BRIKS-11
Når historikere om nogle årtier skal beskrive vor tids historie, vil en konference i Johannesburg i Sydafrika, afholdt den 22.-24. august i år, fylde ganske meget. De fem grundlæggerlande af BRIKS besluttede på denne konference at udvide BRIKS med yderligere seks lande, skriver Jens Jørgen Nielsen.Når historikere om nogle årtier skal beskrive vor tids historie, vil en konference i Johannesburg i Sydafrika, afholdt den 22.-24. august i år, fylde ganske meget.
Organisationen BRIKS afholdt sin 15. konference. De fem grundlæggerlande, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, besluttede på denne konference at udvide BRIKS med yderligere seks lande: Nemlig Iran, UAE (Forenede Arabiske Emirater), Saudi-Arabien, Etiopien, Egypten og Argentina.
De ikke-vestlige lande har sluttet sig sammen for at gøre sig gældende i sin fulde ret og få øget indflydelse på verdensordenen.
Disse seks lande vil blive BRIKS-medlemmer fra 1. januar 2024, samme dag som Rusland overtager formandskabet for organisationen. Næste år vil BRIKS’ konference blive afholdt i Kazan i Rusland. Kazan er hovedstad i den traditionelt muslimske republik Tatarstan, som er en delrepublik i Den Russiske Føderation.
Dødsfjender og diplomati
De vestlige medier brugte ikke megen tid og energi på at beskrive konferencen – langt mindre at udlægge nogle perspektiver både for organisationen og udvidelsen. I det omfang det skete, så ville det ofte være med nedladende holdninger med begreber som “gamle diktatorers klub”, eller man ville skrive om uoverstigelige konflikter mellem eksempelvis Indien og Kina.
For få år siden ville det også have været utænkeligt at forestille sig de to mellemøstlige dødsfjender Saudi-Arabien og Iran i samme organisation, de to lande var rivaler i det mellemøstlige magtspil. De stod bag en række borgerkrige i regionen.
Men takket være et omfattende diplomatisk arbejde fra russisk og kinesisk side synes det utænkelige nu at kunne ske. I det hele taget må man tilskrive BRIKS’ succes især russisk, men også kinesisk diplomatisk kompetence.
Kriterierne for udvælgelsen synes at være rimeligt åbenlyse. Der er lande fra hver af de ikke-vestlige kontinenter, Rusland havde ønsket især Egypten og Iran med, Kina havde generelt ønsket flere nye medlemmer, men insisterede på Saudi-Arabien og UAE, Sydafrika fik Etiopien, og Brasilien fik Argentina. Et rimeligt kompromis.
Burde være breaking news
Generelt må man sige, at de nye lande bringer en del økonomisk tyngde med sig. Iran, Saudi-Arabien og UAE er dominerende olielande (også store gasproducenter). Etiopien har mange råstoffer og en veluddannet befolkning, Argentina er en stor fødevareproducent, og Egypten har et stort industripotentiale.
Læs også
Indien, Kina, Brasilien, Rusland og Sydafrika vil udvide samarbejdet i BRIKS
Som organisation kommer BRIKS til at råde over mange internationale transportveje, både den landbaserede fra Kina vestover til Vestasien, Europa og det nordlige Afrika, vandvejen mellem Kina og Afrika samt nordruten gennem den russiske del af Arktis. De fleste energiressourcer, sjældne metaller med mere vil være en del af BRIKS.
Konferencen i Johannesburg burde være breaking news. Det er et helt nyt fænomen, som har betydning for verdensordenen. De ikke-vestlige lande har sluttet sig sammen for at gøre sig gældende i sin fulde ret og få øget indflydelse på verdensordenen.
Vi taler om en verdensorden, som institutionelt har eksisteret siden slutningen på Anden Verdenskrig stort set uantastet med USA som garant og politibetjent.
Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 syntes den amerikanske dominans at være urørlig. Man kaldte det det “unipolære moment”, og moment det var det, USA ønskede helt klart at svække både Rusland og Kina til trods for i hvert fald Ruslands ihærdige bestræbelser på at blive en del af den vestlige klub.
Sanktionerne fra 2014 og i endnu højere grad fra februar 2022 efter Ukraine-krigen tvang nærmest russerne i armene på det globale syd. I marts 2022 smed syv medlemmer af Arktisk Råd Rusland ud og afsluttede dermed årtiers fredeligt konstruktivt samarbejde.
Russerne intensiverede deres samarbejde med først og fremmest Kina, men også Indien og flere andre ikke-vestlige stater. Den russiske del af Arktis forbliver selvfølgelig russisk, men også BRIKS-land. Når man hører afrikanere, asiater, folk fra Mellemøsten, fornemmer man, at de opfatter russere som “nogle af vores egne”.
Hvor stiller det Vesten?
Der er reel udsigt til, at BRIKS vil arbejde for betalings- og finansieringssystemer, der går uden om dollaren. To lande, som ikke er omfattet af vestlige sanktioner, har for godt en måned siden besluttet at handle olie i lokal valuta. UAE og Indien handler nu olie i den indiske valuta, rupee.
Der er flere banker knyttet til BRIKS, de vil på sigt erstatte deres dollars med andre landes valutaer. Sporene fra den amerikanske indfrysning af russiske valutaer i dollars i foråret 2022 skræmmer. Det vil ikke være urealistisk at forestille sig, at Ukraine-krisen vil blive løst af BRIKS eller enkelte medlemmer af organisationen.
Ganske mange lande har stillet sig i kø for at komme ind i BRIKS, som nu nok snart får sig et nyt navn. Mange lande synes at foretrække dette samarbejde frem for amerikansk eller europæisk samarbejde. Selv om flere BRIKS-lande, for eksempel Indien og Sydafrika, stadig lægger vægt på samarbejde med vestlige lande. Det vil være forkert at beskrive BRIKS som decideret anti-vestlig.
Jeg tror i øvrigt, det kun er et spørgsmål om tid, før BRIKS fremlægger nogle mere konkrete perspektiver for samarbejdet.
Hvor stiller det så Vesten – ikke mindst de europæiske lande? Kan USA holde europæerne fra på sigt at samarbejde strategisk med BRIKS?
Det vil tiden vise!
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.