Svære valg
Afskaffelse af betegnelsen “ulovligt skolefravær”!
I 2020 ændrede man reglerne for registrering af børns skolefravær, og betegnelsen "ulovligt skolefravær" blev indført. Denne retorik om, at børn gør noget ulovligt, når de har skolefravær, skaber en ulighed og stigmatisering af børn og unge med psykisk mistrivsel, skriver Mia Kristina Hansen i denne blog.
|
Igennem de sidste 10 år har jeg prøvet at fortælle om de problemstillinger, som jeg oplever, der er, når et barn begynder at mistrives psykisk og udvikler angst.
Jeg har selv prøvet det. Min egen søn begyndte at mistrives i skolen, da han var ni år, og det, som startede med lidt fravær for ham, endte med, at han fik det så svært, at han slet ikke kunne komme ud ad døren derhjemme. I dag er han 23 år og har det godt.
Jeg ved, at jeg ikke er alene om min oplevelse. Når jeg i dag er ude at holde oplæg, hvor jeg fortæller om det forløb, min søn og vi som familie var igennem, så ser jeg publikum nikke genkendende til min historie.
Jeg bliver kontaktet af forældre, der føler sig magtesløse og ikke aner, hvor de kan få hjælp til deres barn. Desuden er de bange for konsekvensen af deres barns mistrivsel.
Ændrede regler
I 2020 ændrede man reglerne for registrering af børns skolefravær, og betegnelsen “ulovligt skolefravær” blev indført. Ændringen betyder i praksis, at når et barn har 15 procents ulovligt skolefravær, kan det føre til, at familien mister børne- og ungeydelsen for et kvartal.
Denne retorik om, at børn gør noget ulovligt, når de har skolefravær, skaber en ulighed og stigmatisering af børn og unge med psykisk mistrivsel.
Jeg vil gerne have ændret loven, så børn ikke længere skal hænges ud for at gøre noget ulovligt, og forældrene ikke risikerer at blive straffet økonomisk.
Dengang i 2013, da min søn havde det værst, var jeg nervøs for, hvad der kunne ske ved det høje skolefravær. Jeg oplevede en mistænkeliggørelse af mig som forælder og en retorik om, at min søn var uopdragen og doven. Der gik lang tid, før der var en indsats, som kunne hjælpe ham.
Derfor blev jeg bekymret for ændringen af reglerne i 2020, fordi den mistænkeliggørelse af forældre og børn, som jeg allerede havde oplevet, blev forstærket af det nye tiltag om, at skolefravær nu kunne vurderes som ulovligt.
Mit ønske er, at folketingspolitikerne genbesøger loven og fjerner betegnelsen “ulovligt fravær” og den økonomiske sanktion.
Jeg oplever, at forældre ønsker, at deres børn modtager undervisning, og at børn, som trives, gerne vil i skole. Jeg hører, at de fleste frygter for deres barns fremtid, når deres barn mistrives og får en høj fraværsprocent.
Forældre fortæller mig om deres bekymringer, når barnet begynder at trække sig fra klassefællesskabet, mister den læring, som sker i skolen, og sidder hjemme alene med meget lidt kontakt til omverdenen.
Jeg husker, at jeg selv fik ondt i maven, så snart jeg vågnede, og mit hoved blev fyldt af bekymringstanker for, om jeg kunne få min søn i skole den dag. Jeg følte mig som en dårlig mor, når han ikke kom afsted.
Jeg rakte ud til skolen, men fik følelsen af, at de tænkte, at det var mig, som ikke formåede at sætte grænser for min søn.
En lærer sagde engang til mig: “Du må sige til din søn, at han kun må blive hjemme, når han er syg med feber”.
Men hvad så når man oplever, at ens barn ligger krøllet sammen i fosterstilling i sin seng – græder, ryster og har ondt i maven – fordi barnet har psykiske vanskeligheder og mistrives?
Frygt hos forældrene
Mange vil nok helt naturligt sige, at det skal registreres som sygdom og dermed lovligt fravær. Men når det sker i en længere periode, så er det, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved barnets fravær, og det er på det tidspunkt, at ulovligt skolefravær kommer på tale.
Tanken om, at ens barn bliver registreret med ulovligt skolefravær, skaber en endnu større frygt hos forældrene. Jeg ved, at det kan forværre situationen, når barnet ikke får den rette faglige hjælp, men bliver mødt med en manglende forståelse.
Forskningscenteret VIVE lavede i 2023 en undersøgelse, som viste, at det kun er i ret begrænset omfang, man har brugt muligheden for at trække i børne- og ungeydelsen. Undersøgelsen viste også, at dem, som bliver ramt, i høj grad er børn, som har en række alvorlige problemer i deres liv, for eksempel psykiske vanskeligheder.
Mit ønske er, at folketingspolitikerne genbesøger loven og fjerner betegnelsen “ulovligt fravær” og den økonomiske sanktion. I stedet skal man tage udgangspunkt i, at forældre virkelig ønsker, at deres barn går i skole, får undervisning og er en del af fællesskabet. Der skal sikres en indsats for barnet og familien, hvor de mødes med forståelse og med den rette faglige hjælp. Ikke med straf og mistænkeliggørelse.
23. maj 2024 | 07:42
