Kommentar
EU-modstandens anatomi
Det store ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet er ikke ensbetydende med, at EU-modstanden i Danmark er død, men Folkebevægelsen mod EU skal arbejde på at finde fodfæste i de områder, hvor den fattigste del af befolkningen bor.
|
Om aftenen den 1. juni fik vi lidt af et chok. Forsvarsforbeholdet blev afskaffet af et meget stort flertal.
Vi var nok mange, der ikke rigtigt havde troet på, at vi endnu engang fik et nej, men et så stort ja var dog uventet. Det fik nogle “jubel-europæere” til at erklære, at EU modstanden er død. Nogle mente også, at de øvrige EU-forbehold skulle afskaffes. De ønsker, at Danmark skal være et kerneland i EU, som statsministeren gav udtryk for. Politiken skrev i lederen: “Nu bør også de øvrige forbehold snart sættes til afstemning”.
Mange har en mening om, hvorfor vi fik et stort ja. Personligt havde jeg den oplevelse, når man snakkede med folk på gaden, at det nærmest var en folkeafstemning for eller imod til Putin. At man som nej-siger var i lommen på russerne.
Derek Beach, der er professor på Aarhus Universitet og forsker i EU og folkeafstemninger, kommenterede afstemningen i Arbejderen den 2. juni. Han sagde blandt andet: “Ja-sigerne går galt i byen, hvis de tager resultatet som et udtryk for, at danskerne også ville stemme ja til at afskaffe de andre EU-forbehold”, og han fortsatte: “Et stort flertal af danskerne vil ikke have mere EU.”
50 års modstand
Men hvad viste valgresultatet, og hvor er EU-modstanden i dag? Er den blevet væk? Der er mange, som taler om, at EU-modstanden er blevet højreorienteret. Det blev således sagt på Enhedslistens årsmøde lige op til afstemningen. Her lød et argument for, at EU modstanden skal erstattes af kampen indenfor EU, at brexit viste, at modstanden mod EU var højreorienteret.
Vi så også, at det største ja-flertal var i de store byer, blandt andet i områderne med mange unge studerende, som eksempelvis på Vesterbro og Nørrebro i København. Det er de samme områder, som er Enhedslistens højborge.
Men hvor er EU modstanden blevet af?
For at forstå EU-modstandens anatomi, så må vi kikke lidt tilbage. Da vi stemte om EU-medlemskabet for 50 år siden, fandt man den store EU-modstand blandt de unge og i arbejderklassen, og modstanden var centreret om de store industribyer. Dengang stemte København nej sammen med blandt andet det nordlige Aarhus. Det var i arbejderkvartererne, vi fik flest nej-stemmer.
Nej-stemmerne er flyttet
Hvad er der sket siden? Hvorfor er den store EU-modstand ikke mere i de store byer?
Lad os se lidt på den demografiske udvikling. Inden for de seneste 50 år er det absolutte antal af faglærte og ufaglærte faldet. De udgør dog stadig omkring en tredjedel af de erhvervsaktive, men arbejdernes bosætning har ændret sig. For bare 30 år siden var arbejdere i stor stil lokaliseret på den københavnske Vestegn og i Tårnby kommune, hvor to tredjedele af de beskæftigede var faglærte eller ufaglærte. Selv i Københavns kommune var over halvdelen faglærte eller ufaglærte arbejdere.
I dag er arbejdernes højborg ikke længere den københavnske Vestegn. Arbejderklassen finder vi nu et godt stykke væk fra de store byer. Det er i Vest- og Sydsjælland og i Syd-, Vest- og Nordjylland samt på Djursland. Det er også her, at syv ud af 10 valgsteder med det største nej ligger. Det er Frederikshavn. Esbjerg by, Lolland, Kalundborg, Tønder, Slagelse, Haderslev og Aabenraa. Man kan se, at EU-modstanden er flyttet fra de store byer og ud i Udkantsdanmark.
Stemmefordeling i Roskilde
Lad os kikke lidt på Roskilde, hvor jeg er aktiv i EU-modstanden. Her var der 72 procent, der stemte ja. Kommunen
har en høj gennemsnitsindkomst, men selv når man kikker nærmere på den sociale sammensætning i kommunen, så er der stor forskel mellem ja og nej fra valgsted til valgsted. Der er både fattige og rige områder i Roskilde Kommune.
Det nye kvarter Trekroner ved universitetet er præget af høje indkomster, er lidt af et “caffe latte-kvarter.” Det er også her, at Enhedslisten, Radikale og SF fik omkring halvdelen af alle stemmer ved seneste kommunevalg. Sammen med Roskildes “Strandvejskvarter” Himmelev, så var det i Trekroner, at der var færrest nej-stemmer i kommunen den 1. juni. I Himmelev 19 procent og i Trekroner 24 procent.
Der er dog også områder i Roskilde, hvor der traditionelt er store antal nej-stemmer. Det er i kvartererne med mange almene boliger, og der hvor arbejderne og de fattige bor. Det samme ser vi i nogle af de små landsbyer syd for Roskilde, blandt andet i Snoldelev, hvor der en større koncentration af arbejdere. Her stemte små 40 procent nej.
På landsplan og i en kommune som Roskilde er det sådan, at der er sammenfald mellem de områder med et større nej og de områder, hvor den fattigste del af befolkningen bor. Udfordringen for Folkebevægelsen mod EU er at få fodfæste her.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Læs også
02. august 2022 | 06:00
