Digt
En turbulent verden
Verden er vendt på hovedet. Turbulensen åbner nye muligheder for venstrefløjen. Kan den gribe dem?
|
Ikke en dag går, uden at man får et chok over udmeldingerne fra verdens stærkeste mand og hans håndlangere – og opdager, at man som venstreorienteret har taget ’den liberale verdensorden’ for givet. Uden at man måske ligefrem har troet på den. Vesten har gang på gang brugt magt i lande, det burde holde sig fra – under et tyndt foregivende af at ville skabe demokrati. Men skællene falder fra øjnene, når rå magt bliver det eneste, der tæller for præsidenten på den anden side af Atlanterhavet.
Verden er ikke bare turbulent, den er vendt på hovedet. Europa anklages af JD Vance for at bekæmpe ytringsfriheden – for eksempel ved at holde en minoritet af højreekstremister i armslængde. Hvorimod USA, hvor Trump og Elon Musk er i gang med at jage offentligt ansatte på porten og truer modstandere med sagsanlæg, åbenbart forsvarer den sande frihed. Selvom EU og vores eget Danmark viser tegn på frihedsindskrænkninger, er det ikke dem, som vicepræsident Vance påpegede.
Skællene falder fra øjnene, når rå magt bliver det eneste, der tæller for præsidenten på den anden side af Atlanterhavet.
Rusland undertrykker menneskerettighederne ligesom Saudi-Arabien, Iran, Israel og verdens utallige andre voldelige regimer. Kina lægger låg på.
Men verden er vendt på hovedet. Dens fredsmæglere er arabiske lande, ikke Norge. Rusland og USA har valgt Saudi-Arabien til mødested for begyndende fredsforhandlinger, og Qatar har spillet en afgørende rolle i den skrøbelige våbenstilstand i Gaza og Libanon.
USA vil overtage Kalaallit Nunaat, som Trump anklager Danmark for ikke at kunne forsvare. Mod hvem? Traditionelt mod Rusland, som Trump nu vil slutte fred i Ukraine med.
Bag alt det vanvid søger man en vis form for logik. Er USA blot en kolos på lerfødder, hvis dominans ikke kan opretholdes? Os gamle venstreorienterede, der mente, at det var imperialismelandet over alle, må vi indse, at det ikke er sandt (mere)? Eller er den trumpistiske version et vildt forsøg på at finde svage punkter overalt i verden og så sætte ind med bizarre trusler og militære skræmmemidler?
En anden tanke sniger sig ind. Højrepopulismen skjuler, at nu skal de fattige rigtigt ned med nakken. Hjemme i USA gennem nedskæring af offentlige ydelser, i det globale syd gennem stop for nødhjælp og bistand. Hvem er mere imod arbejderkrav og fagforeninger end Elon Musk og Amazons Jeff Bezos? Statsapparatet bruges til at rive sløret af kapitalismens helt nøgne og modbydelige ansigt. For at blive stærkere skal USA selv producere sin egen industrielle merværdi. Bring fabrikkerne tilbage, tryk lønningerne, ud med konkurrencen. I må dog godt købe vores våben, og I skal bruge vores Big Tech og AI.
Klimatilpasning og vedvarende energi skal aflyses, ja, solcelleanlæg og vindmøller skal direkte fjernes (Trump, tyske AfD).
Under Anden Verdenskrig indså mange venstreorienterede, at de måtte stå sammen med borgerlige og endog konservative modstandskræfter mod Tyskland og nazismen. JD Vance udråbte fjenden i Europa til at komme indefra og at have opgivet det traditionelle ’værdifællesskab’ med USA. Nej, fjenden bliver mere og mere det trumpske USA, som bekæmper sin egen indre modstand, hele det liberale establishment, så benhårdt. En socialistisk venstrefløj eksisterer knap nok.
Panikken breder sig i Europa. EU-landene samles til krisemøder, Danmark øger sit forsvarsbudget med få dages mellemrum. Skal USA stadig levere militært udstyr, blandt andet F-35-fly, som Terma er underleverandør på? Baseaftalen med USA er stadig på programmet, selvom modstanden mod den viser sig også blandt borgerlige. I lyset af den sidste tids fjendtlige udfald fra USA er den modstand endnu mere nødvendig.
Turbulensen åbner nye muligheder for venstrefløjen. Kan den gribe dem?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
22. februar 2025 | 06:03
