Udtalelse
Dan Park – igen!
FN’s racediskriminationskomite kritiserer, at den danske anklagemyndighed afviser at rejse en straffesag ved en dansk domstol i forbindelse med udstillingen af Dan Parks billeder i Folketinget.
|
Så kom der omsider afgørelse fra FN’s racediskriminationskomite i vores klagesag over den danske anklagemyndigheds afvisning af at rejse en straffesag ved en dansk domstol i forbindelse med udstillingen af Dan Parks billeder i Folketinget.
Som ventet kom FN med en kritik af de danske myndigheder, herunder at man ikke har sikret min klients rettigheder under Racediskriminationskonventionen, sådan som Danmark ellers er forpligtet til, når man har tiltrådt og ratificeret den.
Henset til at de svenske domstole har dømt Dan Park for de tilsvarende ulovligheder, så kan det jo heller ikke komme bag på nogen, at FN’s komite nu måtte komme frem til, at Danmark har handlet i strid med konventionen.
Vil ikke beskytte mod racistisk hetz
Allerede i 2017 skrev jeg således her på bloggen, at der er tale om en skandale, når man ikke vil beskytte et menneske mod racistisk hetz. Angiveligt med begrundelsen at der skulle være tale om en særlig udvidet ytringsfrihed for kunstværker, der afbilleder min klient som en bortløben slave – og i et andet billedet er han udsat for lynchning/ophængt i et reb sammen med to andre sorte personer.
Jeg skrev: “Den danske anklagemyndighed har besluttet (i 2017), at der ikke skal rejses straffesag mod den svenske kunstner Dan Park eller hans danske medløbere. De danske domstole skal således ikke have mulighed for at dømme for overtrædelse af racismeparagraffen, på samme måde som de svenske domstole har dømt Dan Park adskillige gange.
Tidligere har vi oplevet en række danske politikere, der har udtalt sig klart racistisk, men hvor anklagemyndigheden har undladt at rejse tiltale.
Ville beskytte jøder
Straffelovens paragraf 266 b blev indført i dansk lovgivning i 1939 af et dansk Folketing, der ønskede at beskytte danske jøder mod hetz fra nazisterne. Efter Anden Verdenskrig var der heldigvis enighed om, at man på verdensplan burde indføre tilsvarende beskyttelse af mindretal – uanset om det var på grund af race, hudfarve national eller etnisk oprindelse.
FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination blev det fælles resultat, der førte til, at en lang række andre lande på samme måde har lavet forbud mod racistisk hetz.
Kan vi i 2023 omsider få en fordomsfri debat om behovet for at beskytte mod racistisk hetz og vold?
Det betød også, at da man skulle opdatere den danske paragraf fra 1939 i lyset af FN’s konvention, blev der nedsat udvalg i både Danmark og de øvrige nordiske lande, der skulle komme med forslag til nye formuleringer af forbuddet mod racistiske ytringer.
Lovgivningen i Danmark og Sverige er derfor stort set den samme, da begge lande jo netop har formuleret reglerne, så de er i overensstemmelse med forpligtelsen efter racediskriminationskonventionens artikel fire.
Anklagemyndighed undlader at tiltale racister
Tidligere har vi oplevet en meget lang række af danske politikere, der har udtalt sig klart racistisk, men hvor anklagemyndigheden har valgt at undlade tiltalerejsning. I tilfældet med Mogens Glistrup blev han ikke retsforfulgt, før han ikke længere var i Folketinget.
Tilsvarende med de mange medlemmer af Dansk Folkeparti, der har udtalt sig i strid med racismeparagraffen, men hvor anklagemyndigheden gennem tiden har henvist til en særlig “udvidet ytringsfrihed for politikere”.
Hermed har den danske anklagemyndighed givet “grønt lys” for politikere til at hetze mod befolkningsgrupper og/eller religioner. Dette sker som “bitte små doser arsenik” mellem valgkampene og desværre for fuld udblæsning, når der skal erobres vælgere op til og under valgkampene.
Offer får ingen oprejsning
Dette er et eksempel på, at reglerne er de samme, men fortolkes helt forskelligt i Danmark og Sverige.
Nu er der så kommet et nyt eksempel, idet den danske anklagemyndighed nu også mener, at der bør tages et særligt hensyn til “kunstneres ytringsfrihed”. Det fremgår af Rigsadvokatens afgørelse af den 29. marts 2017, hvor han stadfæster afgørelsen fra Statsadvokaten.
Det betyder, at ofret, som i flere af Dan Parks “værker” er blevet udstillet dels som slave og dels hængt med en løkke om halsen ned fra en bro, ikke får nogen oprejsning.
Det er naturligvis i sig selv skandaløst, at en person således ikke nyder den retsbeskyttelse mod racistisk hetz i Danmark, som han hele tiden har gjort i Sverige.
Dette er i sig selv ganske skræmmende, men heldigvis bor ofret i Sverige, hvor han også fremover kan forvente de svenske myndigheders retsbeskyttelse mod hetz og racistiske overgreb.
Hvad der således er langt værre, er de afledte konsekvenser for medborgere i Danmark, der således ikke kan forvente myndighedernes beskyttelse. I Danmark kan man lovligt udsætte en person for hetz på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, i en situation der helt identisk medfører straf i Sverige.
Behov for at beskytte mod racistisk hetz
Spørgsmålet er nu, om vi i 2023 er kommet så meget videre, at det nu vil være muligt at gøre op med den magt, som især Dansk Folkeparti og andre højrerabiate kræfter har haft over dansk politik, så vi omsider kan få en fordomsfri debat om behovet for at beskytte mod racistisk hetz og vold.
Med udviklingen omkring MeToo og vold mod kvinder er vi måske kommet så meget længere, at politi og anklagemyndighed ikke længere skal være bange for at gøre det rigtige, når de fremover behandler anmeldelse om krænkelse af såvel kvinder, homoseksuelle, men også etniske minoriteter med videre.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
11. januar 2023 | 10:17
