Udtalelse
Boligpolitik på dagsordenen
En meget brugt regel i lejeloven viser nu med den stigende inflation sin svaghed.
|
Boligpolitikken er i den grad kommet på den politiske dagsorden, især på grund af de kommende stærkt stigende huslejer for private lejere med lejekontrakter, hvor huslejen må stige årligt i takt med nettoprisindekset.
Det var ved ændringen af lejeloven i 2015, at der blev givet mulighed for, at udlejere af visse private udlejningsejendomme til beboelse kan kræve løbende huslejestigninger i et lejeforhold, når dette er aftalt i lejekontrakten. Disse stigninger skal følge udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Denne reguleringsform har siden ikrafttrædelsen været brugt flittigt af de private udlejere, og det hører i dag sjældenheden til, at der, hvor det er muligt, ikke er aftalt reguleringsmulighed efter nettoprisindekset i lejekontrakten.
Det er altså en meget brugt regel, som nu med den stigende inflation tydeligt viser sine svagheder.
Problemet med at regulere huslejen efter nettoprisindekset er, at nettoprisindekset opgøres efter den gennemsnitlige udvikling i nettopriserne for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.
Nettoprisindekset opgøres på baggrund af cirka 25.000 priser, der indsamles fra cirka 1800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet.
En stor del af disse varer og tjenester har ikke noget som helst med udgifterne til udlejning af boliger at gøre. Stigninger på smør og æg medfører ikke øgede omkostninger på driften af boligejendomme!
Midlertidigt loft over huslejen
Regeringen har været hurtigt ude med en kvik-løsning – de har så travlt, at der kun blev givet tre dages høringsfrist fra fredag eftermiddag til den efterfølgende mandag morgen.
Det i sig selv er jo temmelig problematisk, men fra et lejer-synspunkt er det selvfølgeligt tilfredsstillende, at der bliver grebet hurtigst muligt ind, så lejernes pengepung ikke skal betale dobbelt for inflationsstigningerne – de får både øgede udgifter på dagligvarer, samtidig med at stigningen i disse varer giver udslag på deres husleje – imens udlejerne kan få dækket deres stigende husholdningsbudget via store stigninger i lejeindtægterne.
Løsningen går på, at der i 2022 og 2023 højst må være huslejestigninger på fire procent, selvom nettoprisindekset er højere.
Kan udlejer dokumentere, at det er nødvendigt med en højere huslejestigning som følge af reelt dokumenterede udgifter, kan der gives adgang til højere huslejestigning/-regulering.
Der er også brug for en permanent løsning
I Lejernes Retshjælp ser vi positivt på regeringens indgreb som en akut hjælp til lejerne.
Men vi mener også, at der bør kigges på en mere permanent løsning på et problem i den bestående lejelov, som ikke nødvendigvis vil forsvinde efter 2023. Man kunne eksempelvis overveje, om ikke det foreslåede huslejeloft skulle gøres permanent, så man undgår at stå i en lignende situation i fremtiden, hvor man igen ville skulle afvente handling fra politisk side for at begrænse huslejestigningerne.
Vi ser gerne, at man fra politisk side også tager et ekstra kig på, hvordan nettoprisindekstallene i forhold til huslejeregulering opgøres. Man kunne eksempelvis overveje at undlade at indregne stigende fødevarepriser i et sådant nettoprisindeks.
Danmarks Statistik ville således skulle opgøre forskellige månedlige indekstal, hvoraf det ene kun havde relevans i forhold til huslejereguleringer som hjemlet efter lejelovens regler.
De private lejeboliger er store indtægtskilder for udlejerne. Det må være en politisk opgave at sørge for, at lejerne har rimelige vilkår og ikke risikerer kæmpe huslejestigninger hverken nu eller i fremtiden på grund af en utilstrækkelig lovgivning.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
25. september 2022 | 09:45
