Læserbrev
Det er bare gas
Rusland har hele tiden ønsket langsigtede kontrakter med faste prisaftaler for naturgas. Europæerne har lavet langsigtede aftaler, men har også ønsket at købe meget gas på spotmarkedet, de troede, at det ville indebære prismæssige fordele.
|
Vi har en ny energikrise, priserne på naturgas, olie og kul stiger. Der er mange grunde til den situation. Men skal man tro medierne, så skyldes situationen én mand, Ruslands præsident Vladimir Putin. Han sidder åbenbart i Kreml og smeder onde planer mod det demokratiske Europa, holder naturgas tilbage, så priserne stiger, og udsigterne til en kold og dyr vinter tegner sig skræmmende.
Som så meget andet kan dette billede ikke klare et faktatjek. Der er mange grunde til denne krise. Sidste vinter var koldere end gennemsnittet, så vi brugte mere energi til at holde varmen blandt andet. Årets sommer var varmere, men desuden mere vindstille end normalt. Det betød mindre energi fra vindmøller og et større træk på andre energikilder, ikke mindst naturgas.
Hvis Rusland ikke havde leveret gas til Europa, ville priserne have været meget højere og krisen større.
Vi er desuden inde i en postcoronavækst, som betyder markant større efterspørgsel på energi, ikke mindst i Asien og andre steder. Og dermed selvfølgelig stigende priser på energikilder. Hertil kommer, at vi især i Europa, men også andre steder, gradvist har aftrappet atomkraft og kul som kilder til energi.
Kul belaster CO2-regnskaberne omkring dobbelt så meget som naturgas. Også det øger efterspørgslen efter naturgas endnu mere, fordi mange nationer har forpligtet sig til formindsket CO2-udledning. Man kunne sige, at de europæiske lande skulle have været forberedte på denne situation, som var ret forudsigelig. Men de har ikke været ordentlig på forkant.
Forholdet mellem Rusland og EU
Hvad så med Rusland? Rusland har hele tiden ønsket langsigtede kontrakter med faste prisaftaler for naturgas. Men europæerne har vel lavet langsigtede aftaler, men ønsket at købe meget gas på spotmarkedet. De troede, at det ville indebære prismæssige fordele.
Sagen er, at det russiske firma Gazprom har leveret præcist det, de skulle og til den aftalte pris. Europæerne tog en risiko ved at ville holde fast i spotmarkedet. Og den beslutning har selvfølgelig kostet. Men skylden ligger helt og alene hos europæerne, som nu er fristede til at give efter for polakkernes forslag om at bruge endnu mere af det CO2-producerende kul.
Det er ikke nogen hemmelighed, at forholdet mellem Rusland og EU har været endda ganske dårligt. I forhold til etableringen af gasledningen Nord Stream 2 har EU de forløbne næsten 10 år næsten konstant anlagt retssager, stillet krav om lovligheden af projektet med mere.
Nogle har krævet, at Rusland skal sende gas gennem Ukraine, selv om disse ledninger er forældede, og på trods af at Ukraine har tappet gas og endda blokeret gas beregnet for Europa.
Men EU’s principielle krav til Rusland har for det første gået på, at det samme firma, som producerer gas, ikke må eje ledninger. Altså Gazprom. For det andet har EU krævet, at selve udvindingen af gas i Rusland skal i internationalt udbud, altså åbnes for vestlige firmaer. Rusland har konsekvent og utvetydigt afvist disse krav.
Energikrisen er kommet for at blive
Europæernes flertydige holdning til russisk gas har frustreret russerne. De bliver skældt ud for at ville stavnsbinde europæerne med deres gasleverancer, på den anden side bliver de skældt ud for ikke at sende mere gas. På den baggrund kan det næppe undre, at russerne er begyndt at bygge gasledninger til Kina og andre asiatiske lande. Lige p.t. har russerne travlt med at fylde deres egne gaslagre op. Det bliver koldt i Rusland om vinteren. De skal jo også holde varmen.
EU har også krævet at russerne skulle sende en betydelig del af gasleverancerne via Ukraine. Men Putin sagde for en måneds tid siden, at Rusland vil stoppe leverancerne af gas gennem ukrainske ledninger. Af flere grunde. For det første er anlæggene i Ukraine forældede, for det andet har Rusland åbnet nye gasfelter, som det teknologisk er mere fordelagtigt at levere gennem Nord Stream 2. For det tredje er russerne træt af det evindelige bøvl og ustabilitet med ukrainerne.
Der er kræfter i EU, der ønsker at lave blokopkøb af russisk gas. Så EU køber gas, som de har købt covid-19-vacciner, og fordeler blandt medlemslandene. Men Ungarn, Kroatien, Bulgarien og andre lande modtager allerede gas fra Rusland gennem Turk Stream, gasledningen gennem Sortehavet til Tyrkiet op gennem Balkan. Det er dog næppe sandsynligt, at alle lande vil gå med til den centraliserede unionsmodel.
Alt i alt er energikrisen kommet for at blive. Russernes gas og olie varer ikke evigt, ligesom det bliver stadig vanskeligere at udvinde både gas og olie i ugæstfrie områder. På den baggrund haster det med at finde løsninger.
Et fortsat højt konfliktniveau med Rusland peger i hvert fald ikke i en konstruktiv retning. Hvis Rusland ikke havde leveret gas til Europa, ville priserne have været meget højere og krisen større. Endelig: Siden Sovjetunionen begyndte at levere gas til Vesttyskland for cirka 50 år siden indtil i dag, hvor Rusland leverer til Tyskland, har de aldrig svigtet en eneste levering.
27. oktober 2021 | 06:24
