Vil ikke i krig
Anmeldelser om påståede lovovertrædelser begået af politipersonale efterforskes sjældent
Politiklagemyndighedens praksis synes at bære præg af, at der skal være tale om en meget grov lovovertrædelse, før politiklagemyndigheden vil indlede strafferetlig efterforskning.
|
I Danmark er det Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der efterforsker lovovertrædelser begået af politipersonale i tjenesten. Politiklagemyndigheden har pligt til at indlede strafferetlig efterforskning, når der er en rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået et strafbart forhold.
Ud over at efterforske lovovertrædelser har politiklagemyndigheden også til opgave at undersøge og træffe afgørelse om klager over politipersonales adfærd i tjenesten. I disse sager skal politiklagemyndigheden tage stilling til, om der kan udtales kritik af en given adfærd.
Politiklagemyndigheden har således en dobbeltrolle, da det ud over at skulle efterforske lovovertrædelser også fungerer som et disciplinærorgan for politipersoner.
Personer, der fremsætter en rimelig begrundet påstand om at have været udsat for vold begået af myndighedspersoner, har krav på en effektiv efterforskning af episoden.
Når en person fremsender en klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, vil politiklagemyndigheden foretage en vurdering af, om der skal indledes en strafferetlig efterforskning, eller om episoden skal undersøges som en disciplinærsag.
Vold undersøges sjældent
Politiklagemyndighedens praksis synes at bære præg af, at der skal være tale om en meget grov lovovertrædelse, før politiklagemyndigheden vil indlede strafferetlig efterforskning. Det er således ikke ualmindeligt, at politiklagemyndigheden afviser at indlede strafferetlig efterforskning i sager, hvor personer anmelder at have været udsat for vold begået af politipersonale – også i tilfælde, hvor anmeldelsen er støttet af lægelige oplysninger om skader.
Rent praktisk betyder dette, at anmeldelser om påståede lovovertrædelser begået af politipersonale sjældent efterforskes, men i stedet undersøges som en disciplinærsag.
Processen i sager, der efterforskes strafferetligt, og undersøgelser i disciplinærsager adskiller sig på flere punkter. For det første er processen i disciplinærsagerne meget langsommelig, hvor der nogle gange kan gå flere måneder, før politiklagemyndigheden tager kontakt til de involverede politipersoner. Ofte afhøres de involverede politipersoner ikke, men anmodes i stedet blot om en skriftlig udtalelse. Hertil kommer, at klageren sjældent afhøres i forbindelse med sagen.
Retten til effektiv efterforskning
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange slået fast, at personer, der fremsætter en rimelig begrundet påstand om at have været udsat for vold begået af myndighedspersoner, har krav på en effektiv efterforskning af episoden. En påstand anses i praksis for at være rimelig begrundet, såfremt påstanden støttes af lægelige oplysninger om skader, som stemmer overens med anmelderens forklaring.
Retten til en effektiv efterforskning indebærer blandt andet, at der stilles krav til efterforskningens hurtighed og grundighed.
I forhold til grundigheden af efterforskningen, vil det som udgangspunkt være et krav, at de involverede myndighedspersoner identificeres og afhøres til sagen. Det er som udgangspunkt også et krav, at den eller de forurettede afhøres til sagen. Dette sker som nævnt sjældent i de sager om for eksempel påstået vold, som politiklagemyndigheden undersøger som disciplinærsager. I disse sager må der antages at være en ikke ubetydelig risiko for, at Danmark ved en eventuel klagesag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil blive dømt for at have krænket klagerens ret til effektiv efterforskning.
14. juli 2021 | 06:51
