I strid med grundloven?
Er stat og natur blot til for det private?
Regeringen taler direkte om, at den forventer, at det er det private forbrug i Danmark og i udlandet i form af eksport, der skal drive væksten i den danske økonomi. Men hvad betyder det øgede forbrug for klimaet, den vilde natur og vort samlede ressourceforbrug?
|
Regeringens Økonomiske redegørelse august 2021 afslører, at regeringen i dets syn på den offentlige økonomi og klimadagsorden ikke har flyttet sig meget i forhold til de foregående regeringer. Det være sig såvel de tidligere socialdemokratiske som Venstre-regeringer, hvor den offentlige sektor og den øvrige naturs primære funktion er som servicefunktioner for det private initiativ.
I mens alverdens regeringsledere taler om, at nu skal der handles på klimadagsorden, har de såkaldte vestlige økonomier stort set alle forsøgt at rejse den nationale økonomi gennem øget forbrug, der er understøttet af offentlige midler. Og Mette Frederiksens regering er ingen undtagelse.
Den økonomiske redegørelse efterlader det indtryk, at ansvaret for klimakrisen kun udmøntes i et nyt indsatsområde for det private erhvervsliv, men ikke i et mere bæredygtigt samfund.
Regeringen taler direkte om, at den forventer, at det er det private forbrug i Danmark og i udlandet i form af eksport, der skal drive væksten i den danske økonomi. Det forventes, at forbruget de næste to år vil vokse mere end fremgangen i indkomst, fordi befolkningen vil forbruge mere af deres indkomst, end de gjorde under pandemien.
Men hvad betyder det øgede forbrug for klimaet, den vilde natur og vort samlede ressourceforbrug?
Konsekvenserne af øget forbrug
I konklusionerne fra den økonomiske redegørelse er resultatet af landets øgede interaktion med jordens ressourcer og den vilde natur ikke nævnt med et ord. Hvis regeringen og dens embedsmænd har gjort sig nogle overvejelser i den retning, er de i hvert fald ikke fundet vigtige nok til at blive trukket frem i lyset.
Når der laves større projekter som Lynetteholm eller lignende, skal der laves en samlet miljøundersøgelse af, hvordan projektet påvirker miljøet. Men når landets samlede økonomiske aktivitet ændres med et øget privat forbrug, er der ingen overvejelser om, hvilke konsekvenser det har for andet end økonomien.
Regeringen har ellers netop lanceret deres fremtidsvision, ”Danmark kan mere”, der ifølge den selv sætter retningen for ti markante fremskridt. Herunder parolen ”Grønnere – Danmark skal tage ansvar for at løse den globale klimakrise”.
Den økonomiske redegørelse efterlader det indtryk, at det ansvar kun udmøntes i et nyt indsatsområde for det private erhvervsliv, men ikke i et mere bæredygtigt samfund.
Nedskæringer i det offentlige
Samtidig med at den private økonomi forventes at vokse, har regeringen besluttet at indskrænke ”det offentlige forbrug” med 1,8 procent i 2022, så ”aktivitet og beskæftigelse kun ligger moderat over de beregnede strukturelle niveauer” for landet som helhed.
Med andre ord skal det offentlige foretage nedskæringer, for at lønstigningerne i det private erhvervsliv ikke bliver for store! Men behovet for den offentlige service bliver jo ikke automatisk mindre, blot fordi der er et øget lønpres i en private sektor.
En del af nedskæringen forventes at komme som en følge af, at der ikke længere er behov for så mange ansatte i forbindelse med testning af corona, men nedskæringerne rammer ifølge regeringen selv også ”den mere traditionelle finanspolitik”, og dermed den service, som det offentlige yder.
Omtalen af al offentlige aktivitet som et forbrug tegner et voldsomt misvisende billede af den offentlige aktivitet. Det er som om, der ikke skabes værdier i den offentlige sektor.
Værdien i sundhedssektoren
I USA bidrager sundhedssektoren med op mod 20 procent af landets produktion BNP, men i Danmark omtales sundhedssektoren kun som et forbrug.
Baggrunden er, at i USA er sundhed en vare, hvor man kan måle de samlede varers pris og de samlede omkostninger i sundhedssektoren. Forskellen giver et billede på den værdiskabelse, der er sket.
I Danmark er sundhed ikke en vare, der har en pris, hvorfor man ikke direkte kan måle værdien. Regeringen bruger den såkaldte ”input model”, hvor man groft sagt siger, at værdiskabelsen i den offentlige sektor er lig med det, som bliver pumpet ind i sektoren.
Når man tænker på, at den offentlige sektor i Danmark tager vare på, vedligeholder og uddanner befolkningen fra nyfødt til højt uddannet og velkvalificeret arbejdskraft, er det jo voldsomt misvisende at påstå, at der reelt ikke sker en værdiskabelse.
Sammenligner man med, hvad der bliver betalt i lande som USA for den samme udviklingsproces, får man et mere retvisende billede af, hvilke værdier der bliver skabt i den offentlige sektor i Danmark.
Det er ingen umulig opgave at foretage en sådan sammenligning, og det vil også gøre det nemmere at foretage en reel vurdering af, hvilke værdier vi som samfund ønsker at skabe i stedet for blot at fokusere på den private profitskabelse, som bliver tilegnet af folk, der ikke selv skaber værdierne – nemlig aktionærerne.
18. september 2021 | 07:09
