Økonomistyring i kommunerne
Arbejds- og levevilkår er årsag til ulighed i sundhed
Vores levevilkår, arbejdsmiljø, uddannelsesmuligheder, løn og arbejdsvilkår påvirker vores sundhed. Hvis vi skal forebygge strukturel ulighed i sundhed – så er det her, at vi skal sætte ind med massiv forebyggelse og forbedringer, skriver Kirsten Normann Andersen i denne blog.
|
Vi skal have en folkesundhedslov, som tager strukturel ulighed i sundhed alvorligt. Det er almen viden, at vores levevilkår har betydning for vores sundhed. Boligforhold, uddannelsesmuligheder, løn og arbejdsvilkår påvirker vores sundhed og skaber ulighed i sundhed. Derfor er jeg glad for, at både arbejdsmiljø og udsatte boligområder adresseres i afsnit om folkesundhed i sundhedsaftalen, som vi indgik i november.
I min familie og blandt tidligere kolleger er der ikke langt mellem mennesker, hvor arbejdslivet har påvirket helbredet på forskellig vis. Ødelagte håndled, skuldre, rygge, hofter og knæ er almindelige gener, og mange er opereret for slidskaderne – med større eller mindre held. Og selv om vi gennem tiderne er blevet bedre til at forebygge tunge løft med forbedrede hjælpemidler, så slider mange års fysisk arbejde fortsat på kroppen.
Der er stor forskel på et arbejdsliv med tungt fysisk arbejde, faste mødetider og lav løn – og et arbejdsliv med god løn, fleksible arbejdstider og ikke fysisk krævende opgaver. Derfor skal arbejdsmiljø også fortsat højt på den politiske dagsorden, og det er netop på jobbet, at vi har de bedste muligheder for at forebygge nedslidning og sygdom.
Ulige adgang til at få tjekket helbred
Jeg synes selv, at det er et paradoks, at fysisk hårdt arbejde også ofte giver den ringeste løn. Men det er mindst lige så urovækkende, at de mennesker, som arbejder i de mest belastende job, også har de ringeste muligheder for at få tjekket deres helbred. Buschaufføren kan ikke bare køre bussen i garage for at gå til lægen, og dagplejeren har ingen muligheder for at gå til lægen i almindelig åbningstid.
Frihed til selv at planlægge arbejde og arbejdstid spiller en afgørende rolle for, om du opsøger lægen i tide. I mange job er det ikke en mulighed, at få en tid som passer til jobbet og en travl hverdag. Derfor er det også vigtigt, at vi forbedrer tilgængeligheden i lægepraksis, så alle borgere har lige adgang til at gå til lægen.
I en tid, hvor mangel på arbejdskraft er et af de varmeste politiske emner, er det ganske enkelt beskæmmende, at vi ikke benytter lejligheden til at fremme jobsikkerhed for seniorer og mere fleksible tilbagetrækningsordninger.
Jeg ved af erfaring, at sygdom og nedslidning alt for ofte risikerer at påvirke jobsikkerheden. Opsigelser på grund af sygdom sidder ofte løst på arbejdsområder, hvor netop nedslidning er en risikofaktor. Og det er også på lavtlønsområder, at det er svært for seniorer at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen – efter endt sygdom og behandling.
I en tid, hvor mangel på arbejdskraft er et af de varmeste politiske emner, er det ganske enkelt beskæmmende, at vi ikke benytter lejligheden til at fremme jobsikkerhed for seniorer og mere fleksible tilbagetrækningsordninger for mennesker, som har brug for det.
Ulige lægedækning
Det er et faktum, at lægedækningen er geografisk ulige fordelt. Og det er ikke en naturlov, at lægedækningen er placeret der, hvor behovet er størst. Derfor giver det også mening, at vi i højere grad placerer lægeklinikker og sundhedshuse i områder, hvor mennesker har de ringeste muligheder for at få tid til at gå til lægen, og der hvor mange mennesker bor sammen. Vi har allerede gode erfaringer med at placere lægeklinikker og sundhedshuse i almene boligområder, og de erfaringer skal vi bruge, når vi skal forbedre lægedækningen i de dele af landet, hvor der er de største behov.
Men vi skal også både forebygge og behandle sygdom. Derfor har det betydning, at vi har aftalt indsatser, som skal nedbringe ventelister på udredning – men også, at der er aftalt tidligere indsatser for mennesker med slidgigt, som netop ofte er en følge af hårdt fysisk arbejde.
Arbejdet med en folkesundhedslov skal i gang – allerede til næste år, og der er derfor gode muligheder for, at faglige organisationer, patientforeninger, boligselskaber, civilsamfundsorganisationer – og selvfølgelig kommuner og regioner – kan blande sig i debatten om, hvordan vi bedst forebygger strukturel ulighed i sundhed – og hvordan vi sikrer lige gode muligheder for forebyggelse af sygdom.
Vores levevilkår, arbejdsmiljø, uddannelsesmuligheder, løn og arbejdsvilkår påvirker vores sundhed. Hvis vi skal forebygge strukturel ulighed i sundhed – så er det her, at vi skal sætte ind med massiv forebyggelse og forbedringer.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
10. december 2024 | 08:54
