Udtalelse
EU-selskabslov som rambuk mod rettigheder
EU åbner op for at oprette såkaldt "europæiske virksomheder". Det bringer en række rettigheder, også kernerettigheder, i fare. EU's forslag indeholder nemlig ikke bestemmelser, som garanterer, at selskaberne ikke kan omgå nationale arbejdsmarkedsregler og kollektive overenskomster, advarer den europæiske fagbevægelse. Læs mere i denne blog af Kenneth Haar.
|
EU-kommissionen har fremlagt et forslag om parallelle regler for “europæiske selskaber”, og den europæiske fagbevægelse slår alarm – og med god grund.
Et skrækkeligt forslag er født i EU-integrationens navn.
For kort tid siden hed det “det 28. regime”, nu hedder det så “EU Inc.” – en plan som har været kendt længe, og hvor detaljerne har været afventet med en vis gru i den europæiske fagbevægelse i månedsvis.
Den 18. marts fremlagde Kommissionen så forslaget, så nu véd vi mere om, hvad det kan betyde. Det handler om oprettelse af nye selskaber.
Nu skal det være muligt at få registreret et selskab i en fart – 48 timer for at være præcis – og det skal være af en ny type, ikke hverken dansk, tysk eller italiensk, men europæisk.
Det er ikke første gang, det er prøvet.
Tidligere forsøg er strandet på, at forslagene lignede en trussel mod standarder på en række områder, også faglige rettigheder.
Fagbevægelsen har aldrig været den slags venligt stemt. Det har der været gode grunde til, også i denne omgang.
Europæiske privilegier til virksomheder
Oprindeligt handlede det om at støtte “innovative virksomheder”.
Kreative startups skulle have maksimale betingelser for at vokse og vækste (som det hedder på nydansk), og én af metoderne var, at det skulle være supernemt at oprette selskabet, og dét på en måde, så det kunne operere i hele EU med det samme.
Fagbevægelsens indvending og frygt har hele tiden været, at den slags uundgåeligt har en indvirkning på, hvilke rettigheder de ansatte har.
En national registrering betyder, at national lov gælder, mens det kan være mere vanskeligt med udenlandske virksomheder – eller “europæiske”.
Nu skal det være muligt at få registreret et selskab i en fart – 48 timer for at være præcis – og det skal være af en ny type, ikke hverken dansk, tysk eller italiensk, men europæisk.
Og måske især, når et selskab sagtens kan være et skuffeselskab eller et selskab, som har ret til at udføre arbejde i landet, men end ikke har en lokal repræsentant.
Det er tilfældet med Kommissionens forslag. Under dét forslag er det pærelet at oprette et skuffeselskab.
Og det er nu ikke længere et kriterium for Kommissionen, at det skal være et “innovativt” firma. Alle skal kunne gøre det.
Derfor er det store spørgsmål blandt andet, hvad det kommer til at betyde for ansatte i den type virksomheder, at de har hjemme i EU, ikke i noget land som sådan.
Fagbevægelse i alarmberedskab
Spørger man den europæiske fagbevægelse, så er svaret, at det er et farligt forslag.
Og på nogle måder springer det da også i øjnene. Det er for eksempel på spørgsmålet om medarbejderrepræsentation i bestyrelser eller lignende.
I Danmark har ansatte denne ret i virksomheder med flere end 35 ansatte. Men hvis en ’europæisk’ virksomhed med aktiviteter i Danmark har sit hovedkontor i et land med ringere regler, så er det dem, der gælder. Ikke de danske.
Og spørger man det europæiske LO (ETUC), så er den slags kendetegnene for forslaget som helhed.
Det bringer en række rettigheder, også kernerettigheder, i fare.
Forslaget “rummer ikke bestemmelser, som garanterer, at selskaberne ikke kan omgå nationale arbejdsmarkedsregler og kollektive overenskomster.”
Der er rig mulighed for at ignorere rettigheder til information og til at blive hørt under omstrukturering, ligesom der er plads til at undgå at betale bidrag til sociale ordninger og at betale skat.
Sådan siger ETUC’s generalsekretær Esther Lynch. “Arbejderne blev lovet, at deres rettigheder ville være fuldt beskyttede i forslaget, men den slags forholdsregler er intetsteds at se i lovforslaget.”
Ikke første gang
ETUC har nu sendt sagen til nærmere undersøgelse.
Det drejer sig om cirka 120 sider kompleks jura, så det varer lidt, før nogen uden for EU-kommissionen har det fulde overblik.
Hvad man dog godt kan sige uden at brænde sig er, at nu kører det én gang til.
EU-kommissionen har gennem tiderne prøvet sig ad flere omgange med idéer om at gøre det hele så meget nemmere for virksomheder, også nemmere at blæse på hævdvundne rettigheder.
Det var for eksempel for 20 år siden, da Kommissionen foreslog et direktiv, servicedirektivet, hvor virksomheder kun skulle følge regler og forskrifter i det land, de kom fra. En opskrift på social dumping og mere generelt et ræs mod bunden.
Nu er den der så igen, en udfordring der ligner.
Kridt skoene! Det skal da være løgn!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
07. april 2026 | 13:12
