Bøger og filmatisering
Arbejdsmarkedet, velfærd og pension
|
Vi starter alle tidligt i vores liv med at styres hen på arbejdsmarkedets behov. Det starter med, at vi sendes i vuggestue, fra vi er seks måneder. En vuggestueplads koster i dag forældrene fra 3.500 til 4.500 kroner per måned. Så kan der gives tilskud eller friplads alt efter økonomi, dette er betalt af velfærden. Derefter starter vi i børnehave. Det koster cirka 2.000 kroner per måned – også med mulighed for friplads. Denne start er, for at vores forældre skal ud og tjene arbejdsmarkedet.
Når vi så er blevet lidt større – sådan omkring seks år – kommer vi i skole. Dette for at forberede og gøre os klar til, at vi skal tjene arbejdsmarkedet.
Efter vores barndom – når man er 15-16 år – starter vores teenageår. Det er så her, vi straks skal i gang med at vælge, hvordan vi vil tjene arbejdsmarkedet. Hvis vi ikke selv kan finde ud af at vælge, så skal vi nok blive hjulpet eller henvist, for noget skal vi vælge. Det er jo vores pligt over for arbejdsmarkedet, og det siges, at det jo også er sundt for os.
Nogle vælger at studere, da det er en mulighed, som velfærden gør mulig. Andre vælger at finde en læreplads og blive det, der kaldes faglærte, og så er der nogle, der vælger at gå den hårdeste vej. De bliver ufaglærte, hvilket er den direkte vej ud og tjene på arbejdsmarkedet og dermed bidrage stort til velfærden fra start.
Politikerne har i teenageårene ofte valgt at studere. Nogle af dem har endda aldrig rigtigt været ude og tjene på arbejdsmarkedet.
Erfaringen med de to sidste valg som enten faglært eller ufaglært er, at der typisk venter et hårdt arbejdsliv forude, oftest med stort slid på kroppen eller psyken. De fleste begynder at få skavanker, allerede når de er unge, men især når de er midaldrende, det vil sige fra det fyldte 45. år og det sted i livet, hvor man ofte har behov for en god og stabil indtægt.
Denne gruppe, skal man huske på, har fra start bidraget stort til arbejdsmarkedet og velfærden.
De, der vælger at studere, bidrager ikke fra start til arbejdsmarkedet eller velfærden, men dette er selvfølgelig en mulighed, der skal være i et land med velfærd. Det skal der ikke sås tvivl om. Dette valg fører ofte til et arbejdsliv, der er kortere end faglærtes og ufaglærtes og uden stort slid på kroppen, men der kan forekomme slid på psyken.
Lige meget hvilket valg man tager, fører det til et voksenliv, der er skabt til at tjene arbejdsmarkedet og velfærden, indtil man bliver gammel og kan trække sig tilbage på pension, som er en del af velfærden. Hvor gammel man skal være, før man kan trække sig tilbage og nyde godt af den velfærd, som man har været med til at understøtte, fra man kom i vuggestue, til man går på pension, bestemmer politikerne.
Politikerne har i teenageårene ofte valgt mulighed 1: At studere. Nogle af dem har endda aldrig rigtigt været ude og tjene på arbejdsmarkedet.
Politikerne har nu bestemt, at man i Danmark skal have den højeste pensionsalder i verden, og hvor dem, der bidrager til arbejdsmarkedet og velfærden, først skal kunne bruge velfærden og gå på pension som 70-årig – efter at en stor del af dem har ydet til velfærden i 55 år.
De samme politikere har for nylig bevilget sig selv højere løn som en form for kompensation for en mindre forringelse af tidligere meget lukrative pensionsordninger – vel at mærke pensionsordninger, som stiller dem væsentligt bedre end almindelige lønmodtagere. Eksempelvis kan politikere, valgt ind i Folketinget efter 2012 få deres pension udbetalt, når de når efterlønsalderen – det vil sige, at de tre år før pensionsalderen kan nyde af velfærden.
Hvad er det for et arbejdsmarked, som vi skal tjene?
Arbejdsmarkedet er her, hvor vi sælger vores arbejdskraft, og arbejdsgiverne køber den, hvilket jo betyder, at vi allerede fra vuggestuealderen skal være med til at bidrage til arbejdsgiveren og dennes fortjeneste. Og vores forældre skal endda betale en stor del af deres løn til velfærden, for at det er muligt at kunne sælge deres arbejdskraft til arbejdsgiveren, da det er nødvendigt, at vi, fra vi er seks måneder, kommer i vuggestue.
Hvad er velfærd?
Velfærd er, at staten – os alle sammen – sikrer grundlæggende rettigheder som sociale ydelser, eksempelvis hvis vi har været ude for en arbejdsskade, sundhedsvæsen, uddannelse og pension til alle borgere.
Så når nu politikerne har valgt, at vi i Danmark skal have den højeste pensionsalder i verden på 70 år, så betyder det, at vi skal sælge vores arbejdskraft til arbejdsgiveren i længere tid end noget andet sted i verden. Det betyder, at en meget stor del skal arbejde med en slidt krop i 35 år – alene for at tjene arbejdsgiveren.
Når politikerne begrunder, at vi skal kunne opretholde velfærden, så kan man jo godt undre sig over, at politikerne samtidig giver skattelettelser til dem, som typisk er arbejdsgiver, eller som selv kan trække sig tidligt. Vel at mærke skattelettelser der svarer til, hvad der kommer ind i statskassen ved at sætte pensionsalderen op.
Jeg er nu selv nået til, at jeg kan mærke, at jeg må trække mig tilbage på efterløn. Det på trods af at den er blevet så forringet og fyldt med modtræk, og nu endda også i min kones pension. Jeg er nødt til det, da jeg kan mærke sliddet efter 47 år som henholdsvis maskinarbejder, stilladsarbejder, flyttemand, tagdækker og stationsbetjent på treholdsskift.
Jeg kan godt fristes til at spørge, hvor er Fagbevægelsens Hovedorganisation og den danske fagbevægelse i det hele taget? Det med tanke på de strejker og demonstrationer, man så i Frankrig, da de i 2023 ville hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år og samtidig krævede, at man skal have været fuldtid på arbejdsmarkedet i 43 år – et år længere end hidtil – for at få pension.
CO Industris forbund har så at sige været totalt tavse, alt imens deres medlemmer får forlænget deres arbejdsliv. Er de heldige, kan de sidde i gyngestolen og se på deres oldebørn, for børnebørnene er ude og tjene arbejdsmarkedet, læs: arbejdsgiverne.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
02. juni 2025 | 15:13
