Imod ny lov
Danmark lever stadig ikke op til menneskerettighederne
Regeringens boligudspil "Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund" har en vision om, at der i 2032 ikke længere må være boligområder i Danmark, hvor andelen af "ikke-vestlige" beboere overstiger 30 procent. Ved at sætte skillelinjen ved beboeres herkomst melder ministeriet klart ud, at et boligområde kun er udsat eller bekymrende, så længe der, ifølge regeringen, er "for mange" brune beboere.
|
“Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund” er titlen på Boligministeriets nye udspil med en overordnet vision om, at der i år 2032 ikke længere må være boligområder i Danmark, hvor andelen af brune beboere (hvad regeringen kalder “ikke-vestlige”) overstiger 30 procent.
Ved at sætte skillelinjen ved beboeres herkomst melder ministeriet klart ud, at et boligområde kun er udsat eller bekymrende, så længe der, ifølge regeringen, er “for mange” brune beboere.
Ved netop at sætte skillelinjen ved beboeres herkomst melder ministeriet klart ud, at et boligområde kun er udsat eller bekymrende, så længe der, ifølge regeringen, er “for mange” brune beboere. Udspillet undergraver sit eget påståede formål – nemlig at skulle virke inkluderende og gøre op med ulighed.
Bidrager til “os og dem”-retorik
I stedet bidrager udspillet til yderligere stigmatisering og diskrimination, hvormed den viderefører den “os og dem”-retorik, der i lang tid har præget den politiske og offentlige diskurs. Hele præmissen for parallelsamfundslovgivningen er dybt diskriminerende, hvorfor Danmark for nyligt, igen, har modtaget påtale fra FN’s Menneskerettighedsråd.
Allerede forinden regeringen indførte sin diskriminerende boligpolitik, kunne det observeres, at kriminaliteten og arbejdsløsheden falder, mens uddannelsesniveauet stiger i de udsatte områder. På trods af dette så er Socialdemokratiet med deres egne ord “så glade” for parallelsamfundslovgivningen, at de i marts præsenterede det nye boligudspil med yderligere stramninger.
De aktuelle stramninger indebærer blandt andet en ny kategori af boligområder, som vil medføre, at endnu flere mennesker vil blive omfattet af den stigmatiserende og diskriminerende politik.
Derudover ønsker man med et nyt lovforslag at gøre det muligt for kommuner at henvise hver tiende boligsøgende baseret på kriterier i forhold til deres opholdsstatus (hvorvidt de kommer fra et EØS-land), hvilke statsydelser de modtager og om, hvorvidt de har ren straffeattest. Hvis ikke de lever op til disse krav, henvises de til privat udlejning.
Regeringens udspil påpeger, hvordan et stort antal almene boligområder i dag ikke er omfattet af parallelsamfundsaftalen, men at disse alligevel adskiller sig markant fra det omgivende samfund, fordi en væsentlig del af beboerne står uden for arbejdsmarkedet, har lav uddannelse eller pletter på straffeattesten.
Regeringen vil være præventiv i forhindring af nye såkaldte parallelsamfund, lyder det, og vil derfor give boligområderne mulighed for at forbedre beboersammensætningen. Men denne forbedring beror sig dog ikke på at takle socioøkonomiske problematikker, men udelukkende på beboernes etnicitet, hvilket stadig er det afgørende kriterium – uanfægtet beboernes socioøkonomiske status.
Flere skal underlægges diskriminerende lov
Regeringen foreslår desuden en ny kategori af boligområder, nemlig såkaldte “forebyggelsesområder” (almene boligområder med mindst 1000 beboere, hvor andelen af brune beboere overstiger 30 procent).
Denne tilføjelse vil indbefatte, at 58 flere områder og 110.000 flere beboere kommer på listen, så i alt 83 områder og 163.000 beboere vil være underlagt parallelsamfundslovgivningen. Den diskriminerende og rettighedsforringende lovgivning vil således ramme mere end 200 procent flere borgere.
For bedre at kunne styre indflytningen i områderne vil man også stramme udlejningsreglerne, så der gælder samme kriterier for indflytning i udsatte områder som for bytte og fremleje. Derudover skal 34 kommuner med udsatte boligområder eller forebyggelsesområder have ret til at anvise en nærmere defineret målgruppe til hver tiende ledige bolig i den private udlejningssektor.
