Kommissionsundersøgelsen kom på baggrund af kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Den kritik var med andre ord forfejlet. Hvad tænker Tilsynet mon om det?
Er det regeringen eller snarere USA, der stopper kritikken af Forsvarets Efterretningstjeneste?
Det var som fanden – tænker jeg ved mig selv – da jeg ser overskriften. Min overraskelse er naturligvis overdrevet. For hvad kan vel undre eller overraske længere? Og da jeg har læst Politikens rapport, står det klart for mig, at der er tale om USA-relationens "business as usual".En “hemmelig” og “uafhængig” kommission med tre landsdommere i spidsen finder ikke grundlag for at kritisere hverken hjemsendte medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste eller spiontjenesten som sådan.
Sådan, ingen kritik overhovedet.
Man husker de sensationelle overskrifter om, at oplysninger om danske statsborgere og statsledere i andre lande var blevet videregivet af FE til det amerikanske NSA. Sagen blev noteret i den internationale presse og gav Danmark et lidet flatterende image.
Med dagens nyhed står det klart, at den trafik var okay og kan fortsætte. Og vil blive fortsat. Den højeste lov på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område er Washingtons.
For nu har den nævnte – jeg gentager – hemmelige og dog uafhængige kommission bedømt, at der ikke engang er grund til kritik, bare en lille reprimande. Hér Politikens rapport.
“De pågældende har fået lagt deres karrierer i ruiner på grund af sagen. Nu er de pure frikendt af den hemmelige kommission, og derfor er der ikke længere noget til hinder for, at de igen indtræder i deres gamle jobs”, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Sådan kører man over whistleblowere. Sådan kører man over Folketingets tilsyn med efterretningstjenesterne og dets kritik. Sådan lukker man dén sag og kører over retsstaten.
Den højeste lov på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område er Washingtons.
Forsvarsminister Bramsen siger, at hun er godt tilfreds med kommissionens undersøgelse.
Justitsminister Nick Hækkerup udtaler: “Det er afgørende for regeringen, at vi af hensyn til vores sikkerhed har velfungerende efterretningstjenester, og at der er tillid til tjenesterne. Jeg noterer mig derfor med tilfredshed, at kommissionen har fundet, at der ikke er grundlag for at rejse kritik”.
Sådan praktiseres altså hensynet til “vores” sikkerhed – den sædvanlige legitimering for hemmelighedskræmmeri og undermineringen af den tillid, der siges at skulle findes.
For der må jo være noget, der skal skjules for danskerne. Om deres sikkerhed. På en skam(melig) uafhængig, men alligevel hemmelig måde.
Elefanten står dér, gigantisk midt i rummet, og ministrene kan slet, slet ikke få øje på den, og de håber sikkert, at vi andre heller ikke ser den.
Konklusion: Det er sådan, USA har “foreslået” – det vil sige krævet – at regeringen skærer dén rådne kage. Det behøver man ikke, som jeg, at have forsket i sikkerhedspolitik i 45 år for at betragte som den overvældende mest sandsynlige forklaring.
Hvis Danmark har en kritisk presse, så er det nu! Men det indgår sikkert også i Washingtons venlige forslag, at man nok vil se sagen rapporteret, men absolut ikke problematiseret i dansk presse. Og hvem vil ende som Julian Assange?