Læserbrev
Er Jagtvej 69 gemt væk i kommunens planer?
Hvis rådhuset ikke gør noget, kan grunden pludselig blive solgt, og den nye ejer komme med et spektakulært oplæg til en ny lokalplan, hvor de rette fraser om ’social’, ’historie’ og ’grøn’ vil blive puttet ind for at forsøde projektet. Og hvor kommunen endnu engang bliver taget på sengen.
|
Tomten på Jagtvej 69 er en skamstøtte over københavnske politikeres inkompetence og mangel på evne til at skære igennem.
Ungdomshuset blev revet ned for snart 15 år siden efter en dramatisk rømning, der førte til optøjer på Nørrebro.
Kort om forhistorien. Folkets Hus stod færdigbygget i 1897. Den Anden Socialistiske Internationale Kvindekonference fandt sted her i 1910 under ledelse af Clara Zetkin og med besøg af Rosa Luxemburg. Det var her, Kvindernes Internationale Kampdag blev lanceret. Kvindeligt Arbejderforbund holdt også kongres i Folkets Hus på de tider.
Mange år senere, efter indvielsen af det nye Folkets Hus på Vesterbro i 1956, stod huset tomt og blev efter nogle år købt af Brugsen, der ejede det i 10 år.
Ungdomshus
Overborgmester Weidekamp overdrog brugsretten til Ungdomshuset til BZ’ere i oktober 1982. Ved indvielsen blev han overhældt med vand – som en slags tak, vel. Ungeren blev arnestedet for autonomes politiske aktivisme og undergrundsmusik. Huset styrede sig selv, men kommunen ejede det, og dets repræsentanter var ikke just velkomne.
Det eneste fornuftige ville være, at kommunen købte tomten og rådgav sig med interessenterne.
Efter der blev konstateret råd og svamp og havde været ildebrand, blev en aftale om driften af huset indgået mellem de unge og Københavns Ungdomscentre. Brugerne kunne siges op med tre måneders varsel. Overfaldet på Pia Kjærsgaard på Nørrebro i 1998 fik bygge- og teknikborgmester Søren Pind til at forlange huset lukket, og det blev sat til salg. Frikirken Faderhuset under Ruth Evensen købte det gennem en smart manøvre, efter at dens første bud var blevet afvist.
Faderhuset påstod, det ville bygge et kristent ungdomscenter, og kirken opsagde derfor brugerne, der naturligvis ikke forlod stedet. Tværtom, da Faderhusets folk forsøgte at trænge ind, blev de slået tilbage.
Både by- og landsretten dømte, at de unges brugsret var ophørt, og Fogedretten beordrede rømning. For at redde Ungeren tilbød den nyoprettede ’Fonden Jagtvej 69’ fem millioner kroner for ejendommen, dobbelt så meget som den var købt for, men Faderhuset ville ikke sælge. Da der i december 2006 opstod omfattende uroligheder på Nørrebro, hævede Fonden sit tilbud til 15 millioner kroner. Overborgmester Ritt Bjerregaard forsøgte forgæves at finde en løsning.
Nedrivning
I januar 2007 vedtog Borgerrepræsentationen nedrivning af huset. Den 1. marts stormede politiet det, og balladen gik verden rundt.
Huset på Jagtvej 69 blev revet ned få dage efter stormen, og grunden blev solgt til Udviklingsselskabet af 2010 ApS. Den nye ejer ytrede ønske om at bygge containerboliger eller ungdomsboliger, men planer er ikke kommet frem. Selskabets aktiver er på lidt over tre millioner kroner, og grundværdien er vurderet til 1,75 millioner kroner – begge dele så godt som ingenting. Der mangler også en lokalplan for den videre udvikling af området.
Brugerne fik et nyt ungdomshus i Nordvest i 2008.
Grunden ligner en losseplads. Frivillige bygger bålplads og står for noget beplantning. Det eneste fornuftige ville være, som politikere fra S og EL har foreslået, at kommunen købte tomten og rådgav sig med interessenterne. Ønskerne deler sig mellem byggeri, der respekterer kvindearbejdskampen eller ungerkulturen. Måske skulle det ydre genopføres stort set, som det var. Grunden kunne også ligge som et grønt anlæg, som foreslået af grupper, der arbejder der i dag.
Hvis rådhuset ikke gør noget, kan grunden pludselig blive solgt, og den nye ejer komme med et spektakulært oplæg til en ny lokalplan, hvor de rette fraser om ’social’, ’historie’ og ’grøn’ vil blive puttet ind for at forsøde projektet. Og hvor kommunen endnu engang bliver taget på sengen.
11. december 2021 | 07:39