Vil føre til yderligere diskrimination
Den nærmere definerede gruppe dækker over de, som kan udelukkes af ventelister på almene boliger, således at kommunerne nu lovligt vil kunne diskriminere mod boligsøgende, som ikke er statsborgere i Danmark, EØS-lande eller Schweiz, er på overførselsindkomst eller tidligere straffet.
Disse boligsøgende vil i stedet blive henvist til private udlejere. Det betyder, at kommuner vil blive opfordret til at diskriminere hver tiende boligsøgende og dermed forringe brune borgeres adgang til bolig på lige fod med resten af befolkningen. Når man tager i betragtning, at minoritetsdanskere i forvejen bliver diskrimineret i den private boligsektor, er regeringens udspil endnu mere bekymrende.
Kommunernes Landsforening (KL) har desuden i et åbent brev til ministeren gjort opmærksom på risikoen for forskellige uhensigtsmæssige konsekvenser ved udspillet, som blandt andet er, at “… kommunerne kan således få svært ved at leve op til visse forpligtigelser på socialområdet, og der er risiko for at presse lavtlønnede borgere ud af byerne samt risiko for flere hjemløse”.
Det nye udspil lægger til sidst også op til en sløjfning af ordet “ghetto” for i stedet at bruge “parallelsamfund”. Terminologien skal ændres med begrundelsen, at ordet er upræcist, misvisende og stigmatiserende.
Upræcis og misvisende
“Parallelsamfund” er dog også, hvis ikke mere, en upræcis, misvisende og stigmatiserende betegnelse, bragt til Danmark fra Tyskland af Mogens Camre – i konteksten af indvandring og integration, vel at mærke – tilbage i 1998.
Og vi er nu ikke længere i tvivl om, at der er bred enighed i Folketinget om, at noget udelukkende kan være et udsat område eller “parallelsamfund” i dét tilfælde, at der er en vis andel af brune beboere.
Det nye udspil blev offentliggjort kort inden, at Danmark skulle eksamineres i FN’s Menneskerettighedsråd. Denne proces kaldes den universelle periodiske bedømmelse, som alle medlemsstater skal igennem hvert femte år, for at sikre at de pågældende lande lever op til deres menneskerettighedsforpligtelser.
Eksaminationen udføres på baggrund af rapporteringer fra Staten, Institut for Menneskerettigheder (IMR) og civilsamfundet. Staten har i sin egen rapport blandt andet skrevet, at diskrimination i hvilken som helst afskygning er uacceptabel, og at Danmark er fast besluttet på at sikre, at alle borgere behandles lige, har lige muligheder og er lige for loven.
FN: Afskaf etnicitetskriterie
I rapporten opfordrer FN dog til, at Danmark afskaffer etnicitetskriteriet, da det netop “i praksis er diskriminerende”.
Om etnicitetskriteriet udtalte Amnesty til Arbejderen, at “Regeringen og de øvrige partier bag “ghettoloven” har lagt sig fast på et helt tydeligt diskriminerende kriterie for, hvilke boligområder der skal rives ned eller sælge deres boliger. Det er godt, at andre lande retter en kritik af Danmark og peger på områder, hvor vi ikke lever op til menneskerettighederne”.
Tidligere og i høringssvaret vedrørende det nye udspil har IMR gjort opmærksom på, “at personer på grund af deres økonomiske, sociale og/eller etnicitet i praksis rammes hårdere end andre af de særlige udlejnings- og anvisningsregler”.
Det er på tide, at regeringen kommer ind i kampen om at fremføre en inkluderende frem for diskriminerende politik.
Det er dybt bekymrende, at vores regering negligerer og afviser såvel forskning som anbefalinger fra FN. I stedet for at udbedre anbefalingerne og ajourføre Danmark med gældende menneskerettigheder, indfører S indskærpelser af en allerede diskriminerende lovgivning.
Det er på tide, at regeringen kommer ind i kampen om at fremføre en inkluderende frem for diskriminerende politik, som er baseret på viden, erfaring og forskning frem for synsninger og populisme.
Hvis man reelt ønsker at gøre op med ulighed i samfundet, og vi har tiltag til rådighed, som der er evidens for, og som ikke er diskriminerende, var det så ikke en idé at implementere disse? Hvorfor vælger regeringen at ty til så indgribende politikker i boligområder, som er kendetegnet ved den formentlig største opadgående sociale mobilitet, vi ser i samfundet?
04. juni 2021 | 15:13
