Efterlysning: Babyer sulter i Gaza. Er der et menneske til stede?
Et arabisk ordsprog lyder: ”Sult er satanisk”. Men jeg har ikke fundet noget mere satanisk end alle de inhumane mennesker, skriver Osama Al-Habahbeh.
|
Kære alle.
Så er jeg her igen; træt og skuffet.
Jeg har banket på alle døre, jeg har besøgt alle huse, i lang tid har jeg ledt efter et menneske. Jeg har ledt og søgt efter definitionen på et menneske, jeg har bladret gennem ordbøger og encyklopædier, gennemscrollet Wikipedia.
Jeg har længe søgt efter betydningen af et menneske i de danske nyhedsudsendelser, i aviser, i politikernes taler.
Jeg har søgt overalt i det danske land og måtte indse, at menneskeligheden er væk, og sporene efter den for længst svundet bort!
Vær sød at låne mig en nål, så jeg kan stikke mig i armen, og et spejl, hvor jeg kan se mig selv, så jeg kan finde ud af, om jeg stadig er et menneske.
Jeg ledte længe efter et billede af noget menneskeligt i dødsscenerne fra Gaza og fandt kun lig, der lå i gaderne – fortæret af hunde. I Gaza er der øjne uden håb, de stirrer ud i tomrummet, og sultne, nøgne, barfodede skygger af mennesker, der efterlyser madrester og tigger om et glas vand, mens de forsøger at undslippe kuglerne fra de israelske soldater.
På gaderne i Gaza er støvede ansigter, sultne horder, der kæmper for at tiltuske sig et gran ris, og børn, hvis klasseværelser for længst er bombet sønder og sammen, og som kæmper om brødstumper plettet af sved og blod.
I Gaza slører ild, aske og røg øjnene, og ikke den mindste iris, anemone eller valmue har overlevet.
Der er ingen lyd i Gaza, der kan overdøve de sultnes skrig, de såredes stønnen, enkers og forældreløses jamren, de rædselsslagne kattes miaven, bombeflyenes brøl og kuglernes brummen.
Hvor er mennesket? Hvor er humaniteten?
I Danmark finder jeg en tidligere politiker, der siger, at palæstinenserne ikke elsker deres børn på samme måde, som vi gør i Danmark.
I Danmark finder jeg en anden politiker, der siger:
– Lad Israel gør deres arbejde færdigt i fred og ro.
I Danmark finder jeg journalister, der nu prøver at vaske hænderne og undskylde deres hidtil pro-israelske narrativ, mens de stædigt holder fast ved deres zionistiske projekt.
I Danmark finder jeg en journalist, der dag ud og dag ind fortæller ”Kampen om Historien” på DR. Mange historier omhandler holocaust og nazisterne i 30’erne og 40’erne, men historien afsluttes med Anden Verdenskrig, og historien efter Anden Verdenskrig glimrer ved sit fravær. Fortællingen om skabelsen af staten Israel mangler.
I Danmark finder jeg børnenes statsminister, der insisterer på Israels ret til selvforsvar, mens de brændte palæstinensiske børn skriger på retten til mad og vand.
Det var den ”børnenes minister”, der som svar til en journalist, som spurgte om hun ikke også skulle lægge blomster for Gazas børn, anklagede journalisten for at være historieløs.
I Danmark finder jeg heldigvis mange tusinder af humane danskere, der konstant demonstrerer mod folkemordet i Gaza. Det er opløftende at se så mange danskere, der er i opposition til de danske magthaveres pro-israelske politik.
AI mere human en de fleste danske politikere
Jeg forsøgte at efterlyse menneskeligheden ved hjælp af en robot og spurgte AI om krigen i Gaza og de mange dræbte civile palæstinensere. Jeg fik følgende svar:
”Det er dybt tragisk og hjerteskærende at se så mange civile palæstinensere miste livet i Gaza. Som en AI-assistent har jeg ingen følelser, men jeg kan genkende de menneskelige omkostninger ved denne konflikt baseret på rapporter fra FN og internationale menneskerettighedsorganisationer.”
AI, som ingen følelser har, var mere menneskelig og empatisk end de fleste danske politikere og magthavere!
Sult er satanisk
Kære humane mennesker.
Jeg fortvivlede ikke, og jeg gav heller ikke op.
Tro mig! Jeg spurgte de døve, de stumme, de blinde og alle dem, der ikke talte!
Tro mig! Jeg spurgte manden i Gaza, der hvor solens stråler svier som piske.
Der et sted hvor de tørstiges munde svulmer, læberne er revnet, og de gamles drømme om blot en dråbe frisk vand til at stille tørsten forbliver uopfyldelige. Derhenne spurgte de også efter et menneske.
I Gaza, hvor døden trænger ind i landet morgen og aften uden tilladelse, ledte jeg længe efter mennesket i Palæstina i 1948 under Nakbas tid og fandt intet andet end et afstumpet, tykt og grusomt væsen, der knuser sine medmennesker!
Vær sød at låne mig en nål, så jeg kan stikke mig i armen, og et spejl, hvor jeg kan se mig selv, så jeg kan finde ud af, om jeg stadig er et menneske.
Et arabisk ordsprog lyder: ”Sult er satanisk”. Men jeg har ikke fundet noget mere satanisk end alle de inhumane mennesker!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
13. august 2025 | 06:54
