På gaden for en bedre aftale
Den omvendte Robin Hood skaber underudvikling i det globale syd
Vi har skabt et system, der hvert år laver en omvendt Robin Hood med et beløb, der kunne udrydde al fattigdom 70 gange. De tal siger det meget klart: Fattigdom er politisk, og fattigdom er resultatet af kapitalismens konstante behov for at kontrollere ressourcerne, lokalt og globalt og på den måde fastholde det globale syd i fattigdom, mens få mennesker allokerer ressourcer og magt til sig selv.
|
I historietimerne lærer vi om den koloniale udbytning, der fandt sted under for eksempel trekantshandlen, som Danmark havde en stor andel i.
Slavegjorte mennesker blev transporteret over Atlanten, blev brugt til at skaffe råvarer i form af for eksempel bomuld og sukker til den europæiske og nordamerikanske industrialisering. Bomulden blev materialet, der drev den tidlige industrialisering i gang, mens sukkeret var et afgørende kalorieindtag, for at fabriksarbejdere kunne arbejde 10-12 timer om dagen.
Det er i den forbindelse en velkendt sandhed, at antallet af slaver på nuværende tidspunkt overgår antallet af slaver under trekantshandlen med en faktor 3 til 1. Mere end 40 millioner mennesker lever i dag som slaver.
Problemet her er, at fortællingen foregår i historietimen og fortælles i datid – og ikke i nutidsform i samfundsfagstimen. For som økonomen Jason Hickel beskriver i en nylig rapport, så er den ulige udveksling af råvarer og arbejde mellem nord og syd fortsat med til at underudvikle det globale syd, mens det globale nord er dybt afhængig af den ulige fordeling og adgang til billige ressourcer. Så afhængig at det økonomiske dræn fra syd til nord svarer til 67 billioner danske kroner om året. Som en serviceinfo er en billion det samme som en million millioner.
Vi har med andre ord skabt et system, der hvert år laver en omvendt Robin Hood med et beløb, der ifølge Hickel kunne udrydde al fattigdom 70 gange. De tal siger det meget klart: Fattigdom er politisk, og fattigdom er resultatet af kapitalismens konstante behov for at kontrollere ressourcerne, lokalt og globalt og på den måde fastholde det globale syd i fattigdom, mens få mennesker allokerer ressourcer og magt til sig selv.
Udbytning i det skjulte
På samme måde er det også en ubekvem sandhed, at en fjerdedel af det globale nords bruttonationalprodukt direkte stammer fra denne udbytning. Her er det svært at forestille sig, at den centriske drøm om frigørelse gennem forbrug vil kunne lade sig gøre uden at bygge på et slavesystem af arbejdere og økologisk destruktion.
Det er i den forbindelse en velkendt sandhed, at antallet af slaver på nuværende tidspunkt overgår antallet af slaver under trekantshandlen med en faktor 3 til 1. Mere end 40 millioner mennesker lever i dag som slaver.
I modsætning til trekantshandlen foregår den nutidige udbytning i det skjulte gennem forskellige subtile tvangsmekanismer som koloniale gældsbyrder, handelsaftaler, skatteunddragelse og tvangsforflytninger af mennesker, der i den forbindelse bliver nødsaget til at slavegøre sig selv eller arbejde for en så lav løn, at overlevelse er en daglig kamp.
Her er markedet i sig selv også en subtil tvangsmekanisme, da priser retfærdiggør sig selv gennem idéen om udbud og efterspørgsel. Man kan her spørge sig selv, om de to mekanismer er brugbare, hvis de er afhængige af grov udnyttelse af mennesker og natur for at skabe udbuddet og dermed efterspørgslen?
Alt det her burde ikke komme som den store overraskelse for folk, da vi allerede ved, at størstedelen af både ressourcer og arbejdskraft er i det globale syd. Den føromtalte rapport påviser, at hele 80 procent af verdens produktion finder sted i det globale syd, men at kun 5 procent af den globale lønsum udbetales der.
Klimakrisen skabt i nord
Alligevel fortæller vi os selv i historietime efter historietime, at koloniseringen er slut, lænkerne er kappet, og tidligere kolonier har selvbestemmelse. Men hvordan har man selvbestemmelse, når man som Ghana skal betale næsten halvdelen af sit BNP til udlandsgæld? Hvordan har man selvbestemmelse, når man er så afhængig af udenlandske investeringer, at man nødsages til at sælge alle sine naturressourcer til multinationale firmaer?
Som opdatering af historietimerne – der stadig skal fortælle om trekantshandlens grumme konsekvenser – skal samfundsfagstimerne begynde at tilføje begreber som ‘ulige udbytning’, ‘afhængighedsteorien’ og ‘neokolonialisme’ for ikke blot at forstå, hvorfor den globale ulighed konstant forøges, og samtidigt forstå, hvor afhængige vi i nord er og altid har været af billige ressourcer og arbejdskraft fra det globale syd.
Den nuværende klimakatastrofe gør dette bydende nødvendigt, da denne historiske udbytning har resulteret i, at lande i det globale syd ikke har råd til at skærme sig for klimakrisens konsekvenser, som – for at det ikke skulle være slemt nok i forvejen – er skabt i og af det globale nord.
06. april 2022 | 06:16
