anmeldelse
Beløn det ægte bæredygtige landbrug
Nogle naturvenner er begejstrede over trepartsaftalens del om at udtage et areal på størrelse med Lolland-Falster af landbrugsdrift og tilplante det. Men til manges overraskelse ville vi få usammenligneligt mere biodiversitet og CO2-absorbering ved at totalomlægge til økologisk og biodynamisk landbrug inklusive lukke den fuldstændig overdimensionerede animalske produktion, skriver Jesper Petersen.
|
Den 24. juni præsenterede regeringen den såkaldte trepartsaftale for et grønt Danmark. 43 sider fyldt med hensigtserklæringer om sundere natur, miljø og klima – om nogle år.
Men selv om parterne selv kalder aftalen “historisk”, og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er en af dem, møder den hård kritik fra det grønne Danmark uden for magtens korridorer.
Det er ikke landets godt og vel 30.000 par ynglende skarver, der har ædt alle fiskene.
Arbejderen offentliggjorde 13. juli et godt skriv af økonom Henrik Herløv Lund med overskriften: “Landbrugets CO2-afgift: For lav, for sen, for lidt for dyr”.
Et par dage tidligere havde både Arbejderen, Gylle.dk og Ritzau publiceret kommentaren “Den grønne trepart blev en maveplasker, som udløser endnu en gaveregn til dansk landbrug”. Skrevet af Søren Mark Jensen med den interessante titel af tidligere embedsmand og chefforhandler i Miljøministeriet.
Jeg skal varmt anbefale den beherskede begejstring fra de to indsigtsfulde.
Over 40 år forsinket
Den spritnye landbrugsaftale er et klassisk topstyret forsøg på at afkøle en brandvarm politisk kartoffel.
Landbruget står således for hele 34 procent af Danmarks samlede CO2-udledning og er dermed vor største eneforurener. Men det er endnu værre, for (industri)landbruget er også – uden sammenligning – vor største eneforurener af pesticider, kvælstof med mere samt største ødelægger af biodiversitet og vild natur.
Trepartsaftalen har også efter min bedste overbevisning langt flere fejl og mangler end det modsatte – ud over at være over 40 år forsinket.
Eksempelvis den knæsatte afgifts- og strafpolitik. Den er et misfoster, skabt af årtier med svag politisk ledelse og knæfald for økonomisk spekulation. Beløn i stedet den landbrugsform, og alt andet, der arbejder positivt sammen med natur, miljø, klima, livsprocesserne.
Aflives bør også det uanstændige princip om, at skatteborgerne skal betale kæmpe erstatninger til miljøødelæggende erhvervsvirksomheder, når politikerne – oftest efter alt for lang tid – endelig griber ind over for ødelæggelserne.
Apropos økonomisk spekulation så begyndte prisen på landbrugsjord at stige, straks trepartsaftalen var en realitet, og der øjnedes gode erstatninger.
Siden 1980’erne er det lykkedes landbrugserhvervet og dets tro politiske væbner, partiet Venstre, både at fortsætte ødelæggelse af natur, miljø og klima samt tørre regningen for eksempelvis de milliardkroner dyre, utilstrækkelige vandmiljøplaner af på forsvarsløse skatteborgere.
40 milliarder kroner må fællesskabet betale for den aktuelle plan for et lidt grønnere Danmark.
Med forrige sommers mange historier om komplet fisketomme havområder langs Danmarks kyster har flertallet formentlig gennemskuet, at det ikke er landets godt og vel 30.000 par ynglende skarver, der har ædt alle fiskene – som det har heddet sig i mange år. Synderen er industrilandbrugets gigantiske udledning af næringsstoffer til vandmiljøet.
Årligt alene 40 millioner ton gylle. Hvoraf en stor del ender i vandmiljøet.
Det seneste klimatopmøde, COP28 i olielandet Dubai, havde ekstraordinært få lyspunkter. Men en idé, opstået på eller lige efter mødet møntet på udviklingslande, burde tages i brug også herhjemme. Nemlig implementering af bæredygtig og klimavenlig naturforvaltning til gengæld for sletning af gæld.
Med vort forgældede industrilandbrugs aktuelle driftsunderskud på over 280 milliarder kroner kunne Danmark gøres syv gange grønnere end den aktuelle trepartsaftale. Endda uden at tørre så meget som en krone af på skatteyderne.
Sunde landbrugsjorder bedre end skov
DN og andre naturvenner er særligt begejstrede over trepartsaftalens del om at udtage et areal på størrelse med Lolland-Falster af landbrugsdrift og tilplante det. Hvoraf 250 kvadratkilometer tilplantes med skov, hvorved Danmarks skovareal øges til 19 procent.
Kritikere har påpeget det forkerte i at udtage god landbrugsjord i en verden med hastigt voksende fødevareusikkerhed og hungersnød som følge af klimaforandringer.
Til manges overraskelse ville vi få usammenligneligt mere biodiversitet/natur og CO2-absorbering ved at totalomlægge til økologisk og biodynamisk landbrug inklusive lukke den fuldstændig overdimensionerede animalske produktion.
Glem alt om industrielt fremstillet biokul. Sunde landbrugsjorder binder helt naturligt – og gratis – CO2 fra luften. Økologisk jordbrug 20 procent mere end konventionelt. Biodynamisk 25 procent.
På få år ville Danmarks knapt tre millioner hektar genoplivede agerjorder binde meget mere CO2, end al landets skov og industrimarker gør på nuværende tidspunkt – ud over at producere sunde vegetabilske fødevarer til millioner af mennesker. Samt vrimle med lærker, gulspurve, stære, viber, svaler, storke, frøer, sommerfugle med meget mere, og vildt nok til et par hundredtusinde suppegrydejægere.
Og en sådan ægte bæredygtig landbrugsdrift ville samtidig tillade, at vore 40.000 kilometer vandløb blev fritaget for at få opgravet vandplanter, fisk, frøer, bund med mere af tonstuge gravkøer meter for meter to gange om året, som det sker i dag af hensyn til grisefoderkornlandbrugets unaturlige krav om maksimal bortledning af vand fra alle de lavtliggende jorder, som det var en kæmpefejl at omdanne til kornmarker.
Massakren på livet i vore åer betales i øvrigt også af skatteborgerne. 400 millioner kroner om året koster skændslen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. juli 2024 | 12:47
