Vinterpause i overenskomstkonflikt
Da vi talte og blev talt
Demonstrationen den 5. februar mod bededagstyveriet viste, at lønmodtagerne er klar til at bruge mere end 30 sekunder på en elektronisk underskriftsindsamling. Lønmodtagerne viste regeringen, arbejdsgiverne og ikke mindst hinanden, at de kan stå sammen. Det bliver der helt sikkert brug for igen.
|
Søndag den 5. februar var en stor og vigtig dag for danske lønmodtagere. En stor tak til de op mod 50.000 personer, som deltog i Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) store demonstration for at bevare store bededag.
Det er utroligt vigtigt, at vi sammen viste, hvordan lønmodtagerne er parat til at bruge en fridag på at redde en fridag. I forvejen havde FH’s underskriftsindsamling opnået rekordopbakning og vist, at der er stor modstand mod regeringens forslag. Men ville tilstrækkeligt mange også bruge en fridag på at protestere? Kunne fagbevægelsen mobilisere og samle mange på en råkold søndag i København?
Regeringen har nærmest lovet nye angreb på lønmodtagerne, og de privat ansattes OK23 kan let ende i konflikt, ligesom vores egen også kan på det offentlige område næste år.
Jeg tror, at vi var mange, som håbede det bedste og frygtede det værste. Og så meget desto større var glæden, da lønmodtagere fra mange forskellige faggrupper fyldte pladsen og med bannere, skilte og bifald til talerne viste, hvad vi mener om bededagstyveriet.
Hvad enten det var stemmer fra hverdagen, forbundsformænd eller en Holbæk-præst, så fik talerne højlydt opbakning, og vi sendte et klart signal om, at vi vil bevare vores fridage, og at regeringen skal holde fingrene fra vores overenskomster. Vi var mange, der protesterede – vi talte og blev talt.
Det var afgørende, at vi var så mange, og at stemningen var så engageret. I regeringstoppen, i statsadministrationens ledelse og i arbejdsgiverorganisationerne har de også spændt holdt øje med, om lønmodtagerne ville mere end bruge 30 sekunder på en elektronisk underskriftsindsamling. De fik alle et klart svar.
Det vil få stor betydning – og ikke kun, når det gælder store bededag. Regeringen har nærmest lovet nye angreb på lønmodtagerne, og de privat ansattes OK23 kan let ende i konflikt, ligesom vores egen også kan på det offentlige område næste år. Så det er vigtigt, at lønmodtagerne har vist regeringen, arbejdsgiverne og ikke mindst os selv, at vi kan stå sammen. Det har vi brug for – og det får vi brug for.
Vi går urolige tider i møde, og hvis lønmodtagerne skal sikre deres fritid og ordentlige løn- og arbejdsforhold, så skal vi være der for hinanden – både offentligt og privat ansatte og på tværs af faggrupper.
Søndag den 5. februar var vi der, og vi kan klappe hinanden skuldrene, for det var vigtigt. Og til de fraværende kan vi sige: Kom endelig med næste gang – I får helt sikkert chancen, og det bliver også vigtigt!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
13. februar 2023 | 06:00
