Der findes ingen grøn fremtid uden faglærte hænder til at forme den
Regeringen kan ikke nøjes med tomme ord. Der må handling til. Skal det lykkes at skabe en bæredygtig og fremgangsrig fremtid, så er det på tide at investere i vores faglærte og give dem de ressourcer, de har brug for.
Grøn omstilling og uddannelse er vigtigt for Danmarks fremtid, men der mangler økonomisk støtte og strukturændringer i uddannelsessystemet for at sikre en tilstrækkelig levering af dygtige faglærte og specialarbejdere. Dette påvirker vores erhvervsskoler og AMU-centre, som spiller en afgørende rolle i at skabe en bæredygtig fremtid.
Vindmøller skal udvikles, transporteres og bygges af mennesker med teknisk viden og opdaterede kompetencer i grønne løsninger. Solceller, bæredygtige kraftværker, biobrændsel, vandkraft og bølgeenergi skal udvikles, transporteres og bygges af mennesker med teknisk viden og kompetencer i grønne løsninger.
Det er åbenlyst nødvendigt at lave strukturændringer og investere massivt i erhvervsuddannelserne
og AMU-systemet.
Det er i produktionshallerne, på landevejene og på havet, at den grønne omstilling finder sted. Det er kort sagt de produktionsfolk med teknisk viden og opdaterede kompetencer inden for grønne løsninger, der skaber forandringen. Mens ingeniører, politikere og akademikere kan lægge planer og strategier, er det de dygtige og engagerede faglærte samt specialister inden for processer og produktion, der omsætter dem til praktiske resultater. Derfor er det åbenlyst nødvendigt at lave strukturændringer og investere massivt i erhvervsuddannelserne og AMU-systemet.
Vi har fået skabt et efteruddannelsessystem, der har en utrolig kompliceret brugerflade, som ingen helt kan gennemskue. Udfordringer som en aldrende befolkning, øgede forsvarsudgifter, et sundhedsvæsen under pres og konflikter i Europa skal løses af de reformer, SVM-regeringen foreslår. Desværre har regeringen ikke prioriteret at styrke den grønne omstilling gennem investeringer i erhvervsuddannelserne og AMU-systemet i deres første finanslov, selvom de har lovet investeringer. De har dog lovet at prioritere og investere massivt i uddannelse i finansloven for 2024. Det er også påkrævet, da disse områder er i akut behov for ressourcer for at fremme den grønne omstilling.
I torsdagens åbne samråd i Folketinget bekræftede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, at regeringen heller ikke vil støtte en økonomisk akutpakke til erhvervsskolerne, der lige nu slikker sårene efter et blodrødt 2022, hvor cirka 800 lærere blev fyret fra skolerne. Vi skal have et stort fokus på virksomhederne og deres brug af elever fra erhvervsuddannelserne, hvis vi virkelig ønsker at prioritere den grønne omstilling. Det kræver akutte investeringer i maskiner, lærere, læringsmiljø og bygningsopgraderinger, hvis ikke systemet skal fejle i fremtiden.
Vi har også brug for mere praksisfaglighed i folkeskolen, hvor de praktiske fag er præget af uddannelsessnobberi med alt for meget teori. Det har bevirket, at kun 19,4 procent af de unge, der søger en ungdomsuddannelse direkte fra 9. og 10. klasse, har søgt en erhvervsuddannelse, selvom skiftende regeringer gennem ti år har haft høje målsætninger om 30 procent, men uden at følge tilstrækkeligt op på målene med konkret handlinger. Ved at placere 10. klasse på en erhvervsskole kan man for eksempel give eleverne tidligere og mere direkte kontakt med erhvervsuddannelserne. Dette kan øge interessen og bevidstheden om mulighederne inden for erhvervsuddannelser og dermed potentielt øge antallet af elever, der vælger denne vej. Der vil dog blive færre unge i fremtiden, så det er også på tide at indse, at der vil komme færre elever fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne, uanset hvad vi gør.
Lærlingeoprøret sidste år afslørede de dårlige forhold, som mange erhvervsskoler i dag tilbyder eleverne. Bygninger, maskiner og undervisningsmaterialer er forældede, og massefyringer blandt personalet har negativ indflydelse på undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Det er nødvendigt med politisk prioritering for at løse disse problemer. Gode faciliteter og dygtige lærere er ikke nok. Vi skal også styrke studiemiljøerne på erhvervsskolerne for at mindske frafaldet. Desuden er det vigtigt at erkende, at mange unge ikke er klar til at tage en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen. Et 2-årigt EUD-forløb, som er blevet diskuteret i den politiske debat, kunne være et kæmpe skridt mod et bedre studiemiljø på erhvervsuddannelserne og dermed bedre trivsel og mindre frafald.
Vi må anerkende den afgørende rolle, som faglærte spiller i vores fremtidige industri og omstilling. Uden deres værdifulde kompetencer kan vi ikke opretholde vækst og sikre velfærd. Derfor er det afgørende, at politikerne prioriterer opkvalificering af arbejdsstyrken i de kommende finanslovsforhandlinger. Det er på tide at investere i vores faglærte og give dem de ressourcer, de har brug for, for at skabe en bæredygtig og fremgangsrig fremtid.
SVM-regeringen har vist gode intentioner for erhvervsskolerne og erhvervsuddannelserne, men vi forventer konkrete handlinger, ikke bare tomme ord. Finansloven for 2023 var skuffende, og vi håber på mere end blot tale, når regeringens uddannelsespolitik bliver implementeret. Det kræver samarbejde, strukturændringer og betydelig økonomisk støtte til erhvervsuddannelserne, herunder opgraderet udstyr og styrket lærerkompetence.
Vi ønsker regeringen god arbejdslyst med finansloven for 2024, hvor vi håber på en reel satsning på erhvervsuddannelserne.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
35% af 750.000 DKK
263.993 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
