Læserbrev
Død giver liv
Det "etiske kompas" er vendt. Hvis man tror på "de frie, åbne demokratier, må man også være klar til at forsvare dem", siger således MAJinvest, som er et af de mange firmaer, der gerne vil yngle dine pensionskroner i våbenindustrien.
|
Det er helt legalt i dag at leve efter det gamle mundheld “den enes død – den andens brød”. Når vi hører dem tale om krige, der raser ude i verden, så er der selvfølgelig de onde og de gode. Sådan forholder det sig for eksempel med krigen mellem Ukraine og Rusland og Israel og Hamas. Det er ikke til at tage fejl af. Du må ikke tvivle eller trodse. Krig er fredsskabende. Krig er det nye guld.
Vi æder igen truslerne, vores regeringer og medlemskaberne af EU og NATO selv skaber, som var det gratis mad. Væk er undren over, hvordan krige og de interesser, der gør, at de starter, er væk. Imens kæmper blandt andre fattige pensionister for at få den lave pension til at slå til, mens inflationen stiger derudad. En inflation, politikerne ellers sagde, kun kom, hvis vores lønninger steg. Og det gjorde de jo ikke, ej heller folkepensionen. Tværtimod faldt reallønnen efter sidste overenskomstforhandling. Pyt.
Evigt liv
Løsningen er, at du skal investere i andres død. Tænk ikke over, at det er en kollega eller mor, en bedstefar eller en potentiel kæreste. Tænk ikke over, at disse mennesker også lige har holdt børnefødselsdag eller bygget huset færdigt. Der er penge at hente til din kommende alderdom. Hvis du har overenskomst med tvungen pension, så har du måske allerede mærket de fede penge, der tjekker ind på kontoen, da nogle pensionskasser allerede høster frugten fra våbenindustrien. Hvis ikke, må du se at komme i gang.
Anders Samuelsen påstod engang på TV, da han var konge af Liberal Alliance, at det var aktier i et dansk smykkefirma, der skulle holde hjulene i gang. Han havde slet ikke set krigsøkonomien komme i den voldsomme grad, som vi ser det nu. Gud, hvor kan vi blive rige, hvis bare alle andre dør. Det kan lyde voldsomt, men det er okay, hele Folketingets politiske palet siger god for det.
Blodpenge
Faktisk kan vi udrydde fattigdommen i Danmark, hvis bare alle andre dør. Det handler om afkast og moral.
Hvad er afkast og moral? Her dukker der fantastiske sætninger op fra MAJinvest, som er et af de mange firmaer, der gerne vil yngle dine penge: “Investering i forsvarsaktier kræver etiske overvejelser, og afdelingen er derfor afgrænset til investeringer i selskaber hjemmehørende i NATO-lande”. Puha, så bliver jeg mere rolig. Men jeg tvivler stadig…
“Afdelingen investerer ikke i konventionsstridige våben som klyngebomber og kemiske våben og lever op til foreningens politik for ansvarlig investering.” Okay, det er altså våben, der ikke skader voldsomt, tænker jeg, men er det en god forretning? Svaret kommer her:
Big business
“Selskaber inden for forsvarsindustrien er interessante. Udgifterne til forsvar er i flere år faldet drastisk i en del lande. Derfor er der mindre militært udstyr end tidligere, lave beholdninger i varelagrene og en del gammelt militært udstyr, som kalder på udskiftning eller opgradering. Hvis militæret skal stå stærkere, som mange ønsker, skal der ske store investeringer i nyt og bedre materiel. Derudover er der et pres fra NATO – anført af USA – om, at alle NATO-lande bruger mindst to procent af BNP på forsvarsinvesteringer.” Det er brugbare kolde fakta fra munden selv.
Etisk kompas
Men moralen er jeg dog stadig lidt usikker på. Det skal jeg ikke være: “Argumenterne imod investeringer i aktier relateret til forsvar og militær er ofte etisk betonet. Mange har ikke ønsket at investere i produkter, der skader andre. Nu er det etiske kompas vendt. Flere ser behov for oprustning og et større militært beredskab i NATO-landene. Hvis man tror på de frie, åbne demokratier, må man også være klar til at forsvare dem”, lyder det. Der er også investorer, der fremhæver, at de gerne vil eje en del af den industri, hvor de via deres skattekroner og offentlige indkøb selv er ‘kunder’.
Det etiske kompas er vendt! Hold da magle – jeg er solgt. Tag bare de få mønter, jeg har i min pung, leg med mine pensionsmidler. Jeg elsker og “værdisætter” at bo i et frit, åbent demokrati, hvor vi har retten til at myrde, dræbe, slå ihjel, smadre andre medmennesker, så jeg engang kan leve af min lille pension og måske få råd til huslejen på plejehjemmet til den tid. Hvis ikke der sker den risiko, som der tit sker i krig, at fjenden lever efter samme demokratiske værdier … Boom!
Desperat brug for fred og solidaritet samt ironi forekommer i dette indlæg.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
03. september 2024 | 09:05
