World Socialism Forum 2024
18 milliarder kroner ekstra årligt til militæret
Den voldsomme forhøjelse af militærudgifterne, en række partier er blevet enige om, vil påvirke velfærden negativt i en situation hvor ikke mindst ældreplejen og handicapområdet har voldsomt brug for ekstra ressourcer.
|
For femten år siden beskrev den canadiske journalist og aktivist Naomi Klein i sin bog “Chokdoktrinen” hvordan kollektive choktilstande i et samfund kan bane vej for politiske forandringer. Naturkatastrofer, kup eller krige, der i chokerende grad vender op og ned på menneskers verdensopfattelse, kan bruges som afsæt for hurtigt trufne drastiske beslutninger, som bare dage forinden havde forekommet uigennemførlige.
Den netop indgåede aftale om en dramatisk forhøjelse af militærudgifterne og ophævelse af Danmarks forbehold for deltagelse i EU’s militære samarbejde kunne være tilføjet til den lange række af eksempler på, hvordan chokdoktrinen kan virke, hvis Naomi Klein skulle have skrevet sin bog i dag.
Det er indlysende, at Ruslands brutale angreb på Ukraine giver anledning til grundige overvejelser om Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Ingen vil med rette kunne argumentere for andet. Det er bare ikke det, der sker. Tværtimod kan vi konstatere, at der i et mere eller mindre hemmeligt forhandlingsforløb er hastet beslutninger igennem, der kan få kæmpestore konsekvenser for det danske samfund årtier frem.
Velfærden vil blive påvirket
Det er mere end vanskeligt at tage aftalepartierne alvorligt, når de hævder, at en permanent forøgelse af militærudgifterne ikke vil få nogen betydning for velfærden.
Gennem de seneste tre år har det været en kamp fra budgetpost til budgetpost at få løftet bevillingerne til velfærdsområder, der er hårdt trængt af effektiviseringer, strukturændringer, omprioriteringsbidrag, og hvad der i øvrigt gennem årene er blevet påhæftet af navne på besparelserne.
Lad os få stukket en kæp i hjulet på aftalen. Et nej ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni vil være en god start.
Det er lykkedes at få forbedringer igennem på en række områder, men det har krævet hårde armlægninger med finansministeren at få lettet låget på statskassen. Det illustreres måske meget godt ved, at udgiften til det, der ellers er blevet betegnet som et historisk løft af kvaliteten i landets daginstitutioner, kun beløber sig til en tiendedel af det, der nu årligt skal afsættes til en forøgelse af forsvarsudgifterne.
Det er ubestrideligt, at Danmarks økonomi står stærkt i disse år, men lige så åbenlyst er det, at det er et forsøg på at stikke befolkningen blår i øjnene, når det hævdes, at en årlig forøgelse af militærudgifterne på 18 milliarder kroner overhovedet ikke vil få indflydelse på velfærden.
Forbedringer af velfærden koster
Omfanget af uløste problemer i velfærden er kæmpe stort.
For et lille halvt års tid siden kunne deltagerne på årets ældretopmøde høre Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup udtrykke frygt for, at vi står overfor en humanitær krise på ældreområdet på grund af den enorme mangel på medarbejdere. Var topmødet blevet holdt i dag, hvor krigen raser i Europa, havde ordvalget formentlig været et andet, men rigtigt er det, at det står meget alvorligt til i ældreplejen.
Titusindvis af ældre hjemmeboende borgere oplever, at de ikke får tilstrækkelig hjælp, og personalenormeringerne på mange plejecentre er helt i bund. Det er derfor godt, at regeringen nu har sat gang i en proces, der skal føre til en helt ny ældrelovgivning, men problemerne kan ikke løses alene gennem struktur- og kulturændringer. Der skal tilføres flere ressourcer, hvis omstillingen af ældreområdet skal føre til markante forbedringer for både de ældre og de ansatte.
På handicapområdet trænger behovet for forandringer sig tilsvarende voldsomt på. Utålmodigheden med regeringens langsommelighed har været jævnt voksende. Alt for mange borgere med handicap får ikke den hjælp, de har behov for, og retssikkerheden er så ringe, at borgerne end ikke får den støtte, de har krav på efter lovgivningen. Der er brug for helt ny organisering af området, og også det kræver økonomi.
Listen over trængte velfærdsområder er lang, og selv om flere penge ikke alene er løsningen, så koster det at rette op på de sidste to årtiers forsømmelser. Der er brug for langt flere midler til velfærden.
Et nationalt kompromis er det ikke
Det er absolut misvisende, når partierne bag aftalen om en gigantisk dansk oprustning og tilslutning til EU’s militære samarbejde beskriver det som et nationalt kompromis. En fjernelse af forsvarsforbeholdet og et løft af militærudgifterne til to procent af bruttonationalproduktet har stået på Venstre og Konservatives ønskeliste meget længe. Det er mere end svært at få øje på, hvori kompromisset består.
For alle os, der ønsker at forbedre velfærden og stoppe oprustningen, er det i hvert tilfælde ikke et kompromis. Lad os få stukket en kæp i hjulet på aftalen. Et nej ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni vil være en god start.
08. marts 2022 | 08:13
