Ngo'er fælder hård dom:
Tænk, hvis vi havde en bevægelse, der arbejded aktivt på, at Danmark skulle ud af den forbryderklub, så bi kunne bruge pengene på noget fornuftigt, Hr Villumsen?
Log ind for at svareEU-svindel og historien om de forsvundne citrontræer
EU's revisionsrets rapport for 2022 er deprimerende læsning. Af de mere end 1,46 billioner kroner, EU havde på budgettet i 2022, fandt revisionsretten, at hele 4,2 procent var brugt forkert, skriver Nikolaj Villumsen.
|
At der svindles med EU-midler er næppe nogen stor nyhed. Ja, faktisk går historier om manglende styr på EU’s finanser tilbage til, før jeg overhovedet kom ind i denne verden.
Der har med andre ord været mange år til at søge at få gjort noget ved problemet. Desværre er meget lidt sket, og faktisk vokser problemet nu.
Sidste uge diskuterede EU-parlamentet den seneste rapport fra EU’s revisionsret, det organ der holder øje med, om EU’s penge nu også bliver brugt korrekt. Deres offentligt tilgængelige rapport for 2022 er deprimerende læsning.
Den gør det nemlig klart, i hvor høj grad EU ikke har styr på, at de penge, man uddeler, nu også rent faktisk bruges korrekt.
Stigende svindel?
Af de 196 milliarder euro – eller mere end 1,46 billioner kroner – EU havde på budgettet i 2022, fandt revisionsretten, at hele 4,2 procent var brugt forkert.
Som om det tal ikke var slemt nok i sig selv, er det udtryk for en drastisk stigning. Året før, i 2021, var dette tal nemlig “kun” på 3 procent.
Sagen om de manglende citrontræer kan lyde som en helt skør sag, men er i virkeligheden et klassisk eksempel på svindel med EU-midler.
Kan man tænke sig, hvilket ramaskrig det ville være, hvis et større firma eller en fagforening havde en så stor fejlrate – og at tallet endda var på vej opad? Nej, det ville næppe kunne lade sig gøre uden markante udskiftninger i ledelsen.
Man skylder at sige, at når der ikke er styr på, at alle EU’s penge er udbetalt korrekt, så skyldes det ikke kun svindel, men en hel række forskellige ting.
Nogle gange kan det være, at pengene er udbetalt korrekt, men at dokumentationen “blot” ikke i orden. Det kan være, der er fejl i det, når medlemslandene skal kontrollere eller udbetale. Der kan være mange årsager.
Men det, at der kan være forskellige forklaringer, ændrer stadigt ikke på, at tallet er vokset drastisk, og at EU’s fælleskasse gang på gang udbetaler milliarder forkert.
Eller at der også er tale om klokkeklar svindel. Samtidigt må man spørge, om ikke der er noget fundamentalt galt, når fejlraten og svindelhistorierne gentager sig år efter år efter år?
Den forsvundne citronplantage
Et af de eksempler, EU-revisorerne har med i deres rapport, er, hvad man kan kalde mysteriet om den forsvundne citronplantage.
Her havde en landmand i Italien modtaget støtte til at bruge en stor del af sin jord på en citronplantage. Der var “bare” ét stort problem med plantagen: Da kontrollanter mødte op for at se, at alt var, som det skulle være, viste det sig ikke kun, at der ingen citrontræer var, men også at det pågældende land ikke så ud til at have været i brug i årevis.
Sagen om de manglende citrontræer kan lyde som en helt skør sag, men er i virkeligheden et klassisk eksempel på svindel med EU-midler, og den minder meget om tidligere sager.
Her har vi set, at der eksempelvis er blevet svindlet med udbetalt støtte ved at påstå, at man havde langt flere oliventræer, end hvad man rent faktisk havde, ja faktisk flere end hvad man fysisk ville kunne have plads til.
Historien om de fiktive citrontræer er desværre langt fra den eneste skøre historie fra revisionsretten. Som man kan læse sig til enten i rapporten eller i nogle af de medier, der har dækket sagen, så er der også langt større sager at drage frem.
Der er eksempelvis en polsk kemifabrik, der har ladet EU betale for sin infrastruktur uden at være berettiget til det, og der er sagen om et kulturcentrum, der stadigt ikke er blevet åbnet for offentligheden – på trods af betaling for renovation og møbler til det for flere år siden.
EU har altså betalt for noget, der blot samler støv, og som borgerne ikke kan nyde godt af. Ikke just det man vil kalde fornuftig brug af EU’s budget.
Sådan kunne man blive ved, men det synes jeg ikke, jeg vil besvære læseren med her. For i virkeligheden vil jeg hellere rejse et spørgsmål:
I et EU, hvor der er stor social ulighed og fattigdom, hvor vi står over for klimakriser og miljøforringelser og meget, meget andet, hvad så om vi ændrede kurs?
Tænk hvis EU-kommissionen begyndte at være sig sit ansvar bevidst og sørgede for, at fejlraten kom drastisk ned igen. Tænk hvor meget bedre vi kunne bruge de penge til at hjælpe borgerne i stedet for at lade dem gå til landbrugsspekulanter og kommerciel kemiproduktion.
Næste år skal der vælges en ny formand for EU-kommissionen. Mon det vil være en del af den officielle danske position, at hvem end det bliver, så skal vedkommende love at sætte ind mod den stigende ukorrekte brug af EU-midler?
Jeg håber det, men jeg tillader mig også at have mine tvivl.
Men måske man kunne overveje at stille sine politikere spørgsmålet om, hvorvidt det er noget, de vil kæmpe for at ændre.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
25. oktober 2023 | 06:19
