Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Cuba vandt en diplomatisk sejr – men USA giver Cuba og FN fingeren
På venezuelansk initiativ og med støtte fra Cuba opbygges nu en International Antifascistisk Front for at dæmme op for fascisme og konkret fascistisk politik, som med USA i spidsen knopskyder både i Latinamerika og Europa. Initiativet trækker tråde tilbage til Spanien i 1930’erne.
|
Cuba har netop vundet endnu et diplomatisk slag med USA. Ved FN’s Generalforsamling har 187 lande stemt for Cubas resolution, der kræver, at USA ophæver sin økonomiske, finansielle og handelsmæssige blokade mod Cuba. Kun to lande stemte imod resolutionen – USA og Israel.
Det er det samme scenarium som i 30 år – 32 for at være helt præcis, idet resolutionen første gang blev fremlagt i 1992. USA afviser at efterleve kravet om at ophæve blokaden, som er den længstvarende blokade i verdenshistorien. Men langt fra den eneste.
Det er ikke muligt at bekæmpe fascismen uden at angribe dens tvillingbror, imperialismen.
Juan Marinello, intellektuel
Over 40 lande er i dag udsat for blokader og sanktioner – eller mere beskrivende: økonomisk krig! Og det er vel at mærke ikke sanktioner, som er vedtaget i FN og har international legitimitet. Det er USA og dets vestlige halehæng (læs: EU) der står bag denne kriminelle politik. Ifølge organisationen “Sanctions Kill” har USA iværksat over 8000 foranstaltninger, der rammer de nævnte godt 40 lande.
Sanktionerne, blokaderne, disse økonomiske krige rammer landenes almindelige og fattige befolkning. De skaber mangel på daglige fornødenheder og øger sult, sygdom og fattigdom.
I 62 år har Cuba været udsat for blokaden, som i dag er hårdere end på noget tidspunkt. Det er umådelig sørgeligt at opleve blokadens dramatiske konsekvenser i Cuba.
Bloggen fortsætter…
Læs også
En fascistisk forbrydelse
Det nye og befriede Cuba, som voksede frem med revolutionens sejr i 1959 og som i de følgende årtier opbyggede en socialistisk velfærdsstat med uddannelse, sundhedsvæsen, kultur, sport, social sikkerhed, boliger – for som det lød i en oplysningskampagne for nogle år siden:
“Ingen af verdens 200 millioner hjemløse børn er cubanere”.
Det er en imperialistisk forbrydelse, det er en fascistisk forbrydelse. Det mener i hvert fald regeringen i Venezuela, som selv har mærket USA’s økonomiske krig siden starten på Den Bolivarianske Revolution for godt 20 år siden.
Dette olierige land, som fra 1999 til 2015 brugte sine ressourcer på at løfte millioner ud af fattigdom og sult, som udryddede analfabetisme, opbyggede et velfungerende sundhedsvæsen (i øvrigt hjulpet af tusindvis af cubanske læger) og sikrede landets gamle en pension til at leve af. Disse fremskridt er i meget høj grad smadret på grund af USA’s og dets allieredes sanktioner, blokade – den økonomiske krig.
Venezuela, Cuba og de andre lande, der udsættes for sanktioner, bliver straffet for ikke at bøje sig for USA’s politiske og økonomiske krav. Regeringerne skal svækkes, befolkningerne skal sultes til desperation, så de går imod deres regering, og USA på den måde får sit “regimeskifte”, sin farverevolution.
Det er på venezuelansk initiativ og med støtte fra Cuba, at der i dag er organiseret en landegruppe i og uden for FN-systemet, som kæmper imod sanktioner og blokader, der ikke er vedtaget i FN, og dermed er illegale ifølge international lov.
Det er på venezuelansk initiativ og med støtte fra Cuba, at der i dag opbygges en International Antifascistisk Front for at dæmme op for den fascisme og konkrete fascistiske politik, som med USA i spidsen knopskyder både i Latinamerika og Europa: Mauricio Macri og nu Javier Milei i Argentina; Donald Trump i USA; statskup i Bolivia; Jair Bolsonaro i Brasilien; Lacalle Pou i Uruguay; Ecuador med sin Lenin Moreno og efterfølgere; kup i Peru og kup undervejs i Honduras og Colombia.
Og i Europa: partiet Vox i Spanien, Kinkl i Østrig, Le Pen i Frankrig, AfD i Tyskland, Giorgia Meloni i Italien. Og flere kunne nævnes.
Lederne af Den Bolivarianske Revolution i Venezuela har i mange år betegnet deres modstandere både på hjemmefronten og i USA som fascister. Nu opfordrer de til international fælles front mod fascismen, som efter deres vurdering breder sig hurtigt.
Antifascistisk Internationale
Den 10. og 11. september var Venezuela vært for et internationalt møde med stiftelse af en Antifascistisk Internationale på dagsordenen. Den 4. og 5 november er Venezuelas parlament vært for flere hundrede inviterede parlamentarikere til “Parlamentarikernes Antifascistiske Verdensforum” i Caracas. Og senere på måneden er der et nyt internationalt antifascistisk møde i Venezuelas hovedstad.
Den 12. oktober var der et nordisk-baltisk solidaritetsmøde med Venezuela i København. I sluterklæringen vedtog deltagerne at “støtte Den Bolivarianske Revolutions initiativ til at skabe Den Antifascistiske Internationale for at imødegå de ekstremistiske initiativer, der finder sted i Europa og i verden, og som er en trussel mod freden. I den forbindelse udtrykker deltagerne villighed til at oprette Antifascistisk Internationales forberedelseskomite i den nordisk-baltiske region”.
Det cubanske dagblad Granma har skrevet om initiativet og sammenligner tiden i dag med Spanien i 1930’erne:
“I 1937, da den spanske republik kæmpede mod Francos tropper, som fik støtte af Hitler og Mussolini samt tavs støtte fra de fleste regeringer i Europa, kunne man fra den spanske intellektuelle Juan Marinello i Valencia høre appellen: ‘Det er ikke muligt at bekæmpe fascismen uden at angribe dens tvillingbror, imperialismen'”.
Og i samme artikel erklærer Cubas tidligere kulturminister Abel Prieto, der i dag er leder af kulturinstitutionen Casa de las Americas sin støtte: “Vi bekræfter vores fulde støtte til en Antifascistisk Internationale samt til beslutningen om at gøre ’Vort Amerika’ og Verden til et sted, hvor frem for alt retten til livet og menneskelig værdighed hersker.”
Spørgsmålet om dannelsen af en international folkefront mod fascisme er således stillet. Også til os.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. november 2024 | 06:54
