Det europæiske forår
Fuglene pipper om kap med larmen fra Hercules-fly, der letter fra lufthavnen med krigsmateriel, ude i min kolonihave, skriver Rikke G.F. Carlsson.
Den mørke tid er forbi. Men at høre på vores sorte regerings svar på de kriser, som vi står midt i, er rystende. Og endnu mere rystende at ingen i oppositionen er mere rystede, end de er. Hvor stiller det os? At vi ikke har et talerør, der fremfører vores interesser.
Mens foråret etablerer sig, som det sig bør på denne tid, så er meget andet absolut ikke, som vi mennesker forventer, at livet former sig.
Men i forhold til i mange andre lande virker det som om, vi er udstyret med en slags teflon, muligvis med PFAS i, hvem ved?
Politik forvist
FH har en annonce på Facebook om 1. maj i øjeblikket, og det giver jo god mening, men der er ikke en eneste politiker, der skal holde 1. maj-tale. Tragisk er det, at alle jubler i kommentarfeltet. Det siger noget om, hvilken tillid folk har til politikerne. Men at andre partier end Socialdemokratiet bliver taget som gidsler tyder ikke godt. Det viser, at fagbevægelsens interesser ikke varetages af arbejderpartier mere.
Til gengæld er der fyldt med partier, som varetager de få rige og virksomhedernes interesser. Især den nyetablerede våbenindustri, som nu er oppe på omkring 170 virksomheder. Her pudses og plejes med salgsmesser og udstationerede sælgere overalt på vores ambassader. Selv prinsen skal arbejde for sine sponsorer og får tilmed skattekroner med i lommepenge.
Men er det i vores interesse, at fagbevægelsen tager afstand fra partierne? Hvorfor var der ingen af de såkaldte oppositionspartier, der brugte deres tillidsmænd og bagland til at fortsætte kampen for bevarelsen af store bededag? Sådan et tyveri afgøres ikke ved en folkeafstemning eller manglende opbakning dertil. Det er en kamp, som foregår udenfor som et konstant pres. Men nej, vi tabte desværre. Pyt.
Tyveriet
Da vi når til overenskomstforhandlingerne for det private, havde mange travlt med at fortælle, at den stjålne religiøse fridag var lovgivning og ikke en del af OK.
Alt, der har med forringelser eller forbedringer af vores liv, har noget med overenskomsten at gøre. Det er dér, muligheden for omfordeling af rigdom er. Skal pengene gå til aktionærerne eller os?
Lovgivningsmæssigt foregår det samme. Et arbejderparti vil rejse de krav, vi stiller, og problematikker, vi støder på. Og modsat vil andre partier kræve så gunstige forhold som muligt for de rige og store virksomheder. Begge steder er en kampplads. Ikke et sted for personlig udvikling, karrieremuligheder eller kompromiser.
Kamppladsen
Ferieloven bliver vedtaget af Rigsdagen i 1938. Inden da er det ingen juridisk ret for en arbejder at holde ferie. Det var ikke en politiker og slet ikke en arbejdsgiver, der fik en sød idé. Det var resultatet af et pres fra arbejderbevægelsen i samspil med arbejderpartier. Et øjebliks magt vi brugte overfor alle arbejdsgivere. De snyder stadig med feriepengene.
Det er politisk en tilfældighed i dag, hvis vores krav bliver rejst i Folketinget. Vi svøbes ind i retten til borgerforslag. Over 1000 forslag har fået de 50.000 underskrifter til at blive rejst i Folketinget og ganske få vedtaget. Det burde ikke være nødvendigt, hvis partierne havde rødder og samspil i bevægelserne.
Den høflige danske venstrefløj, der arbejder på de udstukne præmisser under budgetloven, EU og NATO-medlemskabet, har spillet fallit. Den måde at arbejde på og under forandrer intet. Ingen hjemløse får et hjem, og ingen miljøforurening bliver forhindret.
Med de kæmpe oprør, der ses i blandt andet England, Tyskland og Grækenland og nu Norge, burde venstrefløjen få et vink med en hegnspæl. Vi har intet at tabe og alt at vinde. Men vores venstrefløj går den forkerte vej, den topstyrede vej, den ubesværede vej.
Aktivet
Vi må holde fast i de aktive, der har kæmpet under overenskomsten, og de der kæmper mod en motorvejsbro. Dem der kæmper for flygtninges forhold i centrene og mod de høje el-priser. Dem der kæmper for at blive i deres almennyttige bolig, og de der kræver fred og velfærd. Alle vil de det samme. Et liv hvor natur og mennesker kan trives.
Sådan et liv kan kun skabes, hvis vi bliver meddeltagere og aktive i kravet om store forandringer og ved på sigt at ændre styrkeforholdet mellem klasserne. Intet bliver os foræret og slet ikke i krigstid.
Alle, der vil mennesker det bedste, kommer en hård tid i møde. Angreb på arbejderklassen vil blive hårdere endnu, pakket ind i ofre for fædreland og frihed. Skal penge gå til F35-flyplads i Skrydstrup eller færdigbyggeri af hospitaler? Død eller liv?
Gå efter livet, i alle aspekter! Gå sammen! Og tro ikke på dem, der påstår andet. Fuglene pipper om kap med larmen fra Hercules-fly, der letter fra lufthavnen med krigsmateriel, ude i min kolonihave. Jeg håber, fuglene og vi vil overdøve og vinde. Bliv inspireret af det europæiske forår – spring ud! Lav verden om!
37% af 750.000 DKK
274.277 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
