Længe ventet pensionsudspil
At rejse til Cuba er solidaritet
Cuba står sammen med verdens folk. Nu må verdens folk stå sammen med Cuba. Rejser til Cuba er i dag vigtigere end nogensinde før, skriver Sven-Erik Simonsen.
|
Cuba står over for intensiveret økonomisk krigsførelse fra USA, der forsøger at isolere øen og skræmme turister væk. I dag er rejser til Cuba en solidaritetshandling. Hvert besøg bringer desperat tiltrængt hård valuta. Hvert besøg støtter økonomien og det cubanske folk.
Præsident Trumps dekret fra 29. januar stempler Cuba som en “usædvanlig og ekstraordinær trussel mod USA’s sikkerhed”. Dekretet sigter mod at afskære alle olieforsyninger til landet ved at true det eksporterende land med straftold. Det forværrer manglen på brændstof, mad og medicin og risikerer at skubbe Cuba ud i en humanitær krise.
USA’s erklærede mål med årtiers blokade har netop været at gøre livet så svært for det cubanske folk, at de mister håbet og sultes ud i overgivelse eller oprør. I øjeblikke som dette er international tilstedeværelse i Cuba vigtig.
Cuba skal og vil kæmpe sig gennem denne ekstremt vanskelige periode – med vores støtte og solidaritet.
Rejser til Cuba spiller en afgørende rolle i at støtte landets evne til at levere universel offentlig service, herunder gratis sundhedspleje, uddannelse og social velfærd. USA’s blokade begrænser adgangen til international kredit, udenlandske investeringer og handel i amerikanske dollars, så den cubanske regering har begrænset adgang til den hårde valuta (såsom euro og dollars), der er nødvendig for at importere essentielle varer.
Turisme er en af de vigtigste kilder til denne hårde valuta. Når besøgende betaler for hoteller, måltider, transport og kulturelle aktiviteter, hjælper denne indkomst Cuba med at købe medicin, medicinsk udstyr, mad og reservedele på det internationale marked – varer, der ikke kan produceres i Cuba i tilstrækkeligt omfang.
Turisme skaber også beskæftigelse i en bred vifte af sektorer, såsom oversættere, transportarbejdere, guider, musikere, kunstnere og medarbejdere i hotel- og restaurationsbranchen. At bruge penge på lokale caféer og restauranter giver arbejde og indtægter til mange private småvirksomheder.
Men vigtigheden af at rejse til Cuba handler om mere end økonomi.
I mere end 60 år har USA forsøgt at isolere Cuba politisk og kulturelt. Ved at besøge Cuba individuelt eller i grupper lærer man landets situation at kende og opbygger relationer, man styrker mellemfolkelige forbindelser, fagforeningspartnerskaber, akademiske udvekslinger og kulturelt samarbejde. Når vi besøger Cuba, ser vi blokadens realitet med egne øjne og kan vende tilbage oplyste og i stand til at udfordre misinformation samt hjælpe med at opbygge en stærkere solidaritetsbevægelse.
At rejse til Cuba er ikke uden udfordringer. Der er brændstofmangel og forsyningsvanskeligheder. Men disse er skabt af det eksterne pres fra blokaden. Svaret på disse vanskeligheder er ikke tilbagetrækning – det er mere solidaritet.
Internationale flyvninger til Cuba fortsætter. Enkelte canadiske flyselskaber har midlertidigt suspenderet flyvninger til Cuba. Fly fra Europa er ikke blevet stoppet, og flyselskaber har sagt, at de kan tanke op på nærliggende destinationer som Den Dominikanske Republik, Mexico eller Bahamas, hvis det er nødvendigt. Flyforbindelserne er åbne, og Cuba byder besøgende velkommen.
Rejseforsikring kan købes til Cuba. Og Cuba er fortsat et af de sikreste lande i regionen for besøgende.
Cuba kæmper
Cuba kæmper for at overvinde USA’s oliesanktioner og har indført mange foranstaltninger for at spare brændstof og energi. Nødrationeringsforanstaltninger prioriterer brændstof til sundhedspleje, vandforsyning, fødevareproduktion, uddannelse og offentlig transport. Brændstofsalg til private bilejere er begrænset. Gadebelysning er blevet dæmpet. Installation af sol- og andre vedvarende energikilder prioriteres til poliklinikker og andre essentielle funktioner. Nogle arbejdspladser og videregående uddannelser arbejder online. Offentlige transportruter er blevet omorganiseret. Turismesektoren og vigtige eksportindustrier som cigarproduktion fortsætter med at indtjene udenlandsk valuta, men med reduceret energiforbrug: For eksempel bliver turister samlet på færre hoteller. Nye incitamenter er blevet introduceret for at udbrede vedvarende energikilder, så folk, der genererer elektricitet, kan sælge den direkte til tredjeparter.
Rejsende i Cuba vil nok opleve konsekvenser af energimangelen. Men folk, der jævnligt besøger Cuba, vil vide, at strømafbrydelser har været stigende de seneste par år, især siden sanktioner blev indført mod den venezuelanske olieeksport til Cuba under Trumps første præsidentperiode. Mange hoteller og turistcentre har deres egne generatorer og solpaneler til at håndtere dette.
Besøgende rapporterer, at livet fortsætter som normalt for de fleste. Prisen på taxaer og privat transport er steget, og strømafbrydelser er mere almindelige i Havanna end før, men for de fleste mennesker, især internationale besøgende, er der kun lille forskel.
Men tager rejsende til Cuba ikke ressourcer fra cubanere, spørger nogle?
Nej. Turisme er en af Cubas vigtigste indtægtskilder, da udenlandsk valuta som nævnt er afgørende for import af fødevarer, brændstof og medicin. Når du bor på hoteller eller familiedrevne indkvarteringssteder (casas particulares), spiser på lokale restauranter (paladares) og bruger lokale tjenester, støtter du både staten, samfundet og cubanske familier.
Besøgende “tager” ikke rationerede varer fra cubanere. En stor del af turistsektoren opererer gennem separate forsyningskæder, og turismen hjælper med at opretholde arbejdspladser.
Cuba er ikke ramt af en humanitær krise, men USA’s politik kan i værste fald udløse en krise. For virkningen af en langvarig blokade af al olieimport vil være katastrofal, og de mest sårbare og fattigste i landet vil være de første til at lide. De mange humanitære hjælpeappeller, der lanceres rundt om i verden – også i Danmark om få dage – forsøger at forhindre, at en humanitær krise eskalerer.
Mexico, Colombia, Vietnam og flere andre lande sender nødhjælp, og der er stadig håb om, at et olieproducerende land vil trodse Trumps trusler og sende olie.
USA ønsker at fremstille Cuba som en fejlslagen stat og spreder misinformation om, at landet er på randen af kollaps. Det passer ikke. Situationen er vanskelig, og manglen stiger, men der bliver iværksat foranstaltninger for at stabilisere situationen.
Cuba er naturligvis ikke en trussel mod USA – det forholder sig lige omvendt.
Cuba skal og vil kæmpe sig gennem denne ekstremt vanskelige periode – med vores støtte og solidaritet.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
04. marts 2026 | 13:23
