Digt
Da folketinget igen forrådte den danske befolkning.
Log ind for at svareDa Folketinget forrådte sine egne
Forræderiet med den såkaldte "kommunistlov" fik dramatiske konsekvenser, især for de 150 danske kommunister, men også for deres familier og efterkommere. Jeg synes, at Danmark i 2026 i anledning af 85-årsdagen officielt skal markere denne skamplet på vores historie og demokrati, skriver Karsten Hønge i denne blog.
|
Et enigt Folketing vedtog i 1941 en lov som, ovenikøbet med tilbagevirkende kraft, startede klapjagten på tre medlemmer af Folketinget, nemlig den senere stifter af SF, Aksel Larsen, og hans kolleger Martin Nielsen og Alfred Jensen.
Det er almindeligt at give tyskerne skylden, men det var en dansk minister som udarbejdede loven, danske politikere som vedtog den, uden en eneste som talte eller stemte imod, det var danske betjente, som arresterede deres egne landsmænd, og det var Højesteret, som godkendte processen, ikke tyskere.
Loven dannede baggrund for, at 339 kommunister blev arresteret og 115 interneret i lejren i Horserød. Den tyske besættelsesmagt ønskede 72 kommunister fængslet, men Danmark var så ivrig efter at føje tyskerne, at langt flere blev arresteret.
I 1943 blev 150 sendt til tyske kz-lejre, og mindst 22 danskere døde enten i lejrene, især Stutthof, eller under dødsmarchen væk fra lejren i januar 1945. Aksel Larsen blev holdt fanget i kz-lejren Sachsenhausen.
Dramatiske konsekvenser
Forræderiet med den såkaldte “kommunistlov” fik dramatiske konsekvenser, især for de 150 danske kommunister, men også for deres familier og efterkommere. Mændene, som kom tilbage, var ofte ikke de samme mere, og mange led voldsomt efter de frygtelige oplevelser i lejrene. Mange familier bar på tunge traumer, og i nogle familier kan det spores til den dag i dag.
Jeg kendte Alfred Andersen, som var tæt på at dø i Stutthof. Hans “forbrydelse” var såmænd blot at dele illegale blade ud og at være kommunist. Senere var han med til at stifte SF og sad nogle år i Folketinget foruden mange år i Odense Byråd.
Det var meget bevægende at høre ham fortælle om den rå dagligdag i lejren og især om dødsmarchen, som de nazistiske fangevogtere sendte dem ud på, da Den Røde Hær nærmede sig fra øst.
Det vil være passende med en officiel undskyldning fra Folketinget til kommunistlovens ofre efterfulgt af et minuts stilhed til ære for de døde, de forfulgte og for deres efterkommere.
Alfreds bror var også blandt fangerne, og han måtte over lange strækninger under marchen bære ham. De kom begge syge og afkræftede til Danmark. Alfreds fine menneskelige egenskaber forhindrede ham i at blive bitter, og han fortsatte i sit job som murerarbejdsmand på Fyn.
Til sin død var han fortsat stærkt optaget af solidaritet med almindelige lønarbejdere og socialt udsatte. Alfred holdt sig aldrig tilbage med gode råd om mit arbejde i Folketinget, og ofte måtte jeg lægge øre til regulær skældud, for Alfred var socialist.
Forræderiet skete efter Nazitysklands angreb på Sovjetunionen natten til søndag den 22. juni 1941. Jeg synes, at Danmark i 2026 i anledning af 85-årsdagen officielt skal markere denne skamplet på vores historie og demokrati. Det vil være passende med en officiel undskyldning fra Folketinget efterfulgt af et minuts stilhed til ære for de døde, de forfulgte, og for deres efterkommere.
Vi kan arrangere en dag med historiske foredrag og refleksion og slutte af med at sætte en mindeplade op på Christiansborg. Det er faktisk ubegribeligt og uværdigt, at det ikke er sket for længst.
Mette Frederiksen har kaldt det for “et mørkt kapitel”, og Anders Fogh Rasmussen brugte ordene “skamfulde begivenheder”, og betegnede beslutningen i Folketinget som et klart brud på grundloven.
Grundlovsbrud og afledning
Det vil være naturligt netop at bruge ordet “grundlovsbrud” i forbindelse med en kommende markering på Christiansborg, og for mig er det ubegribeligt, at der kan være tvivl om denne sag. Men historikere og jurister strides om sagen. Jeg synes ikke, at denne strid skal blokere for en forhåbentlig fin fælles mindedag for ofrene. Vi må finde de sproglige balancer, som sikrer det.
Forhåbentlig beslutter vi at markere det officielt til næste år, men jeg er bare trist over, at Alfred ikke kommer til at opleve det.
Kaare Dybvad Bek, Socialdemokratiet, og Mads Fuglede, Danmarksdemokraterne, foreslår, at Folketinget også mindes danskere, som har mistet livet i mødet med diktaturer.
Konkret peger de på tidligere medlem af Folketinget for kommunisterne, Arne Munch-Petersen, som døde i 1940 i det berygtede Butyrkafængsels celle 290 i Moskva. Sådan set en sympatisk tanke, men det har ikke meget med en mindedag for kommunistlovens ofre at gøre. Med mindre at det er en ikke særlig elegant afledningsmanøvre. Hvis vi skal mindes danske ofre for diktaturer, foreslår jeg de frivillige fra Den Spanske Borgerkrig.
I denne kamp mod fascisme, for demokrati og i forsvaret for den spanske republik tog 500 danskere afsted, og 125 døde. Mange andre kom hjem med store fysiske eller psykiske skader. Hvad siger I til det, Kaare og Mads?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. august 2025 | 07:44
