Læserbrev
rigtigt rart at høre om dette på en anden måde . Hvorfor ikke bruge af denne lærdom i andre kommuner ?
Log ind for at svareAfklaring af kronisk syge kan betale sig, også økonomisk
Eksemplet fra Norddjurs Kommune viser, at det rent faktisk kan lade sig gøre at skabe reel positiv forandring ved både at få ændret kultur og indstilling til, hvad det bedste er både for den enkelte borger, medarbejdere og for kommunens økonomi i et jobcenter, skriver Ulf Harbo i denne blog.
|
Jeg var til kommunalbestyrelsesmøde i Norddjurs Kommune den 23. maj, hvor vi også havde temamøde om borgerrådgiverens årlige rapport.
Socialområdet har flest frustrerede borgere, som klager til borgerrådgiveren efterfulgt af jobcentret, som har få klager.
Familieområdet samt børne- og voksenhandicapområdet har store problemer, hvilket ikke kommer som en overraskelse efter de seneste års mange historier og udskiftningen af både velfærdsdirektør og diverse chefer i Norddjurs Kommune.
Men jeg vil fokusere på den gode historie om Danmarks bedste jobcenter siden 2016.
Værdig sagsbehandling
Norddjurs Kommunes jobcenter er ikke fejlfrit, men hvad angår værdig sagsbehandling er vi stadig i mine øjne landets bedste. Vi bliver gang på gang fremhævet som et forbillede af borgerrådgiveren i forhold til de fem andre kommuner, han også dækker.
Det skyldes den omvæltning, der kom efter et massivt pres og enormt arbejdet fra undertegnede og mange andre i perioden 2014-16.
En historie man kan høre fortalt, blandt andet i dette foredrag.
Tilbage i 2016-18 rejste jeg land og rige rundt og forsøgte at udbrede kendskabet til Norddjurs-modellen, som jeg kaldte det, og jeg var både i TV2 Lorry, TV2 Østjylland og Deadline, hvor jeg fortalte om Norddjurs-modellen.
Kort fortalt går den ud på, at man kan vende et jobcenter på hovedet og behandle kronisk syge anstændigt, tilkende fire til fem gange så mange fleksjob og førtidspensioner, og at man rent faktisk kan spare penge på det til glæde for borgere, medarbejdere og pårørende.
Midlertidigt tilbageslag
På grund af økonomisk nedsmeltning i 2018 valgte et politisk flertal i Norddjurs Kommune desværre den 24. oktober 2018 midlertidigt at stoppe tilgangen til førtidspension. Man ansatte en jurist som leder af Pensionsnævnet, indførte nye dokumentationskrav og fik juristen til at sende alle sager, som blev indstillet til førtidspension af rehabiliteringsteamet, tilbage til fornyet behandling.
Men rehabiliteringsteamet og sagsbehandlerne holdt fast i deres faglighed og den værdige og fornuftige sagsbehandling på trods af det politiske og ledelsesmæssige pres, og med et nyt Arbejdsmarkedsudvalg fra 2022 er vi ved at have ryddet op. Der bliver ikke mere sendt sager tilbage fra Pensionsnævnet.
Jeg har blandt andet bidraget de sidste fire til fem år ved at insistere på at få gentagne redegørelser i det politiske udvalg om, hvad der sker med de næsten 100 mennesker, som har fået afvist ansøgning om førtidspension på trods af to indstillinger om førtidspension fra rehabiliteringsteamet. Jeg har igen og igen sagt, at jeg følger hver eneste sag til dørs i udvalget, indtil alle har fået en varig ydelse eller er kommet i job.
Moralen i denne historie er, at det kræver en vedholdende indsats at sikre en anstændig behandling af kronisk syge og handicappede.
De senere år har jeg fået resten af udvalget med til at indskrive i vores beskæftigelsesplan, at vi skal have reduceret de sager, som vandrer mellem Rehabiliteringsteamet og Pensionsnævnet.
