Fordriver befolkningen
En vellykket inklusionsindsats kræver nye investeringer
Skal inklusionsindsatsen lykkes, kræver det nye, ekstra investeringer i almenområdet til, så vi kan sætte tidligere ind og rumme flere elever i fællesskabet. Vi skal kort sagt investere, før vi kan inkludere.
|
Inklusion i folkeskolen var et hovedtema på Kommunernes Landsforenings Børn & Unge Topmøde for nylig, hvor KL kom med en erklæring om behovet for et styrket almenområde, der kan mere for flere.
Det bakker vi sådan set fuldstændig op om i Danmarks Lærerforening – vi skal sørge for, at flere børn trives socialt og fagligt i den almene folkeskoles fællesskab, og at færre får behov for et specialskoletilbud.
Men jeg savner i dén grad et større fokus på mulighederne for, at lærerne kan lykkes. Det var hverken et tema hos KL eller børne- og undervisningsministeren på KL’s topmøde, og det er helt ude af trit med virkeligheden på skolerne.
Inklusionsopgaven skubbes i alt for høj grad ud på den enkelte lærer i stedet for at gøre noget ved de helt åbenlyst manglende forudsætninger og rammer på skolerne.
Vi havde nemlig helt friske tal med i kufferten til topmødet om vores medlemmers oplevelser med inklusion – og svarene er tydelige:
I knap ni ud af ti af de almene klasser er der elever, der ikke får den særlige støtte, de har brug for.
Seks ud af ti lærere oplever, at der er kommet flere voldelige episoder mellem eleverne de sidste fem år.
Og flere timer med to lærere er den helt klare topscorer, når lærerne spørges ind til tiltag, der vil have en positiv effekt på inklusionen.
Lærerne har fagligheden til at løfte opgaven, og mange steder lykkes vi også. Men inklusionsopgaven skubbes i alt for høj grad ud på den enkelte lærer i stedet for at gøre noget ved de helt åbenlyst manglende forudsætninger og rammer på skolerne.
Det handler kort fortalt om at investere i gode forebyggende indsatser og gribe små problemer, inden de vokser sig store. Skrue op for timerne med to lærere. Sørge for tidlig støtte til dem, der har behov for det. Sikre at de rette specialpædagogiske kompetencer er til stede på skolerne og ikke mindst helt inde i klasseværelserne.
Det er ikke nok bare at flytte rundt på midlerne mellem special- og almenområdet, som vi ser langt de fleste steder. Der skal nye, ekstra investeringer i almenområdet til, så vi kan sætte tidligere ind og rumme flere elever i fællesskabet. Vi skal kort sagt investere, før vi kan inkludere.
I de gode intentioner om et styrket almenområde skal politikerne desuden huske på, at skolerne generelt har været igennem en lang periode med besparelser. Der er et efterslæb, der skal indhentes.
At skabe fundamentet for vellykket inklusion er et langt, sejt træk. Det kræver, at vores politikere både lokalt og nationalt er vedholdende og prioriterer alt det, vi ved virker.
Denne er blog er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
17. februar 2025 | 22:27
