Pensionskroner til våben
EU vil styrke konkurrenceevnen via aftale med Indien
Hvad der er bag masken, og hvad konsekvenserne er af den nylige handelsaftale mellem EU og Indien, ser vi først, når tønden er slået til pindebrænde, skriver Sine Bilfeldt.
|
“Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.”
I weekenden har de fleste af os rendt frem og tilbage til hoveddøren for at høre den velkendte sang, akkompagneret af raslen og en parade af smukke kostumer. Personligt har jeg år efter år set hele paraden. Alt fra Supermand til prinsesseninja, til det obligatoriske “Fuck! Var det i dag?!”-spøgelse (et hvidt lagen med huller til øjnene).
Som en mor, der selv har siddet et par gange, storsvedende over symaskinen natten til fastelavn med præstationsangst over for Østerbrosegmentet, er jeg faktisk blevet ret stor fan af at lukke døren op og se spøgelset. Det er ærligt. Det er sjovt. Og vigtigst af alt: De, der skal leve med konsekvensen og have kostumet på, er glade og tilfredse og går hjem med lige så mange 5-kroner og lige så meget slik i kurven som alle de andre.
EU er eksperter i udklædning og i at stå forrest i køen og svinge battet hårdest og bliver derfor både kattekonge og kattedronning hvert eneste år.
Jeg synes det er gennemskueligt, fordi man kan se, hvad der ligger bagved: Forældre der ønsker, at deres børn skal være med i legen på lige fod med alle andre, også selvom man som forælder kom til at svede datoen ud.
Hvor ville jeg dog ønske, at EU-politik var lige så gennemskuelig.
Normalt kan jeg altid rasle ned på EU’s handelsaftaler, men da jeg sad og forsøgte at sætte mig ind i den nyeste handelsaftale mellem EU og Indien, kom jeg faktisk lidt til kort.
Status:
Forhandlingerne er afsluttet, men den fulde juridiske aftaletekst er endnu ikke offentliggjort. Aftalen afventer juridisk gennemgang, oversættelse og ratifikation.
Omfang og indhold:
- Dækker ifølge EU-Kommissionen cirka 20 procent af verdens BNP og 25 procent af verdens befolkning.
- Gradvis afskaffelse af told på størstedelen af varehandlen.
- Udvidet markedsadgang for varer, tjenesteydelser og udvalgte offentlige udbud.
- Regler om standarder, oprindelsesregler, intellektuelle rettigheder og handelsprocedurer.
- Oprettelse af fælles komitéer og samarbejdsfora til implementering.
Bæredygtighed (TSD-kapitel):
- Indeholder bestemmelser om klima, miljø og arbejdstagerrettigheder.
- Bygger på “dialog og samarbejde” som håndhævelsesmekanisme.
Strategisk kontekst:
- Indgår i EU’s strategi om styrket “strategisk autonomi” og tættere partnerskab med Indien.
- Skal ses i lyset af EU’s fokus på øget konkurrenceevne over for USA og Kina (Draghi-rapporten).
Kilder:
New strategic EU-India agenda: Council approves conclusions – ConsiliumThe EU-India trade agreement – European Commission
MEMO: EU-India Free Trade Agreement: Chapter-by-Chapter Summary – Trade and Economic Security
Det er sådan set en handelsaftale i klassisk forstand: Mindre told, færre afgifter, mere liberalisering, mere handel, win-win for alle parter og så videre. Dog er den store tvist, at det for en gangs skyld er meget udpenslet, at det ikke kun er et handelssamarbejde, men også et politisk samarbejde. Dette er i lyset af den nuværende verdenssituation og behovet for at stå sammen på tværs af nye grænser i en usikker tid med en usikker verdensorden.
Umiddelbart kan jeg ikke se de store problemer påpeget af SIA-rapporten (EU-kommissionens bæredygtighedsvurdering, red.), som man eksempelvis tydeligt kunne se i Mercosur-aftalen. Jeg kan også godt se, at verden er et skørt sted, og at vi bliver nødt til at gøre et eller andet.
Hvordan kan jeg argumentere imod det?
Men jo, det kan jeg så alligevel godt – jeg skal bare lige finde piskeriset frem og ælte fastelavnsbollen ekstra grundigt, før den er klar.
For neden under de økonomiske fordele på nationalt plan og den geopolitiske sikkerhed ved samarbejdet er der altid nogle, der ender med at betale prisen. Og den laveste fællesnævner er altid arbejderklassen. Hvis de tidligere handelsaftaler fra EU er nogen indikation, så er der som altid lovet guld og grønne skove i forhold til at passe på miljøet, sikre arbejdstageres rettigheder, øge ligestilling og så videre, men de konkrete konsekvenser, hvis disse aftaler ikke holdes, er ikke-eksisterende.
Det er smukke ord uden handling.
Og her kommer glasuren så på fastelavnsbollen:
For de samme løfter er gentaget i pressemeddelelsen fra EU-kommissionen om handelsaftalen med Indien:
“Aftalen indeholder et særligt kapitel om handel og bæredygtig udvikling, som styrker miljøbeskyttelsen og tager fat på klimaforandringerne, beskytter arbejdstagernes rettigheder, støtter kvinders rettigheder, skaber en platform for dialog og samarbejde om handelsrelaterede miljø- og klimaspørgsmål og sikrer en effektiv gennemførelse.”
Historien viser, at når der er lovet en effektiv implementering af forskellige tiltag omkring bæredygtighed – både i forhold til klimaet og sociale vilkår, så er der ikke indskrevet reelle konsekvenser, hvis de ikke bliver overholdt. Det er en gratis omgang fra EU’s side.
Derudover er det vigtigt at huske på, at den frie konkurrence kommer før alt andet, og efter Draghi-rapporten kom i 2024, er det kun blevet indskærpet endnu mere, at EU skal gøre alt i den hellige konkurrences navn. EU skal optimere for at stå stærkere end eksempelvis USA og Kina, så derfor skal EU’s konkurrenceevne styrkes.
Hvordan gør man det bedst? Det gør man ved at indgå samarbejde med et land, hvor arbejderne tjener væsentligt mindre end de produktionsmidler, man i forvejen har adgang til.
Selv om den her aftale måske lyder lidt bedre end de tidligere, som både jeg og andre har kritiseret førhen, så skal man ikke lade sig distrahere af pailletter og flotte kostumer. EU er eksperter i udklædning og i at stå forrest i køen og svinge battet hårdest og bliver derfor både kattekonge og -dronning hvert eneste år.
“Ka’ du gætte, hvem jeg er? Ka’ du gætte, hvem jeg er? For jeg har fået maske på, misk-mask-maske på.”
Hvad der er bag masken, og hvad konsekvenserne er af den her handelsaftale, ser vi først, når tønden er slået til pindebrænde, rosinerne og clementinerne er spist, og alle ballonerne fra festen ligger slatne rundt omkring på gulvet.
Gad vide hvem der skal rydde op?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
18. februar 2026 | 06:41
