Tak for interessant indlæg . Som skrevet står : få ophævet blokaden og få bragt tredjelandes – som EU-landenes – meddelagtighed til ophør.
Blokade mod Cuba – vi anklager USA-imperialismen
USA's blokade har siden 1962 kostet Cuba over 159 milliarder dollars. Et overvældende flertal i FN stemte den 2. november for at ophæve blokaden. Kun USA og Israel stemte imod, skriver Lotte Rørtoft-Madsen i denne blog.Torsdag i sidste uge lyste afstemningstavlen i FN’s generalforsamling op i grønne ja-stemmer. Ledte man længe efter, kunne man finde to små røde nej-firkanter og en lille gul stemmer-ikke-firkant.
187 lande trykkede på ja-knappen og vedtog en resolution om “nødvendigheden af at ophæve den økonomiske, handelsmæssige og finansielle embargo, som USA har indført mod Cuba”.
De røde nej-firkanter tilhørte USA og Israel. Den gule stemmer-ikke-firkant tilhørte Ukraine.
Det er en overvældende, næsten enstemmig, vedtagelse. Desværre er den ikke bindende. Og desværre er der ikke meget nyt i den. Det er således 31. gang, at der er en sådan afstemning i FN’s generalforsamling, og med årene er modstanden mod USA’s blokade kun vokset.
Blokaden rammer ekstremt hårdt
Men USA, der ellers ofte taler meget om verdenssamfundet og en regelbaseret verdensorden, mener sig her højt hævet over alle andre og er aldeles upåvirket. Da USA’s repræsentant, Paul Folmsbee, skulle forklare sig kort før afstemningen, tillod han at hævde, at USA “står resolut” side om side med det cubanske folk. Hvilken frækhed når det er det cubanske folk, der om nogen mærker embargoens konsekvenser.
Men udtalelsen er helt i tråd med, hvad den amerikanske præsident Eisenhower erklærede kort for embargoens iværksættelse i begyndelsen af 1960’erne, nemlig at det for USA handler om “… at svække Cuba økonomisk. Penge og udrustning skal nægtes Cuba, sådan at lønningerne reduceres, befolkningen sulter, bliver desperat og omstyrter regeringen.”
Cubas udenrigsministerium anslår selv, at blokaden siden 1962 har kostet Cuba over 159 milliarder dollars. Det cubanske bruttonationalprodukt ville være ni procent højere i 2022, hvis landet ikke var ramt af USA’s blokade, lyder det i samme rapport.
Men der er også en international dimension af embargoen.
Tiden er overmoden til på alle de fronter, der kan tænkes, at forstærke presset for at få ophævet blokaden.
Den er nemlig blevet suppleret med flere tillæg, herunder Helms-Burton-loven. Ifølge den kan personer bosat i USA rejse erstatningssager ved amerikanske domstole imod virksomheder og institutioner i tredjelande, hvis disse handler med eller investerer i cubansk ejendom, som blev nationaliseret efter revolutionen i 1959.
Det rammer alle cubanere og nærmest alt på øen, lige fra landsbyskoler, der er bygget på jord, som engang tilhørte store jordejere, til hoteller, der engang var en del af den amerikanske mafias imperium i Cuba.
Der er allerede rejst en hel del sager. En af dem er rejst mod Amazon, fordi virksomheden sælger cubansk trækul produceret på arealer, som engang tilhørte en familie, der i dag lever i USA. Den amerikanske hotelkæde Marriott International blev i år nødt til at trække sig fra Cuba for at undgå en stor bøde fra USA’s skatteministerium for at drive virksomhed i Cuba. Og rederier bliver straffet for at transportere olie fra Venezuela til Cuba.
Også i finanssektoren sker der en voldsom optrapning af blokaden. Det er ikke længere muligt at overføre penge til Cuba via Western Union, og forskellige europæiske pengeinstitutter vil ikke medvirke til handel med Cuba. Fra en del banker lyder budskabet til store og små kunder:
“Afviklingen af betaling med relation til Cuba er i de fleste tilfælde ikke længere mulig på grund af USA’s sanktionspolitik. Koncernen har derfor besluttet, at den ikke længere vil udføre betalinger relateret til Cuba.”
Også herhjemme har der været enkelte sager, hvor USA’s myndigheder har indefrosset betalinger til Cuba.
Tribunal sætter USA på anklagebænken
Denne blokadepolitik har mere og mere dramatiske følger for befolkningen i Cuba: Pengeoverførsler til Cuba fra familiemedlemmer i USA og andre lande umuliggøres. Støtte til Cubas sundhedsprojekter i udlandet forhindres. Vigtige medikamenter kan kun importeres ad omveje, hvorved importen fordyres.
Så der er masser af stof til et anklageskrift mod USA-imperialismen!
Og netop et sådant anklageskrift vil blive præsenteret og behandlet på et internationalt tribunal i Bruxelles den 16. og 17. november. Det er en række advokatsammenslutninger, både internationale og fra enkeltlande, der er gået sammen om tribunalet med GUE/NGL-gruppen i EU-parlamentet samt Cuba-solidaritetsbevægelser fra primært Europa.
På tribunalet vil et anklageskrift blive fremført, ligesom der føres vidner og endelig på sidstedagen afsiges en dom.
Det er absolut værd at holde øje med – og mon ikke tribunalet leverer stof til at konfrontere eksempelvis EU-landenes regeringer:
Samtlige EU-lande stemte den 2. november imod USA’s embargo mod Cuba, men den formelle opbakning har igennem årene ikke givet sig udslag i konkret handling.
Så tiden er overmoden til på alle de fronter, der kan tænkes, at forstærke presset for at få ophævet blokaden og få bragt tredjelandes – som EU-landenes – meddelagtighed til ophør.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.