I den forgangne weekend var lederne af verdens førende imperialistiske magter samlede til topmøde i Japan for at smede nye rænker. G7 kaldes sammenrendet, og det valgte af alle steder at mødes i Hiroshima – byen, der blev berømt som mål for verdenshistoriens første og hidtil (næsten) eneste atombombe anvendt i krig.
Valget af mødested skal ses som en advarsel mod atomkrig, hævder de. Det er mundsvejr. Ingen af de syv ledere ville tøve med at kaste en atombombe, hvis de bare turde. Det tør de heldigvis ikke, og derfor består verden – endnu.
Krig spiller ellers en stor rolle i de proklamationer, der er kommet fra G7-topmødet – krigen i Ukraine, forstås.
Kina opfordres til at lægge pres på Rusland for at indstille sin “militære aggression”, og G7-landene lover endnu en gang at støtte Ukraine militært, “så længe det er nødvendigt” for at sikre en “retfærdig og varig fred”.
Er G7-landene interesserede i en retfærdig og varig fred? De danser efter USA’s pibe, og USA har ingen interesse i en retfærdig og varig fred. USA har interesse i fortsat krig, både af hensyn til den amerikanske våbenindustri og for at redde det mere og mere smuldrende amerikanske verdensherredømme.
Den ukrainske præsident var også i Hiroshima. Eller skal vi kalde ham diktator? Det plejer man jo at kalde statsledere, man er uenig med, hvad enten de er demokratisk valgte eller ej.
USA har interesse i fortsat krig, både af hensyn til den amerikanske våbenindustri og for at redde det mere og mere smuldrende amerikanske verdensherredømme.
Er den ukrainske præsident demokratisk valgt? Han og hans forgænger har forbudt eller “suspenderet” 12 (eller er det 14?) politiske partier – reelt den samlede politiske opposition med det kommunistiske parti i spidsen. Flere af partiernes ledere er kastet i fængsel, og landets massemedier styres med fast hånd fra præsidentkontoret. Der er en forklaring på, at man ikke hører om protester mod krigen i Ukraine.
Den syriske “diktator” har også været til topmøde. Det er i Den Arabiske Liga, som Syrien ellers har været udelukket fra i tolv år. Nu er Syrien tilbage i varmen, og Den Arabiske Liga har benyttet lejligheden til at erklære sin neutralitet i Ukraine-krigen. Mange af lederne i ligaen har ellers været i lommen på USA i mange år og gjort, som de fik besked på. Det er de så åbenbart ikke mere.
Zelenskij bad i Hiroshima endnu en gang om flere våben, mere død og ødelæggelse – nu også kampfly, som Ukraine har meget få tilbage af, om nogen overhovedet.
Kampfly har bagmændene i Washington med lydstater hidtil været afvisende til at levere, fordi man ikke turde – det samme som med atombomben. Men nu lyder der andre toner, blandt andet fra den fungerende danske forsvarsminister. Man havde håbet, at Ukraine ville være i stand til at klare ærterne uden, men det håb er åbenbart blegnet.
Man skal være varsom med at spå om kriges udfald; men noget kunne tyde på, at krigen i Ukraine ikke går som håbet. Den meget opreklamerede ukrainske forårsoffensiv er udeblevet eller slået ned i opløbet. Nu taler man om en sommeroffensiv, og der skal våben til – flere våben og mere dødbringende våben.
Måske er det også et vidnesbyrd om svigtende krigslykke, at Zelenskij nu har opfordret til et “fredstopmøde”. Man kan have sine tvivl om oprigtigheden af Zelenskijs fredsønske, når man læser, at København – hovedstad i et af de mest krigsliderlige medlemmer af det imperialistiske sammenrend – skal være foreslået som mødested.
Zelenskij kunne standse krigen i morgen og sikre en retfærdig og varig fred ved at trække sine tropper ud af Donetsk-republikken, der erklærede sig selvstændig i 2014 og nu har meldt sig ind i Den Russiske Føderation. Men det gør han ikke, formentlig fordi han ikke får lov.
I Kyjiv og i Hiroshima taler man meget om en international retsorden, der skulle give Zelenskij krav på igen at underlægge sig områder, som klart har tilkendegivet, at de ikke længere ønsker at være ukrainske. Den retsorden tilhører tiden før Første Verdenskrig, før 1914, hvor grænsedragningen mellem stater var et anliggende for statsoverhoveder, som de berørte befolkninger ikke skulle blande sig i.
Den retsorden blev kastet omkuld af Oktoberrevolutionen med dens parole om folkenes selvbestemmelsesret – en parole, der hurtigt blev taget op af den daværende amerikanske præsident og blev en del af grundlaget for Folkeforbundet og dets efterfølger, FN.
Det var den parole, der gjorde det muligt for det Sønderjylland, som ikke ønskede længere at være tysk, at stemme sig hjem. Den samme ret tilkommer selvfølgelig ikke blot sønderjyder, men også alle andre.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23. maj 2023 | 07:36
Hvor skarp konfrontationen er til holdningen om krigen i Ukraine, viser den censur jeg bliver udsat for. Mine indlæg i grupper knyttet til KPID og DKP på facebook bliver slettet.
Jeg har skriveforbud i DKP´s blade, og må ikke deltage i medlemsmøder eller kongresser trods 50 års medlemskab af partiet. Det er venstrefløjens fallit, at den ikke evner at diskutere komplicerede spørgsmål, men i stedet bruger fascistiske metoder for at udelukke kritik!
Arbejderen har valgt at slette en kommentar i denne tråd, da redaktionen ikke tillader øgenavne og personangreb.
Log ind for at svareI 2018 udkom 2. udgave af min bog ´Materialismens filosofi´. Det var et resumé af debatten om fornyelsen af marxismen, der var årsagen til spaltningen af DKP. Bogen er blevet omtalt i DKP’s blad første gang i august 2016 med en anmeldelse af redaktøren, og i 2018 i forbindelse med bogens 2. udgave af Niels Rosendahl Jensen. Se omtalen under Fra læser til læser:
Log ind for at svareDKP´s formand Henrik Stamer Hedins motto i 00´erne var; Gå støt og roligt fremad!
Det minder lidt om formand Mao – den store rorgænger – og DKP har da også genoptaget kontakten med Kinas Kommunistiske Parti med teselskaber, middage og besøg i Kina.
Blogindlægget handler om kampen for freden, men det er kun med angreb på G7 og den vestlig imperialisme, mens Rusland er fredet.
DKP havde ellers sammen KPiD tilsluttet sig en fælles udtalelse, der betegnede krigen i Ukraine som en imperialistisk krig.
Udtalelsen var foreslået af de græske kommunister og bragt i Solidnet i marts 2022.
Forvirringen blev ikke mindre af, at Anker Schjerning i netavisen Pio i 2022 støttede Ruslands angreb på Ukraine. DKP er ude af stand til at orientere sig klassemæssigt, fordi ledelsen har opgivet marxismen.
Det er eller marxismens børnelærdom at man aldrig må vælge side i en imperialistisk krig, gør man det er ensbetydende med klasseforræderi.
Den samme forvirring hersker i KPiD, der nu vil sluttes sammen DKP, så forvirringen kan blive fuldstændigt!
KPiD lovede eller i en kongresudtalelse i uni 2022, at partiet kun ville sluttes sammen med DKP hvis partiet afklarede sin holdning til Enhedslisten. Det krav er nu frafaldet og sammenslutningen finder sted mellem KPiD, DKP og indirekte med krigspartiet Enhedslisten.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
