Udtalelse
Alle skal have lige adgang til at lære førstehjælp
Mere end nogensinde har vi brug for en "træde-til-kultur", så vi kan hjælpe hinanden i en krise. Derfor skal vi sikre lige muligheder for at lære at træde til. Og det kræver, at tilbud om førstehjælp er tilgængelige – også for mennesker, der står uden for de gængse fællesskaber.
|
Da et stillads i 1907 væltede ned over bygningsarbejdere i Cirkusbygningen i København, stod malersvend Frederik M. Nielsen og så hjælpeløst til. Hverken han eller andre vidste, hvordan de kunne hjælpe deres tilskadekomne kolleger.
Den dag tog den unge malersvend en beslutning: Ansatte på alle danske arbejdspladser skulle lære førstehjælp, så de kunne hjælpe hinanden.
Og sådan blev det. 31. juli 1907 stiftede han Arbejdernes Samariter Forening (i dag Dansk Folkehjælp), som lige siden har uddannet førstehjælpere på virksomheder i hele landet.
Konkret ville malersvenden sikre, at arbejdere kunne redde hinandens liv og førlighed, når der skete ulykker på landets arbejdspladser. Mere overordnet var han dengang med til at skabe en solidarisk “træde-til-kultur”.
Den kultur har vi også brug for i dag. Måske mere end nogensinde med krig tæt på Danmark, med risiko for forsyningsmangler og med uforudsigeligt vejr.
Ikke alle har samme adgang
Regeringen beder os være beredte til at hjælpe os selv og hinanden. Men ikke alle har samme adgang. Jeg mener, at det er myndighedernes ansvar at sikre, at alle har lige muligheder for at kunne redde sig selv og hinanden. Det gælder også familier i social og økonomisk udsathed, som for manges vedkommende står uden for arbejdsmarkedet og ofte uden for fællesskaber, som vi andre tager for givet.
Når jeg til kolleger og meningsdannere nævner mit ønske om særligt fokus på tilgængelige førstehjælpskurser til familier i udsathed, møder jeg ofte undren. Er der virkelig behov for det, bliver jeg spurgt. Der er jo masser af tilbud.
Vi har brug for at mindske uligheden i vores samfund – også når det handler om tryghed.
Ja, der er tilbud.
Og mange mennesker i Danmark har allerede brugt de tilbud. Det er dem, der tager kørekort – og har bil. Det er dem, der arbejder på en arbejdsplads, som prioriterer at give medarbejderne et kursus. Det er dem, der går til svømning eller spejder eller en anden fritidsinteresse, som vægter førstehjælp. Det er dem, der har råd og vælger at bruge egne penge på at lære førstehjælp. Det er de raske, der selv kan fragte sig til et kursussted.
Der findes ikke opgørelser over dem, der IKKE lærer førstehjælp.
Men mit bud er, at det er dem, der ikke har råd til at tage kørekort. Dem, der ikke har bil. Dem, der ikke har arbejde. Dem, der hverken går til spejder eller svømning, fordi det er for dyrt. Dem, der er syge. Dem, der ikke har råd til busbilletten og kursusgebyret.
Det vil med andre ord sige medborgere, der i forvejen lever i fattigdom og social udsathed – uden for arbejdsmarkedet. Mange med alvorlige fysiske eller psykiske kroniske sygdomme.
Familier i social udsathed har ikke brug for at stå uden for flere fællesskaber – men for færre. De har ikke brug for mindre tryghed – men for mere.
Ligesom Frederik M. Nielsen i 1907 opsøgte arbejdspladser og nåede ud til arbejderne med førstehjælpskurser, så de solidarisk kunne hjælpe hinanden, vil jeg opfordre til, at myndigheder og civilsamfund i fællesskab rækker ud til alle kroge af landet, hvor mennesker i udsathed bor.
Alle skal lære førstehjælp
Vi i Dansk Folkehjælp vil gerne være med til at løfte den opgave. Det ligger i vores dna fra malersvenden i Cirkusbygningen, at vi er opsøgende. Vi er herude i alle kroge af landet. Vi samarbejder med mennesker i udsathed. Vi kender hinanden.
Jeg mener, at der skal være tilbud om førstehjælpskurser for mennesker i udsathed i alle kommuner. Vi kan bruge netværkshuse og aktivitetscentre, sundhedsklinikker, lægehuse og ældrecentre. Netop der, hvor mennesker er. Og så skal førstehjælp selvfølgelig være en fast del af pensum i alle skoler og i daginstitutioner.
Vi har brug for at sikre, at vi alle har samme viden og kompetencer, når det handler om det allermest centrale – om muligheden for at redde liv. Alle skal være dem, der kan træde til.
Vi har brug for at mindske uligheden i vores samfund – også når det handler om tryghed.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
13. februar 2025 | 07:41
