Er Grækenlands nedtur stoppet?
Den afindustrialisering, som ramte Grækenland fra 1970’erne frem, er ikke blevet afhjulpet. Stort set er Grækenland en serviceøkonomi plus noget landbrug, oliven, korn, bomuld, frugt og grønt.
Overfladisk set er Grækenland kommet sig ganske godt efter krisen i 2015. Metroen i Athen fungerer, og turisterne er kommet tilbage. Det omdiskuterede restaureringsarbejde på Akropolis fortsætter. Flygtninge ser man få af, tiggerne er mest lokale. Ufærdige byggerier skæmmer her og der.
Premierminister Kyriakos Mitsotakis fra det konservative Nyt Demokrati kom til magten i 2019. Han fortsatte kriseprogrammets privatiseringer af infrastruktur og salg af offentlig jord og har rullet strejke- og arbejderrettigheder tilbage. Investorer tilbydes skattefordele. Men skatteopkrævningen er faktisk blevet effektiviseret. Den offentlige sektor udgør dog stadig en uforholdsmæssigt stor del af økonomien.
Inflationen rammer hårdt, og selvom arbejdsløsheden overordnet er svagt faldende, er 30 procent af de unge arbejdsløse, der må hutle sig igennem.
Af EU-genopretningspakken på 30 milliarder euro går 60 procent til klimatiltag og digitalisering. Installering af solceller og vindmøller er en del af programmet, som blandt andet Vestas nyder godt af. Ladestandere til elbiler skal der også til. Digitaliseringsdelen går til modernisering af den offentlige sektor. Resten skal forsøge at rette op på sundhed og undervisning.
Den afindustrialisering, som ramte Grækenland fra 1970’erne frem, er ikke blevet afhjulpet. Stort set er Grækenland en serviceøkonomi plus noget landbrug, oliven, korn, bomuld, frugt og grønt. Fiskeriet spiller ingen væsentlig rolle.
Aktivitetsopgangen i sluthalvfemserne skyldtes hovedsagelig byggeriet af infrastruktur og stadioner til Olympiaden i 2004. Genopretningspakken har ført til en midlertidig stigning i investeringskvoten, der ellers er den laveste i EU – 10 procent af BNP i de senere år – men nyinvesteringer i industrien udebliver.
I 2021 var væksten på 8,3 procent mod en negativ vækst på 9 procent året inden. I 2022 forudser EU en vækst på 3,5 procent. Inflationen rammer dog hårdt, og selvom arbejdsløsheden overordnet er svagt faldende, er 30 procent af de unge arbejdsløse, der må hutle sig igennem.
Grækenland halter altså stadig som økonomi. Gælden er tårnhøj og stigende, 395 milliarder euro, og obligationsrenten stiger mere end renterne i resten af EU, hvad der rammer hårdt, når gælden skal refinansieres. Det vil sige en stor del af skatteindtægterne går til at servicere gælden. Undtagen under årene med Syriza-regeringen er budgetunderskuddet permanent – ligesom handelsunderskuddet.
Den indbringende handelsflåde bidrager ikke meget til statskassen, da dens beskatning er særdeles lempelig, om end skærpet en smule. Rusland er storspiller i græsk shipping. En stor reder, Dynagas, ejer olietankere/isbrydere, som er dedikeret til sejlads i den russiske del af Arktis. Her under Ukraine-krigen hævder rederierne, at de ikke handler med russerne, deres skibe er kun chartret af (legale) købere af for eksempel russisk olie.
For nogle år siden fik Dynagas to kinesiskbyggede skibe, der kan tage flydende gas (LNG) ombord og gendanne den til gas. Den samlede kapacitet kan klare 30 procent af Tysklands årlige import af russisk gas, og Tyskland har da også lejet dem med ibrugtagning næste år.
Store multinationale selskaber har filialer i Grækenland. Det giver gode lønninger i toppen. Som resultat af disse forskellige forhold er der ingen mangel på velstående folk.
Grækenland bruger en større procentdel af BNP på militæret end noget andet NATO-land. Dets umiddelbare fjende er NATO-landet Tyrkiet, der ikke vil anerkende Grækenlands krav på hele Det Ægæiske Hav som sit territorialfarvand. Problemet er blevet akut, fordi der er fossile ressourcer at hente i havet omkring de østligste øer, og Tyrkiet er begyndt efterforskningen. Det opfattes som en provokation.
Problemerne er velkendte. Grækerne udviser dog enorm sejhed.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23% af 750.000 DKK
170.281 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
