Hul i mandatet
Endometriose – den skjulte kvindesygdom
Underlivssygdommen endometriose er alvorlig og invaliderende for de mange kvinder, der bliver ramt. Alligevel er der meget lidt viden om sygdommen. Mange kvinder oplever, at deres smerter bare afvises som almindelige menstruationsproblemer.
|
Sommeren er gået med en række medier endelig er blevet opmærksom på den kønsulighed, der er i vores sundhedsvæsen. Og har debatteret en væsentligt og meget gennemgribende sygdom. Nemlig underlivssygdommen endometriose, som op mod ti procent af alle kvinder i den fødedygtige alder vurderes at lide af.
Det var tilbage i 2020, det for alvor gik op for mig, hvor alvorlig og invaliderende sygdommen er. Derfor overraskede det mig også, at der er så lidt kendskab til sygdommen. For mig at se er det uforståeligt, at en så invaliderende sygdom med så store konsekvenser, ikke kun for det enkelte individ, men også for samfundet, ikke får mere opmærksomhed.
Jeg har gennem de seneste par år været i kontakt med både patienter og specialister på området, og alle giver udtryk for, at der er et enormt behov for mere fokus på sygdommen, både forskningsmæssigt, i vores danske sundhedsvæsen og i den brede offentlighed.
Mangel på viden
Rigtig mange ved ikke, at det, de tror er menstruationssmerter, faktisk kan skyldes en kronisk sygdom, der på sigt kan invalidere dem, reducere deres livskvalitet betragteligt og gøre det sværere at få børn. Det er samtidig en sygdom, der koster vores samfund mange penge i form af sygemeldinger, konsultationer og indlæggelser.
Som samfund har vi et ansvar for at hjælpe de mange tusind kvinder, og det betyder først og fremmest, at vi skal øge vores viden og kendskab til endometriose.
Mens jeg talte med de mange kvinder og hørte deres beretninger, stillede jeg flere gange mig selv spørgsmål som: “Hvorfor lægger vi ikke to og to sammen?”, “Hvordan kan det lade sig gøre, at vi ikke har mere fokus på denne sygdom?”, og “Hvorfor hører jeg først om endometriose nu?”.
Hen over sommeren er en række medier endelig blevet opmærksom på den kønsulighed, der er i vores sundhedsvæsen.
Spørger man kvinderne, handler det i høj grad om, at smerter i forbindelse med menstruation ofte bagatelliseres af systemet. De bliver mødt af lægekommentarer som: “Det er jo bare menstruationssmerter”, “Sådan er det at være kvinde”, eller “Tag to panodiler, en kop te, og gå så hjem i seng”.
Der er sågar en gynækolog, der har nægtet en kvinde en skanning med begrundelsen: “Det er jo dyrt for samfundet!”.
Den anden dag skrev en ung kvinde til mig, at hun på et stort dansk hospital havde fået at vide, at der ingen grund var til diagnosticering: “Da der altid er risiko ved indgreb”.
Kvinderne fortæller også om et sundhedssystem, hvor både praktiserende læger og gynækologer ikke har nok viden om sygdommen til, at kvinderne føler sig taget alvorligt.
Situationen skriger på forskning
Jeg har talt med flere forskere, som fortæller, at det er svært at finde midler til forskning i kroniske ikke livstruende kvindesygdomme. Det er ganske ikke enkelt der, pengene og prestigen ligger.
Det er ærlig talt uacceptabelt, at det skal være sådan i 2022. Derfor er der for mig at se ingen tvivl om, at må styrke forskningen på området, hvis vi skal gøre noget ved problemet.
Men vi kommer ikke i mål blot ved at øge vores viden om endometriose. Vi skal også udbrede kendskabet til sygdommen. Og vi skal have gjort op med, at det at tale om smerter i underlivet og menstruationsblødning er et tabubelagt emne.
Et øget kendskab til endometriose kan være med til at reducere dette tabu og i sidste ende forhåbentlig sikre, at ingen dansk kvinde skal leve et liv med en invaliderende skjult diagnose som endometriose.
Tegn på forandring
Ser vi ud i Europa, kunne noget dog tyde på, at der er forandring på vej. I Frankrig er præsident Emmanuel Macron klar til at rykke på området. I januar lagde han en video på de sociale medier, hvori han talte om de store omkostninger, endometriose har for både kvinderne, de pårørende, sundhedssystemet og samfundsøkonomien.
“Det er ikke et kvindeproblem, men et samfundetsproblem”, sagde Macron meget retvisende.
Der er også det tværeuropæiske FEMaLe forskningsprojekt om endometriose, hvor både Aarhus Universitet og AUH er med. Det er nødvendigt for, at vi får mere viden.
Det handler om lighed. Vi kan gøre rigtig meget for de kvinder, som i dag kæmper med smerterne. Men det kræver, at vi rent faktisk lytter til hinanden og taler sammen om løsninger – patienter, ansatte i sundhedssektoren, forskere og selvfølgelig os politikere.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
16. august 2022 | 11:43
