World Socialism Forum 2024
Den åndelige fattigdom af Nobelprisen i økonomi
De tre prismodtagere bekræfter med artiklen den hvide mands overlegenhed. Og økonomiprisens fortsatte elendighed.
|
Daron Acemoglu, Simon Johnson og James A. Robinson (AJR) tildeles årets Nobelpris i økonomi, eller Sverige Rigsbanks Pris i Økonomiske Videnskaber til Minde om Alfred Nobel. De er professorer på USA’s mest prestigefyldte universiteter, og sammen vil de bevise vigtigheden af gode institutioner for et lands velstand. Tilsyneladende beskæftiger de sig altså med noget mere virkelighedsnært end tidligere modtagere, der typisk har befundet sig i en matematisk osteklokke.
Nobelpris-komitéen lægger især vægt på en artikel fra 2001, der lidt frit kan oversættes til ‘En empirisk undersøgelse af den sammenlignende udviklings koloniale oprindelse’. AJR opstiller følgende hypotese: Den forventede dødelighed i kolonierne havde indflydelse på det bosætningsmønster og de institutioner, der blev skabt. De lande, som fik gode institutioner fra begyndelsen, er vedblivende de mest velstående. Gode institutioner defineres som et veletableret retssystem, ikke mindst beskyttelse af ejendomsretten, og en grad af demokrati. De mest succesrige tidligere kolonier er USA, Canada, Australien og New Zealand, Neo-Europa under ét. I modsætning til de ekskolonier, der har lidt under ekstraktive (udbyttende) forhold, fortrinsvis i Latinamerika og Afrika, hvor mine- eller plantagedrift blev dominerende. Så ‘ekstraktiv’ dækker både naturressourcer og mennesker.
Kolonisterne medbragte deres åndelige europæiske gods, der netop var oplysningstidens, den ubundne virketrang og overbevisning om egen overlegenhed.
Det overraskende er vel den afgørende rolle, dødeligheden tillægges. At god regeringsførelse og rettigheder formidler økonomisk udvikling, er derimod velkendt. Kolonisterne medbragte deres åndelige europæiske gods, der netop var oplysningstidens, den ubundne virketrang og overbevisning om egen overlegenhed. Omhyggeligt opmålte og privatiserede de jorden i de enorme landområder, de satte sig på i Neo-Europa – og udryddede eller marginaliserede samtidig den sparsomme oprindelige befolkning.
Som gode økonomer skal AJR bevise deres påstande gennem en række faktorer, fra de uafhængige til de afhængige, som de så kombinerer med data.
Data viser ganske rigtigt, at der hvor der var mindst dødelighed for europæere mellem 1700 og 1900, er der nu den højeste velstand. Men ét faktum omtales ikke: Neo-Europa spillede ret hurtigt en relativt selvstændig rolle i verdensøkonomien. Hvorimod de ‘ekstraktive’ kolonier havde begrænset adgang til at tjene på egne ressourcer. Så relativt færre kolonister gav højere udbytning, nemlig af den oprindelige befolkning og dens ressourcer. Det interesserer imidlertid kun forbigående de tre prismodtagere, og kapital er heller ikke en faktor, i stedet fordeles ‘ressourcer’.
Men er der ingen indbyrdes forskel på de ekstraktive eks-kolonier? Man kunne måske tro, at de forhenværende britiske syd- og østafrikanske landbrugskolonier havde udviklet sig bedre end det ufrugtbare, men stedvist mineral- og skovrige Central- og Vestafrika domineret af Frankrig. Den hypotese afliver de ved ‘at kontrollere for nogle variable’. Så selvom relativt flere europæere slog sig ned i den østlige end den vestlige del af Afrika, kan de ikke finde en afgørende forskel mellem dem. Disse indsigter opnås gennem samkørsel af tvivlsomme data ved hjælp af uigennemskuelige økonomisk-statistiske metoder. Men ja, Afrika og Latinamerika har dårlige institutioner og er relativt fattige. Sådanne helt overordnede konklusioner, der højst konstaterer en opnået tilstand, men ikke viser, hvor vi er på vej hen, er dybest set ligegyldige.
Hvad vil de bevise med den artikel? Bortset fra at civilisationen, som man normalt forstår den, kom med kolonisatorerne? AJR bekræfter den hvide mands overlegenhed. Og økonomiprisens fortsatte elendighed.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
02. november 2024 | 06:03
