Læserbrev
Det er altså ikke ulovligt at strejke i Danmark
Der findes ingen lov i Danmark, der forbyder ansatte at strejke. Hovedaftalen fra 1899 betyder dog, at en strejke kan være overenskomststridig.
|
Nu har arbejdsgiverforeninger igen været ude og oplyse om tabte produktionsdage grundet strejker på danske virksomheder – og det på trods af, at der aldrig har været så få arbejdsnedlæggelser som i disse år.
Når man alligevel bringer historien, er det klart for at markere, at man er stærkt imod sådanne strejker, og for at sikre sig bedst muligt imod at andre skulle få samme idé. Men helt forkert nævner man, at ”det er ulovligt at strejke”.
Intet er mere forkert – for der findes i dansk lovgivning ikke generelle regler, som forbyder ansatte at strejke. Derfor er en strejke ikke ulovlig. Den kan til gengæld være overenskomststridig, men andre gange helt lovlig. Og hvor ville det være dejligt, hvis landets journalister også satte sig ind i dette, inden de satte sig til tasterne og behændigt beskriver de enkelte konflikter og strejker.
Der findes i dansk lovgivning ikke generelle regler, som forbyder ansatte at strejke. Derfor er en strejke ikke ulovlig. Den kan til gengæld være overenskomststridig, men andre gange helt lovlig.
Lad os starte med den på alle måder lovlige og godkendte strejke. Når vi hvert andet år forhandler vores overenskomster, kan det ende i en strejke, hvis parterne ikke kan blive enige, eller medlemmerne stemmer nej til det aftalte. Resultatet kan her blive, at fagforeningens medlemmer på de virksomheder, som er omfattet af den konkrete overenskomst, går i strejke.
Det var, hvad mange forventede ville blive udfaldet af forårets overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked og med stor sandsynlighed kan blive konsekvensen, når man til foråret skal forhandle de offentlige overenskomster ved OK24. En sådan strejke vil derfor være såvel fuldt lovlig og anerkendt af fagforening og arbejdsgivere.
Modsat er det, når overenskomsten bliver vedtaget. Så gælder den i den aftalte periode – eksempelvis to år, og i denne periode vil det være et brud på overenskomsten, hvis de ansatte nedlægger arbejdet. Det er altså overenskomststridigt, fordi man bryder den såkaldte fredspligt.
Helt tilbage i 1899 endte en storkonflikt med, at arbejdsgiverforeningerne og fagforeningerne indgik en aftale – kaldet Hovedaftalen. Hovedaftalen gav arbejdsgiverne denne fredspligt, hvorimod vi som fagforeninger fik retten til at konflikte os til en overenskomst. Og de ansatte på virksomheder med overenskomst kunne deltage i sympatikonflikt for at hjælpe med til at sikre, at der blev indgået en overenskomst. En sympatikonflikt betyder, at vi nægter at udføre arbejde til gavn for den virksomhed, fagforeningen kæmper for at opnå overenskomst med.
Det er det, vi kalder Den Danske Model, og som politikerne (Folketinget) bakker op bag. Hovedaftalen er altså en aftale mellem fagforening og arbejdsgiverforening. Hvis ansatte på en virksomhed uden overenskomst nedlægger arbejdet for at få en højere løn, er der altså ikke en lov, som forbyder dem dette – og deres strejke er jo heller ikke overenskomststridig. For de har jo ingen overenskomst.
Og der er jo ingen tvivl om, at en strejke kan give et bedre resultat, fordi det presser arbejdsgiveren. Modsat sætter man som ansat jo også selv noget på spil.
På størstedelen af det danske arbejdsmarked har vi heldigvis indgået overenskomst for vores medlemmer, og derfor er de omfattet af fredspligten og kan idømmes bod, hvis de nedlægger arbejdet.
Og arbejdsgiverne vil gøre alt for at undgå en strejke i sin produktion. Det gør vi som fagforening også – og derfor prøver vi hele tiden at forbedre overenskomsten, så vores tillidsvalgte inddrages i virksomhedens beslutninger om ansættelser, advarsler, opsigelser og mange andre ting. Fordi vi ved, at dette sikrer arbejdsgiveren bedst muligt mod, at de ansatte skulle finde på at nedlægge arbejdet. Og fordi det er et fælles ansvar for begge parter, at vi sikrer ro på arbejdspladsen.
Som fagforening ønsker vi netop kun, at man på den enkelte arbejdsplads samarbejder om tingene – bruger den nødvendige tid på forhandlinger med tillidsrepræsentanten, så problemerne ikke opstår. Det er også det, samarbejdsaftalen handler om. Heldigvis fungerer dette samarbejde på langt de fleste af vores arbejdspladser, fordi vi har dygtige tillidsfolk og fornuftige arbejdsgivere.
Og opfordringen er, at dette naturligvis skal fortsætte – da det er til fælles interesse for alle.
Sidst skal nævnes, at der findes en regel i arbejdsmiljøloven og aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening & Fagbevægelsens Hovedorganisation, som giver ansatte en ret til at forlade arbejdet, hvis ens “Liv, ære eller velfærd” er udsat for fare. Dette gælder på samtlige arbejdspladser, og uden at dette vil medføre bod for de ansatte. Dette område skal man som tillidsrepræsentant dog ikke rådgive om – det er den valgte arbejdsmiljørepræsentants område, og her kan en tæt kontakt til Arbejdstilsynet i øvrigt klart anbefales, hvis en konkret situation skulle opstå. Men et godt og fornuftigt samarbejde og et godt arbejdsmiljø skulle jo gerne sikre, at det aldrig sker.
Men lad mig afslutningsvis gentage – det er altså ikke ulovligt at strejke i Danmark.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23. oktober 2023 | 09:00
