Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Diskriminerer ghettoloven ulovligt på etnicitet?
Til september vil EU-domstolen foretage en høring i den sag, som en gruppe beboere fra Mjølnerparken har anlagt mod Social-, Bolig- og Ældreministeriet. EU-domstolen skal afdække, om "ghettoloven" med kategorien "ikke-vestlig" og brugen af denne kategori diskriminerer ulovligt.
|
Diskriminerer ghettoloven ulovligt på etnicitet?
Det er det spørgsmål, EU-domstolen nu skal tage stilling til.
Til september ventes den længe ventede høring ved EU-domstolen i Luxembourg at løbe af stablen i den sag, som en gruppe beboere fra Mjølnerparken har anlagt mod det, der i dag hedder Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
For nu fire år siden, i maj 2020, var vi en gruppe beboere fra Mjølnerparken, der anlagde sag imod ministeriet. Vi mente – og mener stadig – at den såkaldte udviklingsplan for Mjølnerparken bygger på en lovgivning, der forskelsbehandler ulovligt i forhold til etnicitet i henhold både til dansk lov, internationale konventioner og EU-retten.
Sagen kører p.t. i Østre Landsret, og her har dommerne på vores anmodning truffet afgørelse om at sende sagen til præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen.
Vi bliver altså stillet ringere end borgere, der bor på andre adresser. For os der bor i Mjølnerparken, er det korte og klare svar altså et entydigt: Ja – ghettoloven diskriminerer!
Det spørgsmål, Østre Landsret beder EU-domstolen afdække, er, hvorvidt parallelsamfundslovgivningen, kendt som “ghettoloven”, med kategorien “ikke-vestlig” og brugen af denne kategori diskriminerer ulovligt i forhold til etnicitet i strid med EU-retten.
For os der bor i Mjølnerparken, er det korte og klare svar altså et entydigt: Ja – ghettoloven diskriminerer!
Med loven i hånden har man opsagt og tvangsflyttet os fra vores hjem.
Den såkaldte udviklingsplan for Mjølnerparken, der indebærer frasalg af to karréer af Mjølnerparken og dermed tvangsflytning af os beboere, er en direkte konsekvens af ghettoloven.
“Ikke-vestlig oprindelse”
I den lov er det netop det ene kriterie, om at flere end 50 procent af beboerne er af ikke-vestlig oprindelse, der sammen med opfyldelsen af mindst to andre ud af fire kriterier er udslagsgivende, for at et boligområde kategoriseres som “hård ghetto” (nu kaldet “omdannelsesområde”) og derfor skal afvikle en del af boligmassen (læs: vores hjem).
Med loven i hånden har man opsagt og tvangsflyttet os fra vores hjem.
Bor man på den anden side af vejen i et alment boligområde, der opfylder alle de andre fire kriterier blot ikke kriteriet om etnicitet, vil man ikke som følge af lovgivningen skulle tvangsflyttes fra sit hjem.
Det, at vi skal flyttes fra vores hjem mod vores vilje, er altså en direkte konsekvens af lovgivningens kriterie om etnicitet – og det mener vi ikke bare er etisk forkert, men også ulovligt.
Vi fortsætter kampen for vores rettigheder
Siden vi i 2019 begyndte at få beskeder i vores postkasse, om at vores boligorganisation på grund af ghettoloven havde besluttet at frasælge to ud af de fire karréer i Mjølnerparken med den konsekvens, at mange af os ville skulle flytte fra vores hjem, har det stået klart for os, at denne lovgivning ville få omfattende og indgribende konsekvenser for alle os beboere i boligerne i de to berørte karréer. Vi kunne ikke længere føle os sikre i vores hjem.
Med ghettoloven blev vores hjem med et pennestrøg forvandlet fra en tryg base – den base som mange familier havde haft i mere end både 20 og 30 år – til en konfliktzone.
Vores liv blev præget af utryghed og uvished om fremtiden.
Men vi beboere fortsætter kampen for vores rettigheder. Og vi er ikke de eneste, der mener, at der er sket ulovlig etnisk diskrimination.
Siden sagen tog sin begyndelse, har tre biintervenienter tilsluttet sig vores sag: Institut for menneskerettigheder samt to af FN’s særlige rapportører for henholdsvis “Contemporary forms of racism, racial discrimination, xenophobia and related intolerance”, og for “Adequate housing as a component of the right to an adequate standard of living, and on the right to non-discrimination in this context”.
Efter høringen ved EU-domstolen til september vil der gå en periode, formentlig nogle måneder, hvorefter der først vil komme en tilkendegivelse fra generaladvokaten, og herefter vil der gå yderligere nogle måneder, hvorefter der så vil falde endelig dom fra EU-domstolen.
Fortsætter i Østre Landsret
Sagen vil efterfølgende fortsætte i Østre Landsret, hvor landsdommerne nu vil være mere afklarede i forhold til, hvordan sagen skal afgøres i henhold til EU-retten.
Og hvad der så kommer til at ske med de boliger i Mjølnerparken, der er i gang med at blive overdraget til køberen, de indsigelsessager i Gellerup, der afventer udfaldet af dommen, de sager i Nøjsomhed i Helsingør, hvor man også afventer udfaldet, sagerne for Ligebehandlingsnævnet anlagt af beboere i Vollsmose – og selve parallelsamfundslovgivningen/ghettoloven – vil tiden vise.
Meget er uvist.
Men ét er sikkert, og det er, at hvis vi får medhold i, at ghettoloven bygger på ulovlig forskelsbehandling, vil det få afgørende konsekvenser ikke bare for os beboere i Mjølnerparken, Gellerup, Nøjsomhed og Vollsmose, men for almene beboere i hele Danmark, for fremtidig lovgivning i Danmark – og ikke mindst for lovgivningen i alle medlemslandene i EU.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
25. juni 2024 | 06:09
