anmeldelse
EU’s bluff om Green Deal
EU's vision for bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion nævner nærmest intet om reduktion af drivhusgasudledninger, intet om biodiversitet og kun en enkelt fodnote om Farm to Fork. Miljøorganisationer og grønne grupper har da også været hurtigt ude med kritik.
|
Til min fødselsdag gav min storebror mig engang et gavekort til to personer til en biograftur, sendte mig sit store charmesmil og ytrede ordene: “Næste måned går der forresten en mega-fed film i Palads Bio, som jeg rigtig gerne vil se. Man skal jo altid give gaver, som man selv får gavn af!”
Det var sådan en gave, der gav mig glæde både i form af en latterkrampe ved modtagelsen og derudover en fantastisk hyggelig dag med min bror måneden efter.
Der er mange gode gaver – både dem jeg har fået, og dem jeg har givet – som jeg husker fra min levetid, og det er én af dem.
Lige dér i 2025 havde EU-kommissionen så skiftet spor og præsenterede nu en spritny vision for landbrug og fødevarer.
Men der er desværre også de negative. De klassiske som de fleste kender; for eksempel de bløde pakker. Den hjemmestrikkede tehætte fra en fjern slægtning som man må tage imod med et stort falsk smil, på trods af at man godt ved, at den ender i en skuffe og kun bliver taget frem, når den pågældende slægtning kommer på besøg. Eller endnu værre, den venlige hentydning pakket ind som gave – “iiiiih tak! Et årskort til fitnesscentret …”
Egentlig ville vi vel hellere bare gerne have en rejse tilbage til den barndom, vi alle ønsker, vi havde haft. Den med hygge, anerkendelse, kærlige ord, Tante Brun, Tante Grøn og Tante Lilla rundt om bordet.
Den Europæiske Green Deal
I december 2019, da Den Europæiske Green Deal blev lanceret af EU-kommissionen med et løfte om at gøre Europa klimaneutralt inden 2050, var der nok flere end mig selv, der kunne genkende den fantastiske spændte glædesfølelse i maven.
Stemningen var planlagt med præcision, lysene på træet tændt, gaverne lagt frem og flæskestegen i ovnen. Juletræet økologisk og dyrket efter bæredygtige principper. Kunne det blive meget bedre?
Og så … Yes! Endelig en plan der omfattede hele EU’s økonomi, og som var en “new growth strategy”, en plan hvor økonomisk vækst skulle kobles fra CO₂-udledning.
En hel central del af Green Deal var Farm to Fork-strategien, som nu skulle sikre en bæredygtig fødevareproduktion. Her blev der lovet færre pesticider, mindre antibiotika, mere økologi, bedre dyrevelfærd og sundere mad – og det bedste af det hele: Det skulle ske med respekt for både klima og biodiversitet. Julelysene har aldrig lyst så klart som dér!
Men i stedet for de kære tanter og den gode stemning kom vi desværre alligevel til at nøjes med en ubehagelig parodi på Farbror blå-med-gule-stjerner-på, der kom dinglende ind ad døren, direkte fra en forsinket julefrokost, hvor der var blevet serveret alt for meget snaps. Og gaverne har han købt på benzintanken på vejen.
For i februar 2025 kom så gaven fra EU-kommissionen: Den nye vision for landbrug og fødevarer – smukt indpakket i cellofan, gavebånd, bæredygtige ord og grønne løfter.
Men det er lidt ligesom den slags gave, man får fra en fjern slægtning med dårlig situationsfornemmelse: Man smiler, siger pænt tak, men man ved inderst inde godt, at det her ryger direkte i skuffen – sammen med de tidligere løfter om klima, biodiversitet og økologi, som ellers fyldte i Green Deal og Farm to Fork-strategien.
Intet om biodiversitet eller mindre CO2
Lige dér i 2025 havde EU-kommissionen så skiftet spor og præsenterede nu en spritny vision for landbrug og fødevarer.
Visionen bugner af ord som “forenkling” og “konkurrenceevne” og lægger vægt på at mindske bureaukrati, sikre fair afregning og gøre landbrugserhvervet attraktivt for unge. Det lyder jo som den rene skinbarlige fornuft – men det slående er, hvor fraværende klima og miljø er i den nye fortælling.
Visionen nævner nærmest intet om reduktion af drivhusgasudledninger, intet om biodiversitet og kun en enkelt fodnote om Farm to Fork. Miljøorganisationer og grønne grupper har da også været hurtigt ude med kritik.
Greenpeace EU’s landbrugspolitiske direktør, Marco Contiero, sagde direkte: “..alle var enige – Europas fødevare- og landbrugssystem skal ændres. Men det kan Kommissionens ‘vision’ tilsyneladende ikke se.” Der er ikke meget grønt tilbage ud over gavebåndet.
Nogle mennesker er bare ikke gode til at give gaver. Det er de mennesker, der kommer med en dyr flaske Barolo-rødvin til en tørlagt alkoholiker eller en wagyu-bøf til en veganer og samtidig bliver enormt skuffede, hvis taknemmeligheden fra modtageren ikke svarer til deres forventninger.
Hele traditionen med gaver er en meget god indikator på, hvilke relationer man har, uanset om man giver eller modtager gaver. Er det af pligt? Af skyld? Af tradition? Eller af kærlighed?
Når det kommer til “gaverne” fra EU, kan jeg genkende både pligt, skyld og tradition.
Desværre er ham – Farbror blå-med-gule-stjerner-på – ikke kun på midlertidigt besøg en gang om året i et gæsteværelse. Han er kommet med sin vadsæk på nakken og har overtaget spisestuen. Og vi er for høflige til at sige: “Tak for gaven, farbror … Kan den byttes? (Og skal jeg tjekke rejseplanen hjem for dig?)”
Hvis det bare var en enkelt gang om året, at Danmark skulle modtage disse såkaldte gaver fra EU, kunne jeg måske godt plastre et stort smil på og drukne det i brun sovs og risalamande, men som bekendt varer julen helt til påske. Og i EU varer den hele året rundt åbenbart.
Denne blog er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
09. april 2025 | 06:36
