EU fortier ngo’er
EU-kommissionen har indført regler for, hvordan grønne ngo’er må bruge midler fra EU’s miljøprogram LIFE. Programmet støtter organisationer, der arbejder for naturbeskyttelse, klima og bæredygtighed – men nu er der sat grænser for, hvad pengene må bruges til.At forstå EU-politik føles ofte som at være i en skolegård, hvor reglerne hele tiden laves om – af bøllerne.
Når jeg læser om den nyeste lovgivning, EU forsøger at gennemføre, bliver jeg taget direkte tilbage til skolegården, hvor en af de store drenge kaster tomater i hovedet på mig, fordi nogen skulle jo holdes nede.
Senere har jeg tænkt, at tomatkasteren nok selv havde det svært – men det vender vi tilbage til.
I maj 2024 har EU-kommissionen indført nye regler for, hvordan grønne ngo’er må bruge midler fra EU’s miljøprogram LIFE.
Den slags tomatkastende bøller vokser op, får slips på – og i dag kalder vi dem EU-kommissionen.
Kommissionen foreslår lovene – Parlamentet og Ministerrådet kan justere og vedtage. Ikke mere.
Parlamentet og Ministerrådet har dog en lille smule indflydelse. De kan godt nok ikke lave lovgivning, men de kan dog alligevel lægge pres på lovgiverne.
Det kan vi så sandelig også se nu:
Siden TTIP i 2017 – den foreslåede frihandelsaftale mellem EU og USA, der skulle reducere handelsbarrierer og fremme økonomisk vækst på begge sider af Atlanten – blev nedstemt, har højrefløjen i parlamentet været mopsede. Det er da også irriterende, når klima- og miljøbevægelser kommer og arbejder imod handelsaftaler – så hvad skal der gøres? Vi laver da reglerne om! Det der demokrati og borgerindflydelse er jo også håbløst forældet og står i vejen for fremskridtet! Der er da ingen grund til at tage nogle med på råd, som man ikke er enige med! Lad os nøjes med industrien og erhvervslivet – de er nemlig virkelig opsat på fremskridt og økonomisk vækst.
Siden da har højrefløjen gjort adskillige forsøg på at genvinde kontrollen.
Ngo’er forties
For selvfølgelig er der en form for demokrati nu – på trods af at dem, der kan lave lovgivning, ikke er folkevalgt – for vi har heldigvis ngo’erne til at råbe højt i hele lobby-hamsterhjulet. Ngo’erne er den ene outsider med hanekam og “fuck systemet”-attitude, der står i hjørnet af skolegården og nægter at underlægge sig normerne, bare fordi dem, der repræsenterer normerne, er de største.
Men nu er hanekammen blevet uønsket. Ngo’erne skal ikke længere høres – de skal ties.
For nu har bøllen i skolegården fået så meget magt, at punkeren i hjørnet ikke bare er en særling, men bliver smidt ud af skolen. Nu skal ngo’ernes forhandlingskraft indskrænkes, og de skal helst helt ud af forhandlingslokalerne.
Nu har vi ikke bare droppet almindelig demokratisk ret ved at fjerne retten til lovgivningsprocessen fra folket, men også fjerne folkets interesser fra den lille del af forhandlingen, vi faktisk havde en indflydelse på.
Erhvervslivet og forretningsfolk velkomne
Erhvervslivet og forretningsfolk er dog stadig mere end velkomne – og det bliver dem, der får endnu mere lov til at sætte rammerne for den lovgivning, der påvirker os allesammen. For der skal vækstes, der skal være “sunde” konkurrenceforhold, og produktionen skal øges.
Måske har bøllerne i EU også bare svært ved det hele. Måske er det ikke ngo’erne, de virkelig er vrede på – men deres egen skrøbelige kontrol over et system, der vakler mellem krise, klimakatastrofe og folkelig modstand?
Ligesom drengen med tomaten, der måske bare ville være sikker på, at ingen opdagede, hvor bange han selv var for ikke at passe ind.
Storindustrien er den store bølle i skolegården. Og EU-kommissionen giver dem lov til at te sig som de vil. Sodavand i stedet for postevand i kantinen? Bland selv-slik i stedet for rugbrødsmadder? Profit i stedet for velfærd? Selvfølgelig – EU lytter jo til elevernes og borgernes behov!
Den ene lille særling i elevrådet, der har pippet bare lidt op om fornuft, sundhed, og antimobbestrategi, er nu blevet stemt ud og har fået frataget retten til at stille op igen. Hvis man ikke har ret, så benægt, benægt, benægt, og hvis det ikke virker, så lyv, lyv, lyv!
Men vi andre skal ikke finde os i det. Det er tid til at tage skolegården og elevrådet tilbage – eller måske bare skifte skole?
Fakta:
I maj 2024 har EU-kommissionen indført nye regler for, hvordan grønne ngo’er må bruge midler fra EU’s miljøprogram LIFE. Programmet støtter organisationer, der arbejder for naturbeskyttelse, klima og bæredygtighed – men nu er der sat grænser for, hvad pengene må bruges til.
Ifølge retningslinjerne må støtten ikke længere gå til aktiviteter, hvor ngo’er forsøger at påvirke EU’s beslutningstagere – eksempelvis gennem møder med politikere, breve til medlemmer af EU-parlamentet eller kampagner rettet mod EU-politik. Hvis de gør det alligevel, risikerer de at miste støtten.
Samtidig har den tyske MEP Monika Hohlmeier (fra EPP-gruppen) foreslået, at der skal indføres en fælles EU-lov for ngo’er. Lovforslaget vil blandt andet betyde, at ngo’er skal oplyse detaljer om deres finansiering, og at EU kan kræve pengene tilbage, hvis mere end 20 procent af budgettet går til lobbyarbejde.
Det betyder, at civilsamfundets organisationer – som typisk arbejder for miljø, klima, sociale rettigheder og demokrati – mister muligheden for at påvirke EU’s politik direkte, hvis de vil beholde deres økonomiske støtte.
Samtidig har erhvervslivets lobbyister stadig fri adgang til beslutningstagerne – og deres finansiering er ikke underlagt de samme begrænsninger.
Det kommer til at skabe en skævvridning i EU-systemet, hvor græsrodsbevægelser og ngo’er bliver tavse af frygt for at miste støtten, mens industrien får endnu større magt over lovgivningen.
Kilder:
https://corporateeurope.org/en/2024/12/commissions-ngo-gag-order-will-boost corporate-lobby-power
https://www.theguardian.com/world/2025/feb/04/rightwing-meps-threaten-huge funding-freeze-for-environmental-ngos
https://www.politico.eu/newsletter/politico-eu-influence/regulate-ngos-deregulate the-rest/
https://www.politico.eu/article/european-commission-ngos-lobbying-environmental advocacy-green-funds-life-program/
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.