Klimaks på dette arbejde er, at vi i den seneste beskæftigelsesplan som en del af målet om en værdig sagsbehandling har fået jobcentret til at gennemgå 80 procent af alle sager med over to års varighed.
Jobcentret har derfor med Arbejdsmarkedsudvalgets velsignelse sat turbo på den værdige sagsbehandling med en systematisk gennemgang af 80 procent af alle borgere med en ydelseshistorik på mere end to år i starten af 2023.
Det har betydet, at vi ved seneste budgetopfølgning her i april måned har et merforbrug på 15,5 millioner, fordi gennemgangen har resulteret i markant flere førtidspensioner, end der er budgetlagt med.
Til gengæld har vi et mindreforbrug på 14,7 millioner kroner på indsats og ydelser til de mennesker, som har fået en førtidspension i årets første kvartal.
Og så har vi en vurdering fra forvaltningen om, at det efter to til tre år rent faktisk er dyrere at fastholde mennesker uden arbejdsevne i jobcentret på midlertidige ydelser i stedet for at give dem en førtidspension.
Vedholdende indsats giver resultat
Så vi er med andre ord kommet tilbage til, at vi i Norddjurs Kommune er enige om, at det kan betale sig også økonomisk at afklare kronisk syge uden arbejdsevne hurtigst muligt til førtidspension.
Der forventes et samlet merforbrug på 20,4 millioner kroner til førtidspension i Norddjurs Kommune. Det samlede merforbrug dækker over et forventet merforbrug på 4,9 millioner kroner til førtidspension før 1. juli 2014 samt 15,5 millioner kroner til førtidspension efter 1. juli 2014.
Merforbruget skyldes primært, at der er blevet tilkendt 30 flere førtidspensioner i 2022 end antaget under budgetlægningen af budget 2023. Dermed er det samlede antal førtidspensionister i starten af 2023 højere end antaget. Samtidig forventes det, at antallet af nytilkendelser vil være væsentlig højere end de budgetterede 100 i 2023.
Stigningen i antallet af nytilkendelser skal ses i sammenhæng med mål 1.2 under værdig sagsbehandling i Beskæftigelsesplanen for Norddjurs Kommune, hvor der er fastsat et mål om, at 80 procent af borgerne med en samlet ydelsesperiode over to sammenhængende år skal udredes.
Gennemgangen af de langvarige sager er blevet iværksat og har medført øgede udgifter til førtidspension, men da borgerne modtog andre offentlige ydelser, er der også sket en reduktion på andre ydelser.
Samlet set forventes udgifterne til kontanthjælp, revalidering og ressourceforløb at blive 12,4 millioner kroner mindre end budgetteret. De borgere, som har fået tilkendt førtidspension, vil derudover ikke have behov for en aktiv indsats, hvilket medfører et forventet mindreforbrug på 2,3 millioner kroner til indsats.
Samlet set giver dette et forventet mindreforbrug på 14,7 millioner kroner til ydelser og indsats, hvilket skal ses forhold til merforbruget på 15,5 millioner kroner til førtidspensioner efter 1. juli 2014.
Moralen i denne historie er, at det kræver en vedholdende indsats at sikre en anstændig behandling af kronisk syge og handicappede, men vigtigst af alt at det rent faktisk kan lade sig gøre at skabe reel positiv forandring ved både at få ændret kultur og indstilling til, hvad det bedste er både for den enkelte borger, medarbejdere og for kommunens økonomi i et jobcenter.
Her kan man se sagen fra seneste møde i Arbejdsmarkedsudvalget den 25. april, som i mine øjne er skelsættende og burde udbredes til alle landets kommuner, da den viser, at det kan betale sig at gennemgå sager med over to år på offentlig forsørgelse med henblik på at afklare kronisk syge og handicappede uden arbejdsevne til førtidspension.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
25. maj 2023 | 09:09
