkelig betyder noget, er opnået gennem kamp.
Den danske model vrider og slår sig, når vi udfordres og tager stilling og siger fra i fælles sag på tværs af fag – både i det offentlige og private.
Vi er nu vidner til, at den danske model opfører sig normalt. Vi ser arbejdsnedlæggelser i det offentlige, som det er kutyme i det private. Vi ser sundhedspersonale tage sagen i egen hånd, når staten blotter sig ved at sætte den danske model ud af kraft med lovindgreb igen – og igen.
Ret og pligt til at sige fra
Staten viste med sit sidste indgreb, at den er en hindring for normaliseringen af den danske model. Derfor er det så vitalt og livgivende at se, hvordan trykket stiger indefra. Det er sygeplejerskerne selv, der tager ordet og tager initiativet, og de venter ikke på, at staten kommer med løsningen. Og sygeplejerskerne ved også, at løsningen ikke kommer fra dem alene, men i fælles kamp på tværs af fag.
Og de mærker, at det koster. Det koster for dem, som siger fra. Flere måneders strejke koster dyrt. Det koster, når de siger nej til overarbejde, og det koster særligt meget, når de i yderste konsekvens bliver fyret – eller må sige op.
Det koster, når den danske model virker normalt – men det er også der, den viser sin styrke!
Derfor er sygeplejerskestrejken og den fortsatte kamp så betydningsfuld for den danske model og alle os lønmodtagere. Det minder os om, at vi alle har ret og pligt til sige fra, når vores arbejdsforhold slider os op og underminerer vores fælles velfærdsstat.
Svaret er sammenhold
Nutidens kampe viser på alle fronter, at vi er stærke, når vi kæmper sammen – og også at staten ikke redder os. Hverken med lovindgreb eller mindsteløn. Nutiden viser, vi er stærke, når vi tager sagen i egen hånd og nægter at være ofre for nogen eller noget. Nutiden viser, vi er stærke i fælles sag og på tværs af fag.
Den brede kamp for ordentlige løn- og arbejdsvilkår viser en vilje til at kæmpe for mere og andet end os sig selv. Vi bærer stafetten videre fra 150 års stolt arbejdskamp og historie. Vi er historien, og vi er fremtiden!
Så en stor hyldest til fortidens – og nutidens kampe – og fremtidens fortsatte kamp. Lad det være en påmindelse om, at intet af det, der virkelig betyder noget, kommer uden kamp.
Det er normalen. Det koster, og det er kampen værd. Nu og i fremtiden!