Læserbrev
Hej. Så er der kun heroin tilbage. Kom på afvænning…Mvh
Log ind for at svareEr velfærdsstaten socialistisk?
Den offentlige sektor, der ikke skal skaffe profit til sine ejere, er ifølge Pelle Dragsted demokratisk, for staten repræsenterer borgernes fællesvilje, der også kan omgøre kapitalismens kolonisering af stadig flere områder af økonomien.
|
Ifølge Pelle Dragsteds bog om nordisk socialisme er kapitalismen oligarkisk, det vil sige, at dens tendens til koncentration af velstand og ejerskab af produktionsmidlerne på færre hænder styrer. Men ved siden af den kapitalistiske sektor står den demokratiske, nærmest socialistiske del, indført under socialdemokratisk førerskab. Udviklingen kulminerede i halvfjerdserne med Økonomisk Demokrati, som dog kun blev gennemført i begrænset udgave, og som det er på tide at genoplive.
Den offentlige sektor, der ikke skal skaffe profit til sine ejere, er ifølge Dragsted demokratisk, for staten repræsenterer borgernes fællesvilje, der også kan omgøre kapitalismens kolonisering af stadig flere områder af økonomien. Staten er ’socialistisk’ i sin natur men lever ved siden af og udveksler med en kapitalistisk sektor.
Når den af Dragsted udskældte revolutionære venstrefløj mener, at der skal et totalt systemskifte til, så er det, fordi der ellers ikke bliver nogen socialisme.
Dragsted underforstår, at det, der foregår i statens regi, er lige så ’produktivt’, som det den kapitalistiske del foretager sig. Altså er vuggestue- og børnehavepædagoger lige så ’værdiskabende’ og i hvert fald lige så nyttige for kapitalismen som traditionelle arbejdere. Skatter er derfor gavnlige for den økonomiske udvikling, snarere end det modsatte. Grundlæggende ser han forholdet som horisontalt, ikke vertikalt.
Arbejdskraftens reproduktionsomkostninger
Mine indvendinger går på, at der skal sondres mellem de dybere lovmæssigheder, og hvordan de fremstår i fordrejet form i dagspolitikkens og ’markedernes’ samspil. Statsapparatet afhænger i sin grundvold af den private sektors merværdiskabelse og dens skiftende betingelser.
Kampen om løn og velfærdsgoder hører til under ’arbejdskraftens reproduktionsomkostninger’ og angår fordelingen af den samlede værdiskabelse (BNP på økonomsprog). Logisk nok vil der i en krise blive skåret ned på de statsligt finansierede reproduktionsomkostninger, inklusive velfærden, men der skal hele tiden helst ’effektiviseres’.
Det er et dynamisk forhold. Ikke kun ændrer statens ydelser sig, men også levemåden. Der er tærsket langhalm på maskinernes indtog i familielivet og bilens frigørende kraft efter krigen – for at arbejdskraften kunne blive mere fleksibel. Borgerskabets kvinder kom ud i serviceerhverv, ikke mindst dem der lå i forlængelse af husmoderens omsorgsarbejde. Det er alt sammen en del af kapitalens dominans i stadigt nye klæder. Nu overtager den madlavningen.
At sundhedsvæsnet køber medicin og udstyr fra de store koncerner turde ikke være nogen hemmelighed. For dem er det offentlige den mest stabile kunde. Den presser dem ikke engang på profitten. Det skal inkluderes i analysen. Tendensen går mod mere ’privat’ indflydelse.
Socialisme kræver systemskifte
Den offentlige sektor er ikke socialistisk, blot fordi dens goder er skattefinansierede. Det vil Dragsted måske ikke benægte, men det afgørende for ham synes at være, om borgeren skal have Dankortet frem for at få en ydelse. Pengesystemet anfægter han ikke grundlæggende. Det skal kun demokratiseres.
Når den af Dragsted udskældte revolutionære venstrefløj mener, at der skal et totalt systemskifte til, så er det, fordi der ellers ikke bliver nogen socialisme. Jo, der kan være åndehuller. Til dem vil jeg ikke henregne statens aktiviteter, men alternative virksomheder, der lever prekært fra hånden til munden. Kooperativer kan også henregnes til den gruppe, men kun hvis medlemmerne arbejder sammen i et ligeligt fællesskab.
Der er stadig tale om en kampzone. Det er ikke for at bevare virksomheder, at man går i brechen for, at de skal være ’demokratiske’, men fordi det er endnu et søm i kapitalismens ligkiste. Den vigtigste kamp står dog på kapitalismens globale og storspillende banehalvdel.
11. juli 2021 | 07:24
