Det “28. regime” bliver en motorvej for social dumping
Er den danske regering klar til at hælde danske arbejderrettigheder og arbejdsmiljølovgivning ned ad brættet, spørger Karen Sunds i denne blog.
|
Der er én pointe, der hele tiden går igen, når man læser Draghi-rapporten og de mange strategipapirer fra EU-kommissionen: Vi vil efterligne USA og skabe verdens mest erhvervsvenlige miljø for store virksomheder, men det må ikke koste vores “unikke sociale model”.
Som det formuleres i Draghi-rapporten: “Mens EU bør sigte på at komme tættere på det amerikanske marked med hensyn til produktivitetsvækst og innovation, bør det ske uden ulemperne ved den amerikanske sociale model.”
Det er lidt tragikomisk, at EU-kommissionen nu tilsyneladende hylder det faktum, at arbejderklassen i EU-landene historisk har sikret sig bedre arbejderrettigheder og højere velfærd end vores brødre og søstre i USA.
EU har gennem de sidste 20 år rettet systematiske angreb på arbejderklassen i medlemslandene. I 10-året efter finanskrisen dikterede EU mere end 400 arbejdsmarkedsreformer til medlemslandene. Alle reformerne var skåret over den samme læst: at slå bunden ud af løndannelsen. Og resultatet har vi i dag: mere end 15 millioner “working poor” i EU.
Advarsel fra europæisk fagbevægelse
Men måske er det noget helt andet, som EU-kommissionen i virkeligheden mener…
Hvis vi ridser lidt i lakken på EU’s planer, bliver det klart, at der ligger mange angreb på arbejderklassens rettigheder i støbeskeen. Den værste af dem vil nok vise sig at være det såkaldte 28. regime.
I januar 2025 annoncerede EU-kommissionsformand Ursula Von der Leyen, hvad der er på vej:
– I stedet for at håndtere 27 nationale lovgivninger bør innovative virksomheder operere under en såkaldt 28. ordning i hele Unionen med en fælles ramme for selskabsret, insolvens, arbejdsret, beskatning og så videre, forklarede Von der Leyen på et møde i World Economic Forum i Davos.
Det er en presserende opgave for aktive kæmpende fagforeninger og klubber at sprede kendskabet til, hvad der er på bedding, og hvilke konsekvenser det vil få for arbejderklassen, samt mobilisere bredt mod disse angreb.
– Dette vil bidrage til at nedbryde de mest almindelige barrierer for opskalering i hele Europa. Kontinental skala er vores største aktiv i en verden af giganter, erklærede hun.
Ifølge von der Leyen skal det 28. regime være en realitet inden udgangen af 2026. Det kommer formelt til forhandling i foråret 2026. Og planen er at starte med en fælles selskabsret.
Det er ikke svært at forestille sig, hvad der vil ske, hvis virksomhederne i EU-landene får det tilbud, at de kan “hoppe ud af” den nationale lovgivning og hoppe ind i et “EU-regime”, hvor der er wild west-tilstande og ingen snærende bånd.
Med rette advarer den europæiske fagbevægelse, ETUC, om, at dette bliver en motorvej for social dumping.
Oliver Roethig fra Det Europæiske Fagforbund for servicearbejdere sammenligner 28. regime med det såkaldte Bolkestein-direktiv i 2004 (i netmediet euobserver, 19. marts 2025).
Dengang gik fagbevægelsen til modangreb mod direktivet og mobiliserede bredt. Kulminationen var en demonstration i Bruxelles med 80.000 deltagere. Direktivet blev derefter taget af bordet. Han opfordrer til, at det samme sker igen med “det 28. regime”.
Men hvad siger den danske regering, der lige nu har formandskabet i EU? Har de vendt sig mod dette 28. regime, der vil sende danske arbejderrettigheder og arbejdsmiljølovgivning ned ad brættet?
Den danske regering siger så lidt som muligt. Én linje bliver det til i deres program for formandskabet, og her lægges i hvert fald ikke luft til ideen, tværtimod.
Mens den danske regering klogeligt tier stille, så er de anderledes højlydte i erhvervslivet. Danske Iværksættere lancerede på Europa-dagen deres udspil til det 28. regime, som de ser store muligheder i.
Der er behov for modstand
Rapporten fra Danske Iværksættere slår fast, at “det 28. regime” ikke kun kommer til at vedrøre virksomheder, der allerede arbejder på tværs af landegrænser i EU. Det vil også gælde virksomheder, der “påtænker at gøre det i fremtiden”. Så i realiteten kan denne smutvej bruges af alle virksomheder.
Hvad siger den danske fagbevægelse om “det 28. regime”? Jeg har ikke kunnet finde noget.
Johan Moesgaard Andersen, der er EU-chef i Dansk Metal, forsikrer: “Frem for alt skal vi ikke med Draghis guldkorn under armen pludselig til at omkalfatre vores samfund fuldstændig.”
Andetsteds skriver Dansk Metal om Draghi-rapporten: “Rapporten indeholder også et kapitel om social inklusion. Her fremhæver Mario Draghi blandt andet værdien af social dialog og et godt samarbejde mellem fagforeninger og arbejdsgivere og peger på, at Europa netop ikke skal lære af USA, når det gælder socialpolitik.”
Her kommer vi nok i virkeligheden meget tættere på sandheden. For det, som EU-kommissionen og Draghi hylder og ikke vil sætte over styr, er nærmere “den stærke sociale kontrakt”, som Draghi formulerer det. Det at man kan få toppen af fagbevægelsen til at bakke op om de vidtgående tiltag, fordi det angiveligt skulle skaffe arbejdspladser og økonomisk vækst.
Det bliver en styrkeprøve mellem de to linjer i fagbevægelsen. Det er en presserende opgave for aktive kæmpende fagforeninger og klubber at sprede kendskabet til, hvad der er på bedding, og hvilke konsekvenser det vil få for arbejderklassen, samt mobilisere bredt mod disse angreb. Tiden er knap.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
26. august 2025 | 09:14
