anmeldelse
Den antropocæne epoke kalder på, at vi tør opdatere vores demokratiske institutioner, så de også repræsenterer børn, unge og nærliggende fremtidige generationer
Lige nu har vi politisk mulighed for at påvirke, hvor meget vandstanden vil stige i fremtidens hav, eller hvorvidt en art uddør i fremtidens økosystemer. Vi bør indføre et økologisk råd eller en økologisk ombudsmand, som kan repræsentere børn og unge uden en demokratisk stemme i politiske klimaforhandlinger.
|
Måske har du hørt om ordet “antropocæn” før. Ordet stammer fra det græske ord for menneske “antropos”.
Derudover er det også et uofficielt navn på en geologisk tid, hvor menneskelige aktiviteter i så høj grad påvirker og medfører globale ændringer i Jordens tilstand.
Aktiviteter som den skadelige globale opvarmning, ødelæggelsen af miljøet og biodiversiteten samt omkalfatringen af landskaber og byer. Med andre ord, så har menneskets adfærd nu sat så dybe og destruktive spor, at det nu indtræder i geologiens historie.
Vores indtræden i en ny geologisk historie skaber et nyt politisk rum, som påkalder, at vi ser os om. At vi studerer og lokaliserer vores omgivelser, vores demokratiske politiske system og institutionerne, og ser på om de kan optimeres og opdateres.
En ny politisk tidshorisont
Et sådant nysgerrigt kig kan starte hos videnskaben.
Som offentlighed har vi tilegnet os helt essentiel videnskabelig viden om både de nutidige og fremtidige økologiske kriser, som vi står i og overfor. Den videnskabelige viden, vi har tilegnet os, og som konstant opdateres, gør, at tidshorisonterne i vores politiske beslutninger har ændret sig drastisk.
Den femte og sjette vurderingsrapport fra IPCC i 2022 viste, hvordan mange af vores politiske beslutninger lige nu og de næste år specielt vil have en signifikant betydning for, hvordan verden ser ud i 2100 og fremad. Dette er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at beslutningerne ingen effekt vil have før 2100.
Med andre ord, eller rettere med FN’s ord fra dette års World Environment Day, står vi politisk i “A Moment of Truth“.
Politisk handling eller manglende handling vil dermed påvirke børn, unge og de mest nærliggende fremtidige generationer aller hårdest. Den viden fordrer og forpligter, at vi politisk handler nu.
Politik har aldrig betydet mere, end det gør nu. Lige nu har vi politisk mulighed for at påvirke, hvor meget vandstanden vil stige i fremtidens hav, eller hvorvidt en art uddør i fremtidens økosystemer. Med andre ord står vi med en ny tidshorisont for vores nutidige politiske beslutninger, som på godt og ondt vil række ud i fremtiden.
Et demokratisk underskud
Forleden sagde den sagnomspundne amerikanske politolog Francis Fukuyama i et interview i Information, at liberale demokratiske stater har et underskud i forhold til at handle drastisk i kriser. Og at især klimakrisen er en af de værste, ikke nok med at den er gravalvorlig, men fordi den er eksistentiel og kommer: “snigende så langsomt ind på dig, at det er svært at finde det rette tidspunkt, hvor man siger: “Nu, nu skal vi virkelig handle”.
Fukuyama taler ind i det politisk teoretiske koncept kaldet demokratisk presentisme, der omhandler, at det politiske system systematisk prioriteter kortsigtede løsninger og interesser over fremtidige løsninger. Fremtidens problemer videresendes til børn, unge og nærliggende fremtidige generationer. Det skyldes bl.a., at børn og unge ikke har en demokratisk stemme eller høj prioritet, når de politiske beslutninger tegnes.
Når det er svært at finde det rette tidspunkt for, hvornår man skal handle, så er det fordi, at de ældre generationer har fortrængt, at det rette tidspunkt er nutidigt og ikke fremtidigt. For demokratisk presentisme er i høj grad det, der er sket siden efter Anden Verdenskrig.
Politisk handling eller manglende handling vil dermed påvirke børn, unge og de mest nærliggende fremtidige generationer aller hårdest. Den viden forpligter.
De ældre generationer, for mit vedkommende mine bedsteforældre og forældre, har i høj grad lukreret økonomisk og socialt på at forbrænde fossile brændsler velvidende om konsekvenserne og dermed fortrængt, hvilke økologiske omkostninger det vil have for min og fremtidige generationer.
Men demokratiske presentisme hører ikke kun fortiden til. Regeringens trepartsaftale med lugter langt hen ad vejen også af presentisme. Specielt på klimaområdet, hvor der først indsættes en afgift i 2030, og som grundet bundfradrag gør, at afgiften endda bliver lavere end nogen af de tre Svarer-modeller. Derudover bibeholdes den intensive animalske produktion, hvilket er uforeneligt med et mål om CO2-neutralitet samt Verdensbankens anbefalinger om, at kødforbruget skal ned hurtigst muligt.
Dette skygger for de ellers positive takter vedrørende natur med arealudtagning fra landbruget, som dog samtidig desværre er i den lave ende af, hvad Klimarådet anbefaler til, hvad der kræves for en god økologisk genopretning af naturen.
Børn, unge og nærliggende fremtidige generationer kan repræsenteres i politiske beslutninger
Udover Regeringen har aktører som Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening siddet fast ved forhandlingsbordet.
Ikke nok med, at der kun har siddet én grøn organisation med, så sidder der ingen organisationer for børn, unge eller nærliggende fremtidige generationer ved det seriøse forhandlingsbord.
Det må vi ændre på. Ikke blot fordi det synes uretfærdigt, at de mest påvirkede generationer ikke har en plads ved forhandlingsbordet, men fordi en demokratisk økologisk presentisme samtidig også underminerer sin egen legitimitet og grønne autoritet ved at prioritere kortsigtede løsninger over nødvendige og langsigtede strukturelle løsninger.
Vi bør derfor have en seriøs offentlig samtale om, hvordan vi bedst muligt kan sikre, at der er en form for repræsentation for børn, unge og nærliggende fremtidige generationer.
Først og fremmest synes det oplagt at sænke valgretsalderen, da det vil inkludere flere af de mest påvirkede mennesker i demokratiet og dermed sikre en stærkere repræsentation. Det synes dog ikke at være realistisk i, da et stort flertal i Folketinget tilbage i 2023 stemte nej til en ændring af valgretsalderen til Europa-parlamentsvalget til 16 år.
I stedet for vil jeg snarere foreslå, at vi burde indføre et økologisk råd eller en økologisk ombudsmand, som kan repræsentere børn og unge uden en demokratisk stemme såvel som nærliggende fremtidige generationer, som bliver påvirket af nutidige politiske beslutninger.
Et økologisk råd eller en økologisk ombudsmand kunne sidde med til politiske forhandlinger såsom Trepartsaftalen, repræsentere generationerne og dermed også give den endelige aftale større demokratisk legitimitet.
En anden måde man kunne repræsentere børn, unge og nærliggende fremtidige generationers præferencer kunne være via et diskursivt deliberativt demokratisk forum, hvor borgere diskuterer og kortlægger børn, unge og fremtidige generationers præferencer og herfra opbygger policy-løsninger.
Alle disse forslag er blot eksempler på, hvordan vi kan præge rammerne for de politiske beslutninger, så der skabes en større legitimitet omkring den politiske handlekraft, som vi i en tid med økologiske kriser har brug for.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
29. juli 2024 | 18:06
