De mest udsatte er glemt i valgkampen
I valgkampen op til kommunalvalget den 18. november er der næsten ingen, som taler om de mest udsatte – dem, der sover på gaden, har et handicap, slås med et misbrug eller har været på kontanthjælp i årevis, skriver Signe Færch i denne blog.På vej til arbejde i mandags cyklede jeg forbi den ene valgplakat efter den anden. Smilende kandidater med slogans om flere pædagoger, bedre skoler og billigere offentlig transport.
Men mens jeg kørte, tænkte jeg: Der er næsten ingen, der taler om de mennesker, som vi socialrådgivere møder hver dag – dem, der sover på gaden, har et handicap, slås med et misbrug, har været på kontanthjælp i årevis.
De mest udsatte er nærmest usynlige i valgkampen. Og det burde bekymre os alle – for det er i kommunerne, at de skal have den nødvendige hjælp.
Den glemte velfærd
Når kommunalpolitikerne taler om velfærd, handler det som regel om de områder, som de fleste af os møder: daginstitutioner, skoler, ældrepleje og offentlig transport. Det er alt sammen vigtigt, men når politikerne i stor stil fokuserer på alt dét, glemmer de ofte at fortælle om det, de vil gøre for de mest udsatte borgere.
Socialrådgiverne fortæller, at de møder flere borgere med komplekse problemer, at borgerne venter for længe, og at de ikke altid har den tid, der skal til for at give den rette hjælp.
Her er presset massivt. Socialrådgiverne fortæller, at de møder flere borgere med komplekse problemer, at borgerne venter for længe, og at de ikke altid har den tid, der skal til for at give den rette hjælp. Og når presset vokser, rammer det både borgerne og de medarbejdere, der hver dag forsøger at få systemet til at hænge sammen.
En appel til kandidaterne
Det er i kommunalbestyrelserne, man træffer mange af de beslutninger, som handler om hjælpen og indsatserne til de mest udsatte borgere – og derfor er det altså de mange politikere, som netop nu er på valg, som skal være med til at træffe disse beslutninger efter valget.
Jeg håber, at de fleste af de opstillede politikere har tanker om, hvad der skal ske med socialområdet i deres kommuner. Men deres valgplakater og flyers lader meget være op til fantasien, for det er ikke de socialpolitiske løfter, som får lov at fylde, når kandidaterne får eller tager ordet her i valgkampen.
Derfor håber jeg, at kandidaterne vil tage imod min appel om at sætte ord på deres socialpolitiske visioner i denne valgkamp. Gøre det klart, hvad de ønsker for de mest udsatte borgere – så vælgerne kan lade det indgå i deres overvejelser. Den respekt fortjener socialpolitikken og de borgere, som er dybt afhængige af den.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.