Endnu en faggruppe på banen
Et korthus på økonomiens rand: Hvad sker der med vores fælles velfærd, hvis det vælter?
Der er penge nok til at fastholde eller udbygge vores fælles velfærd nu, men hvem går det ud over, hvis korthuset vælter?
|
Den danske økonomi er i god form. Når man læser de forskellige redegørelser fra regeringen, ser det ud til, at der hele tiden kommer nye penge ind i statskassen. Stigningen i BNP viser en vækst på 3 procent her i 2025.
Det ser også ud til, at beskæftigelsen stiger og stiger, og regeringen forventer det fortsætter også i 2026. Inflationen ligger på omkring 2 procent. Så økonomien ser helt ud til at kunne klare de udfordringer, Danmark får på det økonomiske felt frem til 2030.
Er de flere midler nok til at udbygge vores velfærd, eller vil vi opleve forringelser?
Der er indgået økonomiaftaler med kommunerne som har løftet servicerammen, der er gennemført en forhøjet ældrecheck samt givet et lønløft. Senest er det økonomiske råderum løftet med 58 milliarder kroner i 2030. Råderummet er udtryk for, hvad staten forventer i indtægter herunder personskatter, moms med mere og som kan bruges til politiske formål.
Men i statens regnskab er der også lagt op til flere udgifter. Det er især udgifter på forsvarsområdet, som øges med 35 milliarder kroner de kommende år for at opfylde betingelserne fra NATO.
Oven i de udgifter er der gennemført de største personskattelettelser i 10 år. Til et samlet beløb på 10 milliarder kroner.
Der er dog mange ubekendte trusler mod verdensøkonomien og også den danske økonomi kan komme under pres, ikke mindst på grund af de mange trusler om told fra USA, som i værste fald kan betyde en afmatning i eksporten med deraf følgende stigende arbejdsløshed.
En ændring i økonomien med en negativ udvikling vil betyde et forstærket fokus prioriteringen af de midler der blandt andet bruges på vores fælles velfærd.
Den 1. juli 2025 begyndte implementeringen af den nye ældrelov. Samtidig forhandles der stadigvæk om sundhedsreformens rammer.
Både ældreloven og sundhedsreformen får tilført flere midler. For ældreloven betyder det, at der tilføres flere midler i takt med at der bliver flere ældre.
På sundhedsområdet blev der, ved finansloven for 2025 samt i aftale med regionerne for 2025, afsat løft på regioners driftsramme på 2,1 milliarder kroner, og der blev afsat blandt andet 400 millioner kroner til at styrke demensudredningen samt tilbyde psykologhjælp til mennesker, der har været udsat for vold.
Er de flere midler nok til at udbygge vores velfærd, eller vil vi opleve forringelser? Statens regnskab for 2024 viser, at der er overskud – altså større indtægter end udgifter. Men underligt nok og trods den gode økonomi, så bruger kommunerne i dag færre udgifter på ældrepleje end tidligere. Det er også mærkeligt, at folkepensionen stiger med to års forsinkelse, hvilket blandt andet betyder, at pensionisterne mister købekraft.
Nu skal kommunerne i gang med at beslutte deres budgetter for 2026. Det sker samtidig med, at ældreloven implementeres, og det bliver spændende at se, om ældreområdet vil blive prioriteret højere. Det bliver også interessant at se, om sundhedsudgifterne kan følge med i takt med, at de ældre bliver ældre.
Der er penge nok til at fastholde eller udbygge vores fælles velfærd nu, men hvem går det ud over, hvis korthuset vælter?
Det er helt afgørende at der holdes øje med udviklingen. Det vil måske også være en god ide, hvis det politiske system venter med at gennemfører flere skattelettelser, før der er sikkerhed for at vores fælles velfærd kan fastholdes og udvikles.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
24. juli 2025 | 10:32
