Kommentar
BRIKS og Indien: Fra det globale syds drivkraft til verdens fjerdemest lige land
Mens EU har valgt at tilpasse sig Trumps bøllemetoder, viser Indien og resten af det globale syd, at verden ikke længere makker ret.
|
Indien betaler en høj pris for at føre en selvstændig udenrigspolitik og nægter at lade sig reducere til en stat, der udelukkende tjener USA’s interesser. I modsætning til EU adlyder Indien ikke blindt. Derfor har Donald Trump indført en told på 25 procent på indiske varer – med undtagelse af iPhones, som nu produceres i Indien til markedet i USA.
Det virker dog, som om Indien havde forudset dette skridt og var forberedt, så tiltaget ikke kom som en overraskelse. I de senere år har landet udvidet sit samarbejde med Kina, Maldiverne, Bhutan, Japan, Indonesien og andre asiatiske nationer. Målet er at undgå at blive fanget i en neo-imperialistisk verdensorden, der spiller fattige lande ud mod hinanden, ødelægger deres økonomier og derefter udnytter deres ressourcer.
En ny global balance er ved at tage form – uden Vestens monopol og uden frygt for Washington.
Lande, der nægter at adlyde, risikerer sanktioner og handelsrestriktioner. Foreløbig har Indien valgt at stå fast og ikke rette sig efter Trumps politik. Selv EU har indgået aftaler med USA, som mange i Asien mener har reduceret EU til vasalstater.
I øjeblikket er Trump utilfreds med Indien, fordi alle landets topministre for nylig har besøgt Kina og vist interesse for fredelig sameksistens og øget samhandel. Indien og Kina deler næsten 3.500 kilometer grænse, og hvis de to lande – der tilsammen rummer over en tredjedel af verdens befolkning – kan samarbejde, vil det få globale konsekvenser.
Samtidig forventes Ruslands præsident Vladimir Putin snart at besøge Indien. De to lande har i årtier haft et tæt samarbejde – både militært, økonomisk og energimæssigt. Rusland omtales ofte i Indien som en “prøvet og pålidelig ven”, man har kunnet stole på både i fredstid og under Den Kolde Krig.
BRIKS-topmødet 2025: En ny verdensorden
Det udvidede BRIKS-topmøde i Rio de Janeiro i 2025 markerede et historisk skifte. Ud over de oprindelige medlemslande blev Egypten, Etiopien, Iran og De Forenede Arabiske Emirater optaget i 2024, mens Indonesien tilsluttede sig i 2025.
Med næsten 50 procent af verdens befolkning og over 40 procent af verdens BNP er BRIKS i dag blevet et politisk og økonomisk kraftcenter for det globale syd.
Den 6. juli underskrev lederne fra de 11 største vækstøkonomier den fælles erklæring fra BRIKS’ 17. topmøde. Dokumentet med titlen “Styrkelse af samarbejdet i det globale syd for mere inkluderende og bæredygtig styring”, fastslår gruppens vision om at fremme multilateralismen, forsvare international lov og arbejde for en mere retfærdig og lige verdensorden.
Indiens premierminister Narendra Modi præsenterede en ambitiøs plan, der skal styrke digitale partnerskaber, fremme handel i nationale valutaer og reformere de globale finansielle institutioner – altså et reelt alternativ til dollardominansen. En central del af planen er udbygningen af Den Nye Udviklingsbank (NDB), som skal finansiere grøn omstilling og infrastruktur i udviklingslande.
I modsætning til Trump ser Indien og Kina grøn energi som en nøgle til fremtidens vækst. I dag produceres to tredjedele af verdens solceller allerede i Kina.
Diasporadiplomati og nye alliancer
Indien arbejder også på at styrke båndene til Afrika, Latinamerika og Caribien. Modi har besøgt Ghana, Namibia, Argentina og Trinidad og Tobago – sidstnævnte med en stor indisk diaspora. Her fungerer diasporaen som en kulturel og økonomisk bro, der skaber nye partnerskaber.
Verdensbanken: Indien er verdens fjerdemest lige land
En ny rapport fra Verdensbanken (2025) viser, at Indien nu er verdens fjerdemest lige land målt på Gini-indekset – foran USA, Storbritannien og samtlige G7-lande.
Ekstrem fattigdom er faldet fra 16,2 procent i 2011-12 til blot 2,3 procent i 2022-23. På ti år er 171 millioner mennesker blevet løftet ud af ekstrem fattigdom.
I modsætning hertil er lande som Danmark ikke længere blandt de 10 mest lige lande – trods deres ry som velfærdsstater. Blandt de ti mest lige lande finder man nu Slovenien, Slovakiet, Belgien og Holland.
Danmark versus Indien: Omvendte roller i lighed
I Danmark er uligheden stigende. Boligpriserne eksploderer, der bygges for få almene boliger, og offentlig transport bliver stadig dyrere. Det skaber en kløft mellem ejere og lejere, og mange lavindkomstdanskere oplever, at sociale ydelser ikke længere rækker til et rimeligt liv.
Indien har derimod fulgt en målrettet social strategi. Verdensbanken fremhæver især fem programmer:
PM Jan Dhan Yojana: 557 millioner bankkonti, der giver fattige adgang til finansielle tjenester.
Aadhaar-kort: 1,42 milliarder digitale ID-kort, som sikrer adgang til velfærdsydelser.
Direct Benefit Transfer: Direkte kontantudbetalinger til arbejdsløse og trængte borgere.
Ayushman Bharat: Gratis sundhedsforsikring på cirka 40.000 kroner per familie for 500 millioner borgere.
PMGKAY: Gratis fødevarer til over 800 millioner borgere under kriser.
Derudover er offentlig transport i Indien generelt billigere og mere omfattende, hvilket gør dagligdagen lettere for lavindkomstgrupper.
Disse programmer viser, hvordan økonomisk vækst kan kombineres med social inklusion – noget, Danmark og andre vestlige lande kan lære af.
Lighed som geopolitisk styrke
Indiens succes med at reducere ulighed styrker både befolkningens velfærd og landets rolle i internationale fora. Sammen med Kina, Brasilien og andre BRIKS-lande giver Indien legitimitet til en alternativ udviklingsmodel, hvor økonomisk fremgang går hånd i hånd med social retfærdighed.
En ny global balance
Indien er blevet et symbol på en ny udviklingsmodel, hvor økonomisk vækst, social inklusion og geopolitisk uafhængighed går hånd i hånd. Landets resultater viser, at det globale syd ikke længere behøver at følge den vestlige neoliberalistiske vej, der øger uligheden og gør stater afhængige af stormagter.
Mens EU har valgt at tilpasse sig Trumps bøllemetoder, viser Indien og resten af det globale syd, at verden ikke længere makker ret.
En ny global balance er ved at tage form – uden Vestens monopol og uden frygt for Washington.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
05. august 2025 | 09:03